Brexit-aftale i hus: Nu starter kampen mod uret for at få den godkendt inden 1. januar

DEAL: Midt i grænsekaos og coronamutationer er det lykkedes at lande en aftale om fremtidens samarbejde og handel mellem EU og Storbritannien.

I forhandlingernes slutfase har der været intensiv kontakt mellem Boris Johnson og Ursula von der Leyen for at udjævne de politiske knaster.
I forhandlingernes slutfase har der været intensiv kontakt mellem Boris Johnson og Ursula von der Leyen for at udjævne de politiske knaster.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det tog en hel nats ekstra tovtrækkeri og det meste af juleaftensdag, men nu er der en Brexit-aftale i hus.

Dermed bliver det også jul i EU-land, og den britiske premierminister Boris Johnson har én mindre ildebrand at slukke i det kaos, der omringer Storbritannien lige nu, hvor frygten for en ny coronavirusmutation over de seneste dage har så godt som afskåret briterne fra resten af verden.

Efter en intensiv slutspurt og heftig telefonkontakt mellem EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og den britiske premierminister, Boris Johnson, har forhandlerne dermed skabt rammen om samarbejdet mellem EU og Storbritannien fremover. Det sker efter ti måneders forhandlinger, og kun syv dage før briterne træder ud af EU’s indre marked og toldunion. Det er en absolut rekordtid for en handels- og samarbejdsaftale af den kaliber.

"Der var lang vej, men vi har fået en god aftale ud af det. Det er en fair og afbalanceret aftale," sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Også den britiske premierminister var glad:

Ingen told, ingen kvoter

Med den nye aftale vil briterne og EU-landene fortsat kunne handle med hinanden, uden at der lægges told eller kvoter på varer, der flyder mellem de to parter.

Til gengæld vil der være øget papirarbejde og kontroller med varerne i kraft af, at de to parter ikke længere er en del af det samme marked.

Aftalen er dog langt mere end bare en handelsaftale. Den omfatter også energi, politisamarbejde, forskningssamarbejde, datastrømme med mere.

I de sidste hede forhandlingstimer var det særligt fremtiden for fiskeriet i britiske vande, der skilte vandene. Selv om fiskeriet fylder forsvindende lidt økonomisk set, er det et ekstremt følsomt spørgsmål for begge parter med stor betydning for de enkelte fiskersamfund. Det gælder også i Danmark, hvor særligt de nordjyske fiskere må forberede sig på en reduktion af deres fiskemuligheder i britiske farvande.

Tiden løber
Nu begynder en kamp mod uret for at få aftalen godkendt på begge sider af Kanalen inden 1. januar, hvor briterne for alvor træder ud af samarbejdet efter en overgangsperiode.

EU-Kommissionens jurister skal nu i lyntempo se den mange hundrede sider lange tekst efter i sømmene, så den formelt kan oversendes til EU-landene. Det samme skal EU-landene, som endnu ikke selv har set den og dermed skal være sikre på, at der ikke er skrevet noget med småt, som de ikke kan leve med.

De 27 EU-regeringer vil derefter skulle tage stilling til, om de kan støtte den, og om aftalen skal træde midlertidigt i kraft 1. januar. Det ser ud til at være den eneste realistiske mulighed for, at det kan ske i tide, inden briterne træder helt ud af EU-samarbejdet ved månedens slutning.

Det vil i så fald betyde, at Europa-Parlamentet først kommer til at godkende aftalen på efterbevilling i det nye år. Det kan give problemer, eftersom de europæiske folkevalgte har holdt fast i, at de ikke bare ville svinge gummistemplet over en aftale, som allerede er i kraft.

I Storbritannien har Boris Johnson holdt det britiske parlament på stand-by, så politikerne kan indkaldes med kort varsel til at godkende aftalen. Eftersom premierministeren har et solidt konservativt flertal forventes det at gå relativt let igennem.

Dokumentation

Det skal der ske på EU-siden for at godkende en aftale med briterne:

  • En aftale indgås mellem de to forhandlingsteams.
  • Den bliver tjekket igennem af juridiske eksperter.
  • Kommissionen fremlægger et officielt forslag til underskrivelse.
  • Herefter skal Ministerrådet beslutte, hvilken slags aftale det er. Hvis det er en såkaldt blandet aftale, skal den godkendes i alle nationale parlamenter. Hvis det bliver set som en ren EU-aftale, kan Ministerrådet nikke til den.
  • Her kan de også beslutte, om der skal laves en foreløbig godkendelse, hvilket betyder, at aftalen kan træde i kraft, inden Europa-Parlamentet og eventuelt nationale parlamenter har sagt ja. Det er det mest sandsynlige scenarie, eftersom det er den eneste måde, at aftalen kan nå at træde i kraft inden 1. januar.
  • Aftalen oversendes til Europa-Parlamentet, som skal granske den og stemme om den.
  • Herefter skal aftalen tilbage til Rådet og endeligt godkendes.

I mellemtiden skal briterne igennem deres egen ratifikation. Den er beskrevet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

0:000:00