Bødskov: Retsforbehold gavner kun de kriminelle

Af Morten Bødskov (S)
EU-ordfører

Et markant flertal af befolkningen ønsker, at Danmark skal deltage i EU's samarbejde om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, og et flertal ønsker Danmarks fulde deltagelse i det europæiske politisamarbejde EUROPOL. Det fremgik for nyligt af en opinionsundersøgelse offentliggjort af Tænketanken EUROPA.

Betragter man udviklingen i den grænseoverskridende kriminalitet, forstår man godt holdningen til spørgsmålet. Cyberkriminalitet, menneskehandel med asylansøgere og prostituerede, narko- og indbrudskriminalitet og egentlige omrejsende kriminelle bander er blot nogle af de kriminalitetsformer, der for alvor de senere år har udfordret dansk politi.

Kun til gavn for kriminelle
En stor del af debatten om retsforbeholdet har naturligvis koncentreret sig om konsekvenserne af, at Danmark, på grund af forbeholdet, skal forlade EUROPOL. Dét med god grund. Uden et tæt samarbejde med politiet i andre europæiske lande er vores politi prisgivet i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet. Derfor benytter Danmark sig tusindvis af gange om året af hjælp fra det europæiske politisamarbejde, EUROPOL, til opklaring af kriminalitet.

Hvis Danmark på grund af retsforbeholdet skal forlade EUROPO, vil det være en katastrofe. Danmark vil blive det svage led i den fælles europæiske kamp mod grænseoverskridende kriminalitet. Bliver Danmark sat ud på et sidespor, er det kun til gavn for én gruppe; de kriminelle.

Det europæiske politisamarbejde har udviklet sig gennem mange år. I de senere år er samarbejdet på retsområdet i EU blevet langt mere finmasket og effektivt.

For hvert et skridt retssamarbejdet tager jo mere bliver Danmark efterladt på perronen.

Morten Bødskov (S)
EU-ordfører

Forhindrer effektiv indsats mod terror
Under det danske EU-formandskab blev der behandlet en mængde konkrete forslag. To af de forslag er ganske gode eksempler på, konsekvenserne af vores retsforbehold strækker sig længere end ”traditionelt” politisamarbejde, men som Danmark på grund af forbeholdet ikke kan få fuld gavn af.

Det første forslag drejer sig om udveksling og anvendelse af oplysninger om flypassagerer. Oplysninger om rejseruter og rejsemønstre spiller en central rolle i forbindelse med efterforskning af narkotikakriminalitet, menneskesmugling og terrorisme.

Den såkaldte "Glasvejs-sag" - en af de mest alvorlige terrorsager, vi har haft i Danmark - blev f. eks indledt på baggrund af passageroplysninger.

Et nyt europæisk system skal sikre, at myndighedernes får styrkede muligheder for at bruge flypassageroplysninger i kampen mod terrorisme og alvorlig kriminalitet. Meget fornuftigt. Desværre bare ikke noget Danmark kan være med i. Fordi vi har vores forbehold.

Danmark nederst i bunken
Det andet forslag handler om en europæisk efterforskningskendelse. Forslaget vil sikre et meget hurtigere samarbejde om efterforskning af kriminalitet i Europa. Med forslaget skal myndigheder i EU inden for få uger besvare henvendelser fra andre EU-lande.

Tidsfrister lyder måske lidt kedeligt, men det er alvor. For hvad taler vi om? En fremtidig sag kunne være en sag svarende til den om bombemanden på Hotel Jørgensen i København. De nye tidsfrister vil kunne give dansk politi et helt nyt værktøj i hånden. Hurtigt og effektivt vil de kunne skaffe sig de nødvendige oplysninger fra andre EU-lande.

Desværre blokerer retsforbeholdet for, at vi får nytte at forslaget. Og sandheden er, at retsforbeholdet vil betyde en risiko for, at en dansk henvendelse ryger nederst i bunken til skade for politiets efterforskning og mulighederne for at bekæmpe alvorlig kriminalitet.

Eksemplerne på konsekvenserne af retsforbeholdet er efterhånden ganske mange. Hele tiden udvikler det retslige samarbejde sig i EU. For hvert et skridt retssamarbejdet tager, jo mere bliver Danmark efterladt på perronen. Det skader Danmark, og hjælper kun de kriminelle. Derfor skal forbeholdet fjernes.