Bosse og Kroatiens ambassadør: Her er EU's demokratiske værdier under pres

Af Stine Bosse og Tina Krce
Hhv. formand for Europabevægelsen og ambassadør for Kroatien i Danmark

Vores europæiske demokrati er helt unikt. Det er det, fordi det kompromisløst er baseret på solidaritet, retfærdighed og frihed.

Det er unikt, fordi det uden parallel i historien er blevet udbredt fra land til land, efterhånden som EU er blevet større gennem årtierne – især efter de udvidelser, der har fundet sted siden 2004.

Og vores europæiske demokrati er unikt, fordi det indebærer den frie bevægelighed for mennesker, varer, kapital og tjenesteydelser på tværs af landegrænser.

Udfordringer for vores værdier
Sandheden er dog, at vores europæiske demokrati ikke skal tages for givet. I dette indlæg vil vi anskue udfordringerne med de europæiske demokratiske værdier fra et globalt perspektiv, et syd- og østeuropæisk perspektiv og fra et indre perspektiv.

For det første: Når vi siger, at vores liberale demokrati er udfordret af globale strømninger, hentyder vi til forandringer i demografi.

Alle europæiske medlemsstater bør leve op til det liberale demokratis standarder: retsprincipper, ytringsfrihed, fri presse og politiske rettigheder.

Stine Bosse og Tina Krce
Hhv. formand for Europabevægelsen og ambassadør for Kroatien i Danmark

Fremskrivningerne er meget tydelige: FN forudser, at den største nedgang i befolkningstal vil finde sted i Europa, mens det modsatte er tilfældet i andre dele af verden.

Andre lande, der ikke nødvendigvis er baseret på de samme værdier som vores, vil vokse i styrke. Det betyder, at vores europæiske værdier som retsstaten, ytringsfrihed og internationalt samarbejde vil komme i skarp konkurrence med andre regimer.

Den konkurrence vil vi opleve under forhandlinger i FN, Nato og G8 samt i den offentlige debat og medierne.

Sådan kan vi bevare indflydelse
Vi ligger i konstant konkurrence med andre styreformer. Disse alternativer til det europæiske demokrati er på ingen måde bedre eller mere ønskværdige end demokratiet – der er intet alternativ til demokrati.

Men under de rette forhold kan populister få held til at appellere til borgere med lette løsninger såsom at lukke grænser, lukke den frie presse og ignorere retsprincipperne.

Ifølge Freedom House er der sket en nedgang i antallet af liberale demokratier gennem de sidste ti år.

Den bedste måde, hvorpå vi kan bevare vores indflydelse i verden, er at blive ved med at styrke det europæiske projekt, at udvide EU – hvis muligt – og bevise vores samarbejdes overlegenhed, når det gælder vækst, stabilitet og muligheder.

Det er et samarbejde, der er baseret på fælles demokratiske værdier. I den sammenhæng er det værd at nævne, at en af det kroatiske EU-formandskabs prioriteter er et Europa med indflydelse.

Med andre ord, hvordan vi styrker EU's stemme og rolle på den globale scene under slagordet "et stærkt Europa i en verden af udfordringer". Udfordringerne er nemlig mange, og kun når vi står sammen, kan Den Europæiske Union håndtere dem. Mere om dette nedenfor.

Strømninger i andre europæiske lande
For det andet: Når vi siger, at liberale demokratier er udfordret af tendenser fra andre lande, tænker vi på strømninger i andre europæiske lande. Disse strømninger kan lede dem væk fra vejen mod de europæiske demokratiske værdier.

Der er ingen tvivl om, at Europa har fået større geopolitisk indflydelse, efter at EU blev forøget med ti lande i 2004, herefter med to lande i 2007 og senest med Kroatien i 2013. Derfor er udvidelsen af EU et essentielt spørgsmål. Udvidelserne har nemlig gjort EU til det, det er i dag.

Netop nu diskuterer de europæiske ledere, om man skal starte optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien. De to lande er geografisk placeret i en udsat region, der stadig står over for mange udfordringer.

Det ville være bekymrende, hvis disse to lande blev ledt væk fra den europæiske vej. Derfor ville det være forkert at ignorere de fremskridt, de to lande allerede har gjort på vejen mod at blive optaget i EU.

Anerkend fremskridtene
For Unionens troværdigheds skyld bør disse fremskridt anerkendes. EU-Kommissionen har præsenteret en ny procedure for udvidelsesprocessen efter krav fra blandt andre Frankrig. Alle aspekter, der vedrører udvidelse, bør have højeste prioritet.

