Debat

Arbejdsmarkedets parter med sidste appel til EU: Drop idéen om en europæisk mindsteløn

Enhver indrømmelse til Europa-Parlamentet i forhandlingerne om en europæisk mindsteløn er et skråplan, der skader den danske model. Derfor bør idéen forkastes, skriver lønmodtagere og arbejdsgivere i både Danmark og Sverige i en fælles appel til EU.

Kampen mod en europæisk mindsteløn har slået bro mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i både Danmark og Sverige.
Kampen mod en europæisk mindsteløn har slået bro mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i både Danmark og Sverige.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I denne tid pågår forhandlingerne om et EU-direktiv om mindsteløn mellem EU-institutionerne: Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

Forfatterne bag debatindlægget
  • Lizette Risgaard, formand for FH
  • Jacob Holbraad, administrerende direktør for DA
  • Susanna Gideonsson, formand for LO Sverige
  • Mathias Dahl, vicedirektør for Svensk Næringsliv

Umiddelbart er der langt mellem positionerne, men ingen kan være i tvivl om, at det franske EU-formandskab arbejder hårdt for at komme i mål i løbet af meget kort tid.

Fra dansk og svensk side har vi, fra de første signaler kom om et udspil, meldt klart ud: EU skal ikke lovgive om lønforhold.

Fælles fodslag i Danmark og Sverige

Vi har arbejdsmarkedsmodeller, der har fungeret i mere end hundrede år. Og netop løn er den mest centrale del af de forhandlinger mellem arbejdsgivere og fagbevægelse, der regulerer vores arbejdsmarkedsmodel.

Vores model har sikret gode lønninger, høj beskæftigelse og en stærk konkurrenceevne. Det er resultater, vi ikke ønsker kommer under pres.

Riksdagen i Sverige og Folketinget i Danmark har klart givet udtryk for, at man ikke ønsker EU-indblanding 

Lizette Risgaard, Jacob Holbraad, m.fl.

Vi anerkender, at der er udfordringer, og at folk mange steder ikke kan leve af deres løn. Men vi er overbeviste om, at de udfordringer ikke skal og ikke bedst løses gennem EU-lovgivning.

I både Danmark og Sverige er der fælles fodslag mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og regeringer i dette spørgsmål. Takket være det tætte samarbejde mellem parterne – og mellem den danske og svenske regering – er det lykkedes at luge grundigt ud i tidslerne i Rådets position.

Nej tak til EU-indblanding

Det ændrer dog ikke ved, at vi ikke ønsker direktivet. Men det understreger, at vi står sammen om at værne om vores modeller, når det gælder. Uanset hvordan et direktiv udformes, kan der ikke gives nogen skudsikre garantier for, hvordan EU-domstolen vil fortolke det.

Det er vores ønske og håb, at både den danske og svenske regering holder fast i den linje, der er lagt og vil arbejde tæt sammen med hinanden og med arbejdsmarkedets parter i deres respektive lande.

Vi har tiltro til, at det er det, der vil ske, da det er det eneste, der giver mening. Både Riksdagen i Sverige og Folketinget i Danmark har klart givet udtryk for, at man ikke ønsker EU-indblanding i lønforhold. 

Skader den danske model

Hvis Frankrig skal i mål med et resultat under dets formandskab, kan man frygte, at franskmændene vil give indrømmelser til Parlamentet.

Enhver indrømmelse til Europa-Parlamentet i forhandlingerne vil være et skråplan.

Lizette Risgaard, Jacob Holbraad, m.fl.

Parlamentets position er meget vidtgående, og hvis de forslag Parlamentet fremfører bliver til virkelighed, vil det have negative konsekvenser for vores arbejdsmarkedsmodeller.

Derfor er det vigtigt, at medlemslandene holder fast. Og det er vigtigt, at det franske formandskab fortsat står fast og ikke giver indrømmelser til Parlamentet, selvom Frankrig gerne vil nå et resultat under dets formandskab.

Vi vil dog samtidig gøre opmærksom på, at såvel de danske som de svenske medlemmer af Europa-Parlamentet har ydet en enestående indsats for at modarbejde forslaget om EU-lovgivning om løn.

Tak for 'damage control'

Ifølge Lissabontraktaten har EU ikke kompetence til at blande sig i løndannelse.

Dertil kommer, at det heller ikke på nogen måde er hensigtsmæssigt, at EU vedtager lovgivning, hvor man blander sig i velfungerende arbejdsmarkedsmodeller på lønområdet eller i forhold til indgåelse af kollektive aftaler. Enhver indrømmelse til Europa-Parlamentet i forhandlingerne vil være et skråplan. 

Læs også

Vi vil derfor takke politikerne i Riksdagen og Folketinget, regeringerne i Danmark og Sverige samt vores medlemmer af Europa-Parlamentet for at have lyttet til og inddraget arbejdsmarkedets parter i arbejdet med EU-forslaget om mindsteløn.

Og vi vil takke for den indsats, der er ydet for at samle ligesindede lande og have arbejdet aktivt for, at det forslag, der danner grundlag for Rådets position, i vidt omfang er formuleret, så potentielle skader på vores model er minimeret.

Så langt var vi ikke kommet, hvis ikke der havde været bred enighed og tæt samarbejde mellem vores regeringer og mellem arbejdsmarkedets parter på skandinavisk plan.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lizette Risgaard

Fhv. formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
kontorfunktionær (Handelsskole), lederuddannelse, MPA

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening,
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024