Anders Fogh Rasmussen
Jens Paaske KlausenAnders Fogh bliver første æresmedlem af Venstres Ungdom

Han har været skatteminister, statsminister og generalsekretær i Nato. Og nu kan den 72-årige Anders Fogh Rasmussen sætte endnu en stjerne på brystet.
Han er nemlig udnævnt som det første æresmedlem nogensinde af Venstres Ungdom.
Det skriver VU's landsformand, Jens Paaske Klausen, i et opslag på Linkedin.
Her fremgår det også, at Paaske på weekendens landsmøde selv er genvalgt til posten som landsformand i ungdomspartiet. Han understreger dog, at weekendens højdepunkt "ubestridt" var udnævnelsen af Fogh til æresmedlem.
"I Venstres Ungdom vil vi selvfølglig gerne hylde dem, der har gjort noget ekstraordinært for denne forening. Både mens de har været i foreningen, men også efter, at den aktive VU-tid stoppede," lyder det fra landsformanden i den video, der følger med opslaget på Linkedin.
Og, som Paaske også selv nævner, kan man roligt sige, at Anders Foghs tid i både ungdomspolitik og hovedpartiet Venstre var ekstraordinær.
Fogh var landsformand for Venstres Ungdom fra 1974 til 76, og han blev valgt til Folketinget for Venstre som bare 25-årig i 1978.
Han fik sin første ministerpost som skatteminister i Schlüters Firkløverregering i 1987, som han bestred frem til 1992.
Samme år blev han politisk ordfører for Venstre, i 1998 partiets formand og i 2001 valgt som Danmarks 39. statsminister.
I april 2009 blev Fogh udnævnt som generalsekretær for Nato og trådte samtidig tilbage som statsminister. Han blev efterfulgt af Lars Løkke Rasmussen.
I dag leder Anders Fogh Rasmussen konsulentbureauet Rasmussen Global og fonden Alliance of Democracies, som blandt andet står bag Copenhagen Democracy Summit, der afholdes i hovedstaden hvert år.
Venstres Ungdoms ærespris er en ny tilblivelse, der på weekendens landsmøde blev uddelt for første gang.
Omtalte personer
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati





















