Danmark og Finland indgår forsvarsaftale

Karl Dorph Søe
Journalist
Når Danmark og Finland skal indkøbe våben og andet forsvarsmateriel, vil de to lande fremover udforske mulighederne for at gøre det sammen.
Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.
Samarbejdsaftalen er blevet underskrevet af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) under et besøg i Finland tirsdag, hvor han er mødtes med den finske forsvarsminister, Antti Häkkänen.
"De sidste tre års krig i Ukraine har betydet, at de nordiske lande rykker tættere sammen. Det sammenhold blev stærkere, da Finland sammen med Sverige blev en del af Nato, og nu gør vi yderligere for at styrke sammenholdet. Det vil gavne sikkerheden i vores region," udtaler han.
En usikker tid
I aftalen forpligter de to lande sig blandt andet til et tættere Nato-samarbejde i Østersøen og Nato-træningsøvelser generelt. Den beslutning skal ses i lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og det øgede trusselsniveau.
De to nordiske lande vil desuden arbejde tættere sammen i F35-programmet, hvor landene vil styrke samarbejdet om uddannelse og udveksling af personel.
Der bliver lagt op til, at danske og finske forsvarsvirksomheder skal arbejde tættere sammen om vedligeholdelse af F35-fly.
"Jeg er meget glad for, at Danmark og Finland ser ind i et styrket forsvarssamarbejde. Vi lever i en usikker tid med krig på europæisk jord, og her er sammenholdet i Norden utrolig vigtigt," udtaler Troels Lund Poulsen.
Danmark har allerede lavet lignende forsvarsaftaler med både Norge og Sverige.
Beredskabet skal også styrke
Forsvarsministeren er ikke den eneste, der har indgået en aftale med sin finske pendant.
Torsten Schack Pedersen (V), der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, er også med på besøget i Finland. Her har han underskrevet en såkaldt hensigtserklæring med den finske indenrigsminister, Mari Rantanen, om at styrke samarbejdet det civile beredskab og beskyttelsen af kritisk infrastruktur.
Det oplyser Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ligeledes i en pressemeddelelse tirsdag.
"På visse områder er Finland et godt stykke foran os, når det kommer til civilbeskyttelse og samfundssikkerhed, så vi kan lære meget af dem i det store arbejde med at robustgøre det danske samfund, som vi er i gang med," udtaler Torsten Schack Pedersen.
Foruden de to ministre befinder kongeparret sig også i Finland tirsdag, hvor de aflægger statsbesøg.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem























