Debat

Dansk Energi: Europa skal genopbygges med grønne investeringer

DEBAT: Coronakrisen sætter sine spor på Europa, men vi står fortsat over for en klimakrise, der skal løses. EU bør fastholde og fremskynde sin klimaplan og genåbne med investeringer i grøn energi, skriver Anders Stouge.

Der er god grund til at investere grønt i forbindelse med genopbyggelsen af Europa, skriver Anders Stouge. 
Der er god grund til at investere grønt i forbindelse med genopbyggelsen af Europa, skriver Anders Stouge. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Coronakrisen giver dybe sår. Sundhedsmæssige og følelsesmæssige – men også økonomiske. Over hele Europa.

Mennesker mister deres kære, og sundhedsvæsenet er presset til grænsen. Ledigheden eksploderer, og virksomheder drejer nøglen om.

Når sårene skal heles, og Europa genopbygges, bliver der tale om en vanskelig balanceakt mellem hensynet til sundheden og ønsket om at sætte hjulene i gang.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men ud af ’asken’ spirer også mulighederne. Selvom de lige nu fortoner sig bag sundhedskrisen.

Genstart økonomien klimaneutralt
Europa har brug for at genstarte økonomien efter corona, og det kan EU lige så godt gøre ved også at investere i grøn omstilling. For på den anden side af coronakrisen står vi stadigvæk overfor en klimakrise, som skal løses.

Europa har brug for at genstarte økonomien efter corona, og det kan EU lige så godt gøre ved også at investere i grøn omstilling.

Anders Stouge
Vicedirektør, Dansk Energi

Det er selvfølgelig afgørende, at der på den korte bane iværksættes initiativer, der gør, at så mange som muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og som afbøder likviditetsdøden for virksomheder i en situation, hvor efterspørgslen forsvinder på et splitsekund.

Men samtidig bør EU forene sit mål om klimaneutralitet i 2050 med genstarten af den europæiske økonomi.

Fremskynde – ikke udskyde
EU skal holde fast i tidsplanen for sin klimaplan, som netop bliver præsenteret som Europas nye vækststrategi, og endda bruge muligheden til at fremrykke investeringer i vedvarende energi, elnet, ladeinfrastruktur til elbiler og elektrificering af forbruget.

Sådanne grønne investeringer skaber beskæftigelse og hjælper væksten på vej – både på den korte og lange bane.

Udbygning af elnet og ladeinfrastruktur skaber løbende arbejdspladser. Det samme gælder for opførelse af vedvarende energi. Fra det tidspunkt man beslutter en havmøllepark, går investorerne allerede i gang med at planlægge, afgive ordre, med videre.

Læs også

Derfor er det bekymrende, når EU-Kommissionen begynder at tale om at sætte dele af sin klimaplan på pause.

Tiden er ikke til udskyde. Tværtimod.

Vi skal fremskynde, så vi skaber vækst, beskæftigelse og CO2-reduktioner på én og samme tid.

De grønne investeringer skal foretages lige meget hvad. Det er ikke et enten-eller.

Derfor har vi allerede klimatravlt – også selvom virussen ikke var her. Nu er investeringerne faktisk endnu mere presserende at komme i gang med på grund af coronakrisen.

Sammen med coronakrisen er klimakrisen bundne opgaver, der skal tages hånd om, og løsningerne skal kombineres. EU har lige nu et valg - og bør vælge grøn genstart og ikke sort for at komme ud af krisen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Stouge

Direktør, DI Byggeri, formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00