Bliv abonnent
Annonce
Om  
Helene Liliendahl Brydensholt

Alternativet får EU-ordfører efter Scavenius-exit

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
20. september 2023 kl. 17.12

Alternativet har valgt Helene Liliendahl Brydensholt (Å) som ny EU-ordfører, efter Theresa Scavenius er blevet ekskluderet fra partiet.

Det fremgår af Folketingets hjemmeside.

Brydensholt overtager også posten som grønlandsordfører.

Det fulde overblik over fordelingen af ordførerskaber kan læses her.

Smidt ud efter "samarbejdsproblemer"

Onsdag i sidste uge kunne DR afsløre, at Alternativets ledelse og folketingsgruppe ønskede Theresa Scavenius ekskluderet fra partiet på grund af samarbejdsproblemer.

Her fortalte gruppeforperson Helene Liliendahl Brydensholt, at Scavenius havde været "grov" over for medarbejdere og gruppemedlemmer samt skadet Alternativets samarbejde med andre partier.

Søndag meddelte hovedbestyrelsen, at hun ikke længere var en del af folketingsgruppen.

Tirsdag fortalte Scavenius i debatprogrammet P1 Debat, at hun og den øvrige folketingsgruppe var raget uklar på spørgsmålet om partiets klimaprofil. Hun mente, partiet var gået fra protestparti til et mere pragmatisk, midtersøgende parti.

Partiet var ifølge Scavenius også uenige om, hvorvidt minksagen skulle undersøges ved en advokatundersøgelse.

Theresa Scavenius er stadig medlem af Alternativet, selvom hun ikke er en del af folketingsgruppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026