Anmeldelse: Eminent kulturhistorisk livsværk om Tyskland og tyskerne

ANMELDELSE: Det hører til sjældenhederne, at man kan finde en letlæselig, velfortalt og oplysende bog om tysk historie, der gør en klogere på både tysk lav- og højkultur på én og samme tid, skriver Christian Foldager.

Altingets vurdering: 6/6

Af Christian Foldager
Kommunikationsrådgiver

Hvad definerer Tyskland? Og tyskerne? Dét er spørgsmålet i den britiske kunsthistoriker Neil MacGregors bog ’Tyskland – Erindringer om en nation’ fra 2014, som nu udgives på dansk af Gads Forlag.

Spørgsmålet er naturligvis også evigt aktuelt. Skulle man være i tvivl efter årtiers fred og stabilitet i Europa, kan man blot åbne bogens første sider, hvor læseren præsenteres for intet mindre end otte forskellige historiske kort over Tyskland. En påmindelse om, at svaret på MacGregors spørgsmål har varieret betragteligt over tid. Som han selv konstaterer, er to af de vigtigste byer i tysk historie slet ikke tyske i dag. Königsberg er blevet til Kaliningrad og ligger nu i Rusland. Strassburg er blevet til Strasbourg og ligger nu i Frankrig. Så hvad er Tyskland? Og hvem er tyskerne? 

Blændende formidling af tysk historie og kultur
MacGregor søger ikke svaret i de traditionelle, skriftlige kilder, men i fortidens mange levn. Som en sand museumsmand og kunsthistoriker undersøger han tyskerne og deres historie gennem et væld af objekter, monumenter, bøger, malerier og bygninger. Kort sagt de genstande, som vi normalt iagttager på et historisk museum.

Gennem alt fra portrætter af Goethe og Bismarck til møntsamlinger og Bauhaus-plakater formidler han på overbevisende vis historien om Tyskland og tyskerne. Resultatet er en original og meget læseværdig bog, som adskiller sig markant fra de fleste historikeres mere traditionelle fortælling om konger og krige. Bogen er ikke styret af begivenhederne eller en større samlet fortælling, men de spørgsmål om tyskerne, som MacGregor undersøger gennem de mange konkrete levn fra fortiden.

Hvert enkelt kapitel fungerer som en selvstændig fortælling, hvilket gør det muligt at læse dem uafhængigt af hinanden og i forskudt rækkefølge – og uden tvivl også gør en genlæsning af udvalgte kapitler til en sand fornøjelse, da man ikke behøver genlæse de øvrige 600 sider for at forstå sammenhængen.

Bogen er rigt og flot illustreret, så læseren hele tiden kan følge med i MacGregors mange øjenåbnende og velformidlede gennemgange af malerier, plakater, bøger, monumenter og landskaber. En tilgang, som fungerer suverænt, fordi læseren selv kan studere objekterne og få fornemmelse for historien. Det gør bogen levende og lettilgængelig for alle, uanset udgangspunkt. Sproget er i klassisk britisk stil enkelt, men elegant. Og det hele er oversat til perfektion af Anders Nygaard. Alene af den grund er bogen en investering værd.

Det hører alligevel til sjældenhederne, at man kan finde en letlæselig, velfortalt og oplysende bog om tysk historie, der gør en klogere på både tysk lav- og højkultur på én og samme tid. Den mest oplagte sammenligning på en dansk pendant er Søren Mørchs to mammutværker 'Vældige ting' og 'Store forandringer', der også fortæller den store historie gennem de mange små. Og den sammenligning er også relevant af en anden grund: Begge historikere har præsteret værkerne efter en lang karriere.

Der er med andre ord tale om det, man kalder for et magnum opus. Eller på dansk: livsværk. En velfortalt, begavet og perspektivrig formidling af historien, som demonstrerer et sjældent overblik og en dyb indsigt i historien, der ofte kun opnås efter et helt livs studier. 

En udvidet museumsguide
Bogens styrke og svaghed er formen. Styrken ved de mange små fortællinger er, at det gør formidlingen vedkommende og interessant. Bogen fungerer reelt som en museumsguide til den medfølgende udstilling, som man nu kan se på Nationalmuseet. Og i den form virker den uovertruffent godt.

På de fleste museer er de skriftlige plancher og forklaringer i dag skåret ned til et absolut minimum, hvilket kan gøre det svært at forstå relevansen af de objekter, som man betragter. Eksempelvis endeløse rækker af historiske mønter fra forskellige tyske fyrstendømmer. Men her formår MacGregor på forbilledlig vis at anvende de mere eller mindre ligegyldige mønter til at fortælle og formidle historien om Det Tysk-Romerske Rige. For hvad var det? Og hvordan fungerede det? Det kræver normalt noget nær en doktorgrad at forklare i detaljer, men MacGregor får med sit simple greb formidlet det centrale gennem mønterne.

For ja, alle de mange tyske fyrstendømmer havde deres egne mønter, men Det Tysk-Romerske Rige havde også udviklet et system, der gjorde det muligt at anvende dem i hele Det Tysk-Romerske Rige. Således får han på illustrativ vis gengivet og formidlet Det Tysk-Romerske Riges skrøbelige, men alligevel langtidsholdbare politiske opbygning. Og får demonstreret, hvordan selv mønter kan fortælle en historie om, hvem der var tyske. Og hvor de boede.

I den ideelle verden var alle udstillinger ledsaget af en lige så levende og uddybende fortælling, så den store historie kunne fortælles ud fra den enkelte genstand. Men svagheden ved den form er, at noget af sammenhængen og dybden går tabt. Det er ikke uden grund, at man kan bruge det meste af et liv på at studere Det Tysk-Romerske Rige. Al den viden kan naturligvis ikke formidles gennem et par mønter og en god fortælling.

Og derfor kan bogen heller ikke bruges til at forstå kronologien i tysk historie, men det er heller ikke bogens ærinde. Den springer i tid og sted, fordi fokus er på kultur i stedet for begivenheder, men det kan nok få nogle læsere til at miste fornemmelsen for konteksten. Dertil kommer, at MacGregor har en tendens til at tage forståelsen af begreber og baggrundsviden for givet. Men alt i alt er svaghederne til at overse og ikke noget, som trækker kvaliteten ned. Man skal blot huske at læse bogen på de præmisser. Bogen undersøger erindringen om Tyskland og tyskerne. Det er med andre ord først og fremmest tale om kulturhistorie.

Tyskhed i det moderne Tyskland
Det centrale spørgsmål er selvfølgelig, om man som læser bliver klogere på Tyskland og tyskerne. Og det gør man bestemt. Selv garvede historikere vil få nye perspektiver på det store lands komplicerede historie. Men alligevel er der også noget uforløst i bogens fortælling. For hvem er tyskerne? Er det alle, som taler tysk? Eller som lever inden for grænserne af det nuværende Tyskland?

Bogen gennemgår de mange historiske fortolkninger, men kommer ikke selv med en klar konklusion. Og det er ærgerligt. For MacGregor forsøger hele vejen gennem bogen at blive klogere på, hvordan tyskerne erindrer deres egen fortid. Han har i den sammenhæng et skarpt blik for de mange interessekonflikter i kampen om fortiden, men alligevel reflekterer han ikke over, hvem der erindrer. Med andre ord: hvem tyskerne er i dag.

I det nye multikulturelle og multietniske Tyskland præget af årtiers indvandring er det en markant udeladelse. Det er trods alt værd at overveje, hvordan indvandringen påvirker et folks selvforståelse og erindringspolitik. Kan de nye borgere i Tyskland blive en del af den tyske historie? Kan de føle skyld og skam for fortidens synder? Er tyskernes historie så at sige også deres historie?

Når forfatteren anvender betegnelsen nation i titlen, er det alligevel en besynderlig udeladelse. Det er trods alt et begreb, som mere end noget andet har formet Tyskland og tyskerne de sidste 200 år. Altså idéen om, at ét folk skulle samles i én stat. En nation. Men det er måske for kontroversielt til en bredt formidlet bog.

Pligtlæsning for alle med interesse for Tyskland og Europa
Alt i alt må man konkludere, at bogen er enormt vellykket til trods for enkelte fejl og udeladelser. Man kunne naturligvis diskutere herfra og til verdens ende, om forfatteren skulle have prioriteret andre fortællinger og levn fra fortiden, men det forekommer unødvendigt. Man efterlades ikke med en følelse af afsavn efter endt læsning, men glæde over bogens enorme berigelse af ens dannelse.

Den får i hvert fald denne anmelders varmeste anbefalinger med på vejen. Bogen er ganske enkelt pligtlæsning for alle med interesse for tysk og europæisk kultur. Og der skal herfra lyde en klar opfordring til at kombinere bogen med et besøg på Nationalmuseet, hvor man frem til marts 2020 kan se den medfølgende udstilling om Tyskland, der oprindeligt blev vist på British Museum i anledning af 25-året for Berlinmurens fald.

Neil MacGregor. Tyskland. Erindringer om en nation. Gads Forlag. 608 sider.

Forrige artikel Søren Søndergaard: Ny Lykke Friis-bog giver overblik og smittende håb Søren Søndergaard: Ny Lykke Friis-bog giver overblik og smittende håb Næste artikel Anmeldelse: Ágnes Hellers testamente til europæerne skuffer Anmeldelse: Ágnes Hellers testamente til europæerne skuffer