Danmark står til at ryge ud af vigtigt EU-politisamarbejde om DNA og fingeraftryk

BRUXELLES: Dansk politis muligheder for at søge i DNA-profiler, fingeraftryksdatabaser og køretøjsregistre i andre EU-lande er i risikozonen for at blive markant forringet.

Det skyldes nye regler, som EU’s justitsministre skal vedtage deres holdning til, når de fredag mødes på Kirchberg-plateauet i Luxembourg. Her skal de opdatere det politisamarbejde om elektronisk udveksling af data, som går under navnet Prüm II.

Opdateringen aktiverer Danmarks retsforbehold. Det betyder, at Danmark ikke længere vil være omfattet af samarbejdet, som dansk politi i 2020 alene på DNA-området benyttede sig af cirka 19.000 gange.

Justitsministeriet kan oplyse, at det er Rigspolitiets vurdering, at det vil få negativ betydning for forebyggelsen, efterforskningen, opklaringen med videre af strafbare handlinger.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) er på rejse og kan ikke stille op til interview. Men fra hans ministerium lyder meldingen, at det vil give problemer.

"Justitsministeriet kan oplyse, at det er Rigspolitiets vurdering, at det vil få negativ betydning for forebyggelsen, efterforskningen, opklaringen med videre af strafbare handlinger, hvis Danmark ikke længere har mulighed for at deltage i Prüm-samarbejdet om dataudveksling. Det må ligeledes forventes at medføre øgede sagsbehandlingstider, hvilket vil kunne komplicere og forsinke efterforskninger i Danmark," lyder det i en skriftlig kommentar.

I tillæg til de 19.000 danske søgninger på DNA hos andre landes myndigheder modtog Danmark cirka 190.000 indgående søgninger fra andre lande gennem Prüm-samarbejdet i 2020.

Vi skyder os selv i foden

Udviklingen vækker bekymring hos både Venstre og Radikale.

”Det ville være meget uheldigt, hvis vi ryger ud af det samarbejde,” siger Venstres EU-ordfører, Kim Valentin.

Radikales EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen kalder det ”skrækkeligt” og beklager, at retsforbeholdet stiller sig i vejen for dansk deltagelse.

”Det viser jo kun, at vi skyder os selv i foden ved at begrænse politiets mulighed for at bekæmpe kriminalitet. Det styrker ikke noget som helst andet end forbrydernes vilkår og muligheder,” siger Helveg.

Nu skal vi rundt på vores grædende knæ og tigge de andre om, at vi kan få en ordning. Det er ikke nogen særligt fed situation.

Morten Helveg Petersen
EU-parlamentariker (R)

De nye regler, der også skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet, vil give politimyndighederne i EU-landene mulighed for at søge efter et match direkte i andre landes registre via en central router.

Samtidig udvides samarbejdet til også at dække politiregistre, kørekortsdata og ansigtsbilleder. Det vil også kunne bruges til at efterforske forsvundne personer og uidentificerede menneskerester.

På jagt efter særaftale

Danmark har hidtil været med i Prüm-samarbejdet, fordi det blev etableret, inden EU’s nuværende traktat, Lissabon-traktaten, trådte i kraft.

Med Lissabon ændredes reglerne, som det europæiske politisamarbejde vedtages efter, så det nu støder sammen med Danmarks forbehold på retsområdet. Det var det samme, som skete med Europol-samarbejdet for nogle år siden. Her endte Danmark uden for Europol, men fik observatørstatus.