Derfor giver topmødet mellem EU og Vestbalkan i Zagreb til maj (under det kroatiske EU-formandskab) flere muligheder for at præge EU's tilgang til fremtiden for Vestbalkan.

I begyndelsen af 2020 overtog Kroatien formandskabet for EU. Kroatien er et godt eksempel på den transformerende kraft, der ligger i EU's udvidelse. Udvidelsesprocessen er blevet brugt som katalysator for interne reformer i retning mod fuldt liberalt demokrati for alle potentielle medlemsstater. Processen er altid blevet anført af princippet om, at et EU-medlemskab er krævende, men opnåeligt, hvis landet er villigt til at arbejde hårdt og ambitiøst for det.

Tilgangen til udvidelsen af EU bør basere sig på to retningslinjer: For det første bør udvidelsesprocessen forblive troværdig og effektiv. For det andet skal tilgangen til landene i Vestbalkan vedblive med at være streng og funderet på meritter. Fokus bør holdes på demokratisk forandring, implementering af reformer og opnåelse af alle kriterier for medlemskab.

Lav vækst og mangel på stabilitet 
For det tredje: Når vi siger, at liberale demokratier er udfordret af indre strømninger, hentyder vi til, at mangel på stabilitet og en lav vækst bare vil give tilhængere af autokrati større spillerum.

Mangel på stabilitet, lav økonomisk vækst og grundlæggende usikkerhed gør det altid lettere for populister at komme med urealistiske løsninger. I den forbindelse er der flere udfordringer, som EU er nødt til at håndtere.

Nedadgående tendenser i demografi er en af udfordringerne. For eksempel har hele 15 EU-medlemsstater kæmpet med demografiske udfordringer af den ene eller anden slags. Syd- og østeuropæiske lande oplever braindrain og/eller, at den uddannede og faglærte arbejdsstyrke søger ud af landet.

Mange unge forlader deres hjemland for at søge bedre muligheder andre steder. Dette lader mange EU-lande tilbage med en mangel på kompetent og uddannet arbejdskraft. Samtidig bliver europæerne ældre.

Det var derfor på foranledning af Kroatien, at dette emne blev en del af EU's strategiprogram. I Kroatien er vi glade for, at den kroatiske næstformand for EU-Kommissionen, Dubravka Šuica, har demografi som sit ansvarsområde.

Demografi og vækst
I det kroatiske EU-formandskabs prioriteter – "Et Europa, der udvikler sig" – har Kroatien besluttet at give de demografiske udfordringer ekstra opmærksomhed.

Det gøres ved at bakke op om diskussioner om dette emne, for eksempel diskussioner af politikker til at forbedre arbejds- og levestandarder, sikre bedre balance mellem arbejde og fritid, og hvordan vi skaber et mere levende samfund, som er i stand til at håndtere nedadgående tendenser i demografien.

Efter Berlinmurens fald opnåede store dele af Europa vigtige frihedsrettigheder, nemlig den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Men i øjeblikket bliver disse principper udfordret, hvilket har konsekvenser for vores europæiske demokratimodel.

Det er også altafgørende, at EU fokuserer på at forbedre væksten. Her er det næste EU-budget af største vigtighed. Men det er også vigtigt med en afbalanceret tilgang, som afspejler alle medlemslandes ønsker og forventninger.

Kroatien som det nyeste medlemsland
Ja, det er afgørende, at vi investerer i grønne løsninger, forskning, uddannelse og digital økonomi og vækst i alle medlemslande. Lad os tage Kroatien som eksempel.

Det er vigtigt at huske på, at Kroatien som EU's nyeste medlem er det land, som gennem samhørighedspolitikken har haft adgang til regional- og landbrugsstøtte i kortest tid. Og Kroatien har stadig brug for støtte til at kunne indhente andre centraleuropæiske medlemslande.

Derfor er samhørigheds- og landbrugspolitikken ekstremt vigtig for Kroatien, men samtidig ønsker vi også et mere moderne EU-budget, som kan håndtere klimaudfordringerne og den grønne omstilling.

Det næste skridt for EU bør være at skabe en kapitalunion, så penge fra investorer kan sendes mere gnidningsfrit til dér, hvor der er behov for dem.

Der er ingen tvivl om, at et sådant initiativ ville kunne understøtte væksten, som har været alt for lav i EU gennem alt for lang tid.