Concito: EU-budget svigter den grønne omstilling, og Danmark er medskyldig

DEBAT: Det nye EU-budget følger ikke op på Kommissionens ambitiøse klimaplan, og en del af årsagen er Danmarks fokus på budgettets størrelse, skriver Concitos internationale chef.

Af Jarl Krausing
International chef, Concito

Over de næste 2-3 år investeres ekstra 750 milliarder euro for at genrejse europæisk økonomi efter coronakrisen.

Sammen med det regulære syvårige EU-budget er det et gigantisk beløb på 1,8 billioner euro, som stats- og regeringscheferne i juli vedtog at investere i Europas fremtid over de næste syv år.

Og det er på et tidspunkt, hvor der er en historisk stor opbakning til den grønne omstilling blandt borgere og virksomheder på tværs af de europæiske lande.

Samtidig er det vigtigt at huske, at kommissionsformand Ursula von der Leyen allerede i december 2019 udstak et klart spor for en ny grøn vækststrategi for EU i sit udførlige og ambitiøse rammeforslag til en ”EU Green Deal”, som med den rette politiske opbakning og udmøntning i medlemsstaterne vil kunne skabe et klimavenligt og robust Europa. 

Kriser kan fremrykke projekter
I det lys er det skuffende, at de europæiske ledere ikke i højere grad har sikret en ambitiøs grøn tråd i de gigantiske investeringsprogrammer, som nu vil præge den fælleseuropæiske indsats over de kommende år.

Og det bliver HELT afgørende, at Folketinget og Europa-Parlamentet kender sin besøgelsestid til at styrke de grønne betingelser knyttet til EU's genrejsningsprogram.

Det skal selvfølgelig anerkendes, at vi står med den ekstra komplekse udfordring, det er at håndtere en sundheds-, en økonomisk- og en klimakrise på samme tid, samt at EU rammes ekstremt forskelligt i håndteringen af hver af disse kriser, som naturligt nok forværrer eksisterende skel og konfliktlinjer mellem lande i nord, syd og øst.

Der er ekstremt mange hensyn at balancere, men også enormt store synergier, der kan realiseres og endda fremrykkes på toppen af den brændende platform, som symbiosen af de tre kriser udgør.

Det inkluderer at sikre innovation, grøn vækst, nye bæredygtige industrier og infrastrukturer samt grønne arbejdspladser overalt i Europa.

Pisk til de mindst grønne
På positiv-siden fik vi generelt opskrevet andelen af det samlede budget, som skal tilgodese klimaindsatsen, til 30%, dog uden helt klare bindinger på, hvordan det tolkes.

Og det blev vedtaget, at investeringerne generelt skal bakke op om Parisaftalen, og at lande, der ikke bakker op om målsætningen om netto-nuludledning i 2050 kun kan modtage 50% af støtten via EU-programmerne.

Kommissionen kan også gå videre med at reformere CO2-kvotemarkedet, som nu også skal omfatte fly- og søtransport.

Endelig fik Kommissionen mulighed for at skabe egne indkomststrømme via blandt andet miljø- og klimaafgifter, herunder først på ikke-genbrugt plastikaffald, og via en toldafgift (klimaskat) på produkter fra lande, som ikke har en effektiv klimapolitik.

Der er her skabt et afgørende vigtigt grundlag for en fælleseuropæisk grøn afgiftspolitik.

Budgettet kan modarbejde sig selv
På minussiden står det stærkest, at der ikke er klare krav for, hvordan de resterende 70% af budgettet skal anvendes i medlemsstaterne.

I teorien kan EU-budgettet og det økonomiske genrejsningsprogram stadig tilgodese fossile industrier og energiformer, samtidig med at vi ønsker at fremme en grøn omstilling.

Og det blev overladt til medlemsstaterne og ikke Kommissionen at fremkomme med forslag til, hvad der er grønne investeringer, og endda med en (urimeligt) kort vurderings-procedure i Bruxelles.

Klarere bindinger til blandt andet den nye europæiske taksonomi for bæredygtig finansiering kunne være en vigtig binding på, hvordan også offentlige investeringsstrømme kan finde sted under hjælpeprogrammerne. Den binding er ikke sikret.

Danmark under mistanke
Endeligt forlyder det, at flere af de dedikerede grønne tiltag i budgetterne blev beskåret som en direkte følge af det budgetpres, som Danmark og de øvrige medlemmer i ’sparebanden’ lagde på et afgørende tidspunkt i forhandlingerne.

Herunder, at en grøn hjælpefond til at fremme omstilling af særligt fossil-tunge industrier blev beskåret kraftigt, ligesom også EU's flagskibsprogram for forskning, Horizon Europe, angiveligt også blev ramt.

Der påhviler på den baggrund Danmark, som et selv-udnævnt grønt foregangsland, at gøre alt, hvad man kan for yderligere at styrke den grønne binding i Europas genoprejsningsindsats i de kommende forhandlinger og på den måde fjerne den voksende mistanke om, at man ikke reelt er en grøn leder i Europa.

Forrige artikel SF: Nikolaj Villumsen vægter tv-tid på TV 2 News højere end reelle løsninger SF: Nikolaj Villumsen vægter tv-tid på TV 2 News højere end reelle løsninger Næste artikel EL: SF svigter ”klimatossernes” mandat med ja til kulsorte krav EL: SF svigter ”klimatossernes” mandat med ja til kulsorte krav