Analytikere: Her er de tre faktorer, der afgør, om EU's forsvarshvidbog bliver en succes

Her rejser sig spørgsmålet om, hvordan de mange milliarder skal anvendes for hurtigst muligt at nå destinationen: En uafhængig europæisk forsvarskapacitet. 

Implementer, implementer, implementer - køb, køb, køb  

I Kommissionens udspil lægges der op til at skabe incitamenter for “European Preference” ved indkøb af nyt forsvarsmateriel.

Hvidbogen udpeger syv centrale investeringsområder og opfordrer medlemslandene til hurtigt at gøre alvor af købsplanerne for både at lukke kapacitetsgab og styrke den europæiske forsvarsindustri.

Udfordringen er at forene behovet for kvantitet og hastighed med kravet om at købe europæisk i en sektor, der er fragmenteret og præget af årtiers underfinansiering.  

Industrien i Europa er ofte dyrere eller langsommere end konkurrenter uden for EU, hvorfor flere europæiske lande vælger tredjelandsleverandører, når nationale kapaciteter skal oprustes.  

Eksempler er Polens indkøb af kampvogne, kampfly og artilleri af Sydkorea i 2022 samt den danske Elbit-sag.

Koordinerede, europæiske indkøb vil på sigt give mere forsvar for pengene, mens isolerede nationale køb uden for EU kan vise sig som en kortsigtet lappeløsning. 

Christine Nissen og Daniel Holsting
Hhv. chefanalytiker og junioranalytiker hos Tænketanken Europa

Her valgte Polen og Danmark at købe ikke-europæisk materiel, fordi det blev vurderet, at sydkoreanske og israelske leverandører kunne levere hurtigere end europæiske modparter i en tid, hvor anskaffelsen af nyt forsvarsmateriel var hastende. 

Dette rejser et dilemma: På kort sigt kan det isoleret set være billigere og hurtigere at købe uden for Europa, mens der på længere sigt vil kunne opnås enorme besparelser ved at satse på europæisk forsvarsindustri. For at imødegå denne udfordring kræves der både økonomiske midler og en tydelig retning i købsprocessen. 

Når Kubilius kræver “implementering, implementering, implementering,” og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, giver ordren “køb, køb, køb,” er det værd at bemærke, at en hastig anvendelse af midlerne kan øge risikoen for, at hvert land handler isoleret og vælger den kortsigtede billigste løsning (der måske ligger uden for Europa).

Selvom dette kan afhjælpe enkelte landes kortsigtede kapabilitetsmangler, udbedrer det ikke Europas strukturelle udfordring: Manglende egenproduktion.   

Kommissionen vil derfor skabe incitamenter til at vælge europæiske leverandører ved at lette adgangen til at optage lån og stimulere større, fælles projekter med henblik på at modvirke fragmenteringen.

Koordinerede, europæiske indkøb vil på sigt give mere forsvar for pengene, mens isolerede nationale køb uden for EU kan vise sig som en kortsigtet lappeløsning. 

En integreret europæisk-ukrainsk forsvarsindustri

Et tredje perspektiv er den integration, som Kommissionen lægger op til mellem europæisk og ukrainsk forsvarsindustri. Det er et initiativ, der potentielt har betydelige fordele for begge parter.  

For Ukraine er integrationen afgørende for at styrke og modernisere ukrainsk forsvarsindustri og opnå adgang til avanceret europæisk teknologi og finansiering.

Det vil give muligheder for joint ventures, samproduktion og teknologioverførsel, ligesom det vil bidrage til Ukraines økonomiske genopretning og integration i EU og Nato.  

For Europa kan en forsvarsindustriel integration give adgang til Ukraines værdifulde krigstidserfaringer og innovative tilgang til forsvarsløsninger.

Integration af Ukraine i den europæiske forsvarsindustri kan potentielt øge smidigheden og omkostningseffektiviteten i sektoren, hvilket vil styrke det kollektive europæiske forsvar.

Dermed kan integrationen af en europæisk-ukrainsk forsvarsindustri på den ene side fungere som en fødselshjælper for styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri og på den anden side styrke ukrainernes forsvarsmaterielle udgangspunkt i kampen mod russiske aggressioner.  

Hvidbogen og genoprustningsplanen er håndfaste signaler om, at Europa vil tage større ansvar for eget forsvar. Men ligesom en økonomisk vækststrategi ikke i sig selv skaber arbejdspladser, kan en hvidbog heller ikke alene omsættes til reel sikkerhed.  

Hvis de europæiske ambitioner ikke følges til dørs, ender vi med at have skrevet en fin hvidbog, der samler støv i Bruxelles, mens Putin næppe lader sig imponere af skåltaler om et stærkere europæisk forsvar.