Debat

Dansk Erhverv: Lad virksomhederne løfte EU's klimaambitioner

DEBAT: Hvis EU skal være klimaneutral i 2050, bør erhvervslivet spille en central rolle. Unionen skal derfor sikre gode rammevilkår for virksomheder, indføre CO2-told og tænke klimaet ind i offentlige indkøb, skriver Dansk Erhverv.

En CO2-told på miljøbelastende varer vil presse handelspartnere til at blive mere klimavenlige,&nbsp;skriver&nbsp;Lasse Hamilton Heidemann og Ulrich Bang.<br>
En CO2-told på miljøbelastende varer vil presse handelspartnere til at blive mere klimavenlige, skriver Lasse Hamilton Heidemann og Ulrich Bang.
Foto: Colourbox
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lasse Hamilton Heidemann og Ulrich Bang
EU- og international chef og klima- og energichef i Dansk Erhverv

Ursula von der Leyen har skruet op for forventningerne til European Green Deal. Hun har proklameret, at EU skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050, og sat den handlekraftige Frans Timmermans i spidsen. Det glæder os i Dansk Erhverv, både på klimaets og erhvervslivets vegne, da en veltilrettelagt, ambitiøs EU-tilgang kan blive både godt for klimaet og en god forretning for danske virksomheder.

Nu skal der sættes handling bag ordene, og i den proces er det essentielt, at erhvervslivet og lovgiverne arbejder tæt sammen. I Danmark har regeringen nedsat 13 klimapartnerskaber, som i fællesskab skal komme med idéer til, hvordan vi i 2030 kan nå i mål med en reduktion af drivhusgasudledningerne på 70 procent i forhold til 1990.

Det er i vores optik en fornuftig måde at imødegå denne kolossale udfordring på. Vi har længe advokeret for partnerskaber som omdrejningspunkt i klimaindsatsen. Det kan blive svært at udarbejde en tilsvarende løsning på EU-niveau inden for hundrede dage, men ikke desto mindre bør idéen om at få markedet til at arbejde for klimaet være et grundprincip i European Green Deal – og ikke mindst at søge løsninger gennem partnerskaber.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få gennemført et holdbart paradigmeskifte i hele EU. Vækst i erhvervslivet og klimaambitioner er ikke hinandens modsætninger – tværtimod.

Bedre rammer for virksomhedernes grønne udvikling
Hvordan sikrer vi synergien på EU-niveau? Først og fremmest skal vi sikre, at virksomhederne i EU har gode rammevilkår for at blive grønne. Det er i vid udstrækning et spørgsmål om adgang til finansiering, og her har den forrige kommission taget et skridt ved at udvikle en taksonomi for grønne investeringer.

Vækst i erhvervslivet og klimaambitioner er ikke hinandens modsætninger – tværtimod.

Lasse Hamilton Heidemann og Ulrich Bang
EU- og international chef og klima- og energichef i Dansk Erhverv

En klar og gennemskuelig taksonomi for grønne investeringer sikrer bedre gennemsigtighed i markedet og kan lede de private pengestrