Bolt Nordics: Platformsdirektiv vil føre til tusindvis af tabte jobs i hele EU

Kort før jul præsenterede EU-Kommissionen deres forslag til et platformsdirektiv, som ifølge Kommissionen og den europæiske fagbevægelse skal sikre platformsarbejderne bedre løn- og arbejdsvilkår ved at tvinge platformsarbejderne til ansættelse på platformene.

Direktivet tager dog ikke hensyn til, at de mennesker, platformsarbejderne, som er hele omdrejningspunktet, ikke ønsker at være fastansat hos en platform, men nyder deres frihed. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Bolt samt en række andre platforme. 

Kommissionen vil, ligesom den danske regering, introducere en såkaldt 'formodningsregel', som betyder, at alle platformsarbejdere vil blive 'formodet' ansat, og at det dermed er op til platformen at bevise, at platformsarbejderen er selvstændig.

Bolt deler Kommissionens ambition fuldt ud og forstår formålet med direktivforslaget: at levere ordnede løn- og arbejdsforhold til de kurerer, der tilbyder deres ydelser på platformen. Bolt arbejder dag og nat for at forbedre platformen og for at give de bedst mulige betingelser for de kurerer, der samarbejder med Bolt.  

Platformsarbejdere prioriterer fleksibilitet
Kommissionen har ikke platformarbejdernes bedste interesse for øje, når et sådant direktiv foreslås. Bolt har, sammen med en række platforme, bedt konsulenthuset Copenhagen Economics undersøge platformsindustrien for bedre at forstå platformsarbejdernes egne ønsker. 

Kommissionens forslag vil betyde, at vi på EU-niveau vil reducere det nuværende antal chauffører med 72 procent samt 41 procent af det nuværende antal kurerer. Det vil føre til tusindvis af tabte jobs i hele EU

Christian Thomassen
Public Policy Manager, Bolt Nordics

Her fremgår det, at hele 67 procent svarer, at fleksibiliteten er den primære årsag til, at de ønsker et platformsarbejde. En fleksibilitet der vil forsvinde med direktivet. Mere end halvdelen af platformsarbejderne, 52 procent, svarer, at de ville finde fleksibelt arbejde andetsteds eller skabe deres egen virksomhed, hvis platformsarbejde ikke var en mulighed. Slutteligt viser rapporten, at hele 69 procent ikke ville afgive deres fleksibilitet til faste tidsplaner, selvom det ville betyde højere løn.

Det samme billede tegner sig på baggrund af Bolts egne tal, der viser, at 77 procent af chauffører på virksomhedens platform i Sverige ikke ønsker at opgive deres fleksibilitet. Kommissionen fremlægger med andre ord et direktiv, der i sidste ende vil tvinge kurerer til ansættelse uanset, hvad deres individuelle ønsker måtte være.

Dårlige erfaringer fra Spanien
Sidste år indførte den spanske regering et initiativ, som på mange måder minder om Kommissionens. Her introducerede man en formodningsregel, hvilket betød færre ansatte og lavere løn til platformsarbejderne. Samtidig betød formodningsreglen dårligere sikkerhed for platformsarbejderne.

De spanske kurerforeninger har, grundet de dårligere løn- og arbejdsvilkår, været meget kritiske over for den spanske lov og Kommissionens initiativ. De forstår ikke, hvordan Kommissionen, under påskud af at ville hjælpe dem, er ved at præsentere et forslag, der forringer kurerernes vilkår. 

I Danmark har den danske regering tilsvarende varslet med et forslag om en formodningsregel. Vi mener, at den danske regering forsøger at løbe hurtigere end nabolandene med et forslag, som ikke er ordentligt analyseret eller gennemtænkt.

Kommissionens forslag har ikke været til afstemning i Europa-Parlamentet, før den danske regering går videre med sine initiativer. Det, mener vi, er forhastet, og det vil ikke levere det resultat, som regeringen ønsker. I stedet ønsker Bolt at forbedre løn- og arbejdsvilkår ved netop at tilbyde medarbejdere den fleksibilitet, de foretrækker.

Direktivet vil koste jobs og indtjening
Ifølge tal fra et af verdens førende økonomiske konsulenthuse, Compass Lexicon, vil det direktivforslag, som Kommissionen kommer med, betyde tab af 149.000 jobs i EU.

Kommissionen, fagbevægelsen og den danske regering burde lytte til de mennesker, de hævder at hjælpe

Christian Thomassen
Public Policy Manager, Bolt Nordics

Hos Bolt vurderer vi, at Kommissionens forslag vil betyde, at vi på EU-niveau vil reducere det nuværende antal chauffører med 72 procent samt 41 procent af det nuværende antal kurerer. Det vil føre til tusindvis af tabte jobs i hele EU. 

Ifølge Copenhagen Economics drejer det sig helt konkret om mere end 75.000 tabte jobs og mere end 800 millioner euro i tabt indtægt, som vil forsvinde ud af medlemslandenes statskasser. Derudover vil de ansatte chauffører og kurerer alene blive betalt mindsteløn af platformene og miste den fleksibilitet, de nyder i øjeblikket. Derfor opfordrer Bolt Kommissionen og den danske regering til at genoverveje sine forslag. 

Man bør ikke tvinge platformsarbejderne
Der er også andre tungtvejende grunde til, at fleksibiliteten ikke bør begrænses - i hvert fald ikke før man har gjort sig bevidst om, hvad konsekvenserne kan være. I forlængelse heraf, og måske vigtigere endnu, handler platformsøkonomien ikke blot om levering af mad, herunder de kurerer, der stiller maden foran din dør. Den er fundamentet for fremtidig jobskabelse og vækst.

Platformene imødekommer udbud og efterspørgsel i fremtidens digitale verden, og man må udvikle på fortidens løsninger for at være i stand til at honorere den fremtidige brugers behov. Forslaget til direktivet er ikke modigt, men derimod en måde, hvorpå Kommisionen forsøger at iklæde fremtiden fortidens klæder. Det er ildevarslende for jobs, vækst og for morgendagens Danmark.

Bolt argumenterer ikke imod arbejdstagerbeskyttelse og -repræsentation samt acceptabel gennemsnitsindtjening, men ønsker at løse disse problemer uden at dræbe en industri, der leverer job, vækst, fleksibilitet og innovation.

Vi vil gerne bidrage til at forbedre platformarbejdernes vilkår ved at gå i dialog med platformsarbejderne selv samt politikere og regeringer om, hvordan vi kan forbedre platformarbejdernes løn- og arbejdsvilkår. Dette kunne for eksempel være gennem minimumslønninger, men direktivet i sin nuværende form er det forkerte svar på det rigtige spørgsmål. 

Kommissionen, fagbevægelsen og den danske regering burde lytte til de mennesker, de hævder at hjælpe, i stedet for at gøre præcis det, de beskylder platformene for: at tvinge platformsarbejderne til noget, de ikke ønsker.