Danmark kan ikke finde nok venner til at bremse mindstelønsforslag i EU

26. januar 2021 kl. 05.00
Fakta
EU's mindstelønsforslag:
Det nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne. Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for. For alle gælder, at de skal:
Det nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne. Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for. For alle gælder, at de skal:
- Fremme kollektive aftaler, så så mange som muligt er dækket af overenskomster. Hvis mindre end 70 procent er dækket, skal landet lave en handlingsplan for, hvordan det vil øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter.
- Forstærke overvågning af lønudvikling og graden af overenskomstdækning og årligt indrapportere tallene til Kommissionen.
- Sørge for, at der blandt andet er krav i offentlige udbud om ordentlige lønforhold og sikre adgang til effektiv tvistbilæggelse, hvis en ansat for eksempel mener, at vedkommende er underbetalt.
- Sætte kriterier for, hvad der er en dækkende minimumsløn, og opdatere mindstelønnen regelmæssigt.
- Begrænse antallet af grupper, der ikke er dækket af en mindsteløn.
- Sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter, når mindstelønnen fastsættes.
- Øge kontrollen med, om mindstelønnen bliver overholdt.
BRUXELLES: Den vrede over et nyt mindstelønsudspil fra EU, der findes fra højre til venstre i det politiske Danmark, er tydeligvis ikke lige så udbredt i resten af Europa.
I hvert fald er der kun to andre landes parlamenter, der har valgt at gøre indsigelser over for EU-Kommissionen om det nye direktiv.
Dermed er Danmark langt fra at finde allierede nok til at trække det såkaldte gule kort, som tvinger EU-Kommissionen til at tage sit forslag op til genovervejelse, hvis mindst en tredjedel af de europæiske parlamenter melder sig på banen.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget EU kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra EU
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Tænketank: EU og USA er for det meste uenige om tech-regulering. Men på ét punkt er begge på vej i den rigtige retning
- Skarpt portræt af Xi Jinpings Kina overser regimets skyggesider



















