Borgerinitiativ: Afliv myten om dyreforsøg

DEBAT: Mange mener, at dyreforsøg i forbindelse med medicinforskning er et nødvendigt onde. Men i virkeligheden findes der mange alternative metoder, som venter på at blive godkendt, skriver André Menache fra borgerinitiativet mod dyreforsøg ”Stop Vivisection”.

Af André Menache
Medlem af styringskomiteen i Stop Vivisection

Det Europæiske Borgerinitiativ er et demokratisk eksperiment. Det kræver mindst én million godkendte underskrifter, som skal indsamles inden for et år, før EU-Kommissionen kan tage et initiativ op til overvejelse.

Dyrerettighedsforkæmpere har set dette nye juridiske redskab som en mulighed for at anfægte brugen af dyreforsøg. På mindre end et år er der blevet samlet mere end en million underskrifter ind, som er sendt videre til Kommissionen.

Der vil snart finde et møde sted mellem repræsentanter fra borgerinitiativet ”Stop Vivisection” og medlemmer af Europa-Parlamentet, hvor dyreforsøgs-lovgivningen vil blive udfordret.

Ny EU-lovgivning
Borgerinitiativet ”Stop Vivisection” kræver, at loven om dyreforsøg (direktiv 2010/63/EU) bliver fuldstændig ændret, så den stemmer overens med moderne videnskabelige metoder i stedet for at blive ved med at sætte sin lid til forældede dyreforsøgsmetoder.

Hvad, der gør dette borgerinitiativ unikt i forhold til andre underskriftindsamlinger om dyrebeskyttelse, er, at det handler om mere end dyreplageri. Det går skridtet videre. ”Stop Vivisection” har en videnskabelig styringskomite, ledet af professor Gianni Tamino (Italien), dr. Claude Reiss (Frankrig) og dr. Andre Menache (Belgien), som alle er imod dyreforsøg af videnskabelige grunde.

Dyreforsøg virker mod hensigten
Mens så godt som alle EU-borgere er imod dyreforsøg i forbindelse med kosmetiske produkter, mener mange, at dyreforsøg i forbindelse med medicinforskning er et nødvendigt onde.

”Stop Vivisections” videnskabelige komite forsøger at aflive denne myte ved at oplyse både befolkningerne og politikerne om, at dyreforsøg faktisk virker mod hensigten. Det er der videnskabelig evidens for.

For eksempel er der, ifølge den amerikanske Mad- og Lægemiddelsadministration (FDA), 92 procent af de farmaceutiske lægemidler, der ifølge dyreforsøg er sikre, som ikke vil kunne bestå kliniske forsøg på mennesker.

Mange af de lægemidler, der består de kliniske forsøg, vil give uønskede bivirkninger, som man ikke ser ved dyreforsøgene. Ifølge Journal of the American Medical Association (1998) er uønskede bivirkninger den fjerde hyppigste dødsårsag for mennesker, efterfulgt af hjertesygdomme, kræft og slagtilfælde.

Alternative metoder står i kø
Dyreforskere forsvarer ofte dyreforsøg med at sige, at der ikke findes nogen alternativer, der kan erstatte alle dyreforsøg. Hvad, de undlader at fortælle, er, at mange lovende alternative metoder står i kø for at blive godkendt af det underfinansierede og underbemandede European Center for the Validation of Alternative Methods (ECVAM).

Godkendelsesprocessen for ikke-dyreforsøgsbaserede metoder er håbløst langsom og kan ikke følge med de nye teknologier. Det kan tage adskillige år for ECVAM at godkende en metode, der til den tid alligevel vil være for gammel. Den vanvittige situation bliver kun værre af, at dyreforsøgsmetoder aldrig er blevet godkendt. I stedet bliver dyreforsøg accepteret som ”normen” af regulatoriske instanser.

Oversat fra engelsk.

Forrige artikel Kari: Frihandelsaftale er et attentant på demokratiet Kari: Frihandelsaftale er et attentant på demokratiet Næste artikel Dansk Metal: Kari har falske forestillinger om frihandel Dansk Metal: Kari har falske forestillinger om frihandel
Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

Ugens EU-podcast: Ny satsning på socialt Europa og fælles mindsteløn

PARLAMENTET LOCKDOWN #11: Coronakrisen har skabt endnu større behov for socialt samarbejde, siger EU-Kommissionen, der trods dansk modvilje nu tror endnu mere på en europæisk mindsteløn. Hør om det i denne uge, hvor vi også taler om, hvordan det bliver dyrere for danskerne at være med i Unionen.