Steen Rosenbak
Maria KehletChefredaktør for mediet Finans går af

Chefredaktør Steen Rosenbak har besluttet at træde tilbage fra sin stilling hos Jyllands-Posten og Finans efter 27 år.
Steen Rosenbak har ledet udviklingen af Jyllands-Postens erhvervsjournalistiske profil siden 2003 og grundlagt erhvervsmediet Finans.
Det skriver Finans i en pressemeddelelse.
"Vi skylder Steen Rosenbak en enorm tak for mange års tro tjeneste og stærke resultater. Firmaet vil savne ham, og det vil jeg også. Men jeg har også enorm respekt for hans velovervejede beslutning," udtaler ansvarshavende chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen.
Steen Rosenbak annoncerede i efteråret, at tiden var inde til at overdrage stafetten.
"Jeg forlader JP/Politikens Hus med stor stolthed og taknemmelighed. Jeg er ikke i tvivl om, at Jyllands-Posten og Finans går en lys fremtid i møde under Marchens ledelse," udtaler Steen Rosenbak.
Digital indholdsredaktør Maria Kehlet vil midlertidigt overtage rollen som ledende erhvervsredaktør, mens beslutninger om fremtidig ledelsesstruktur træffes.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
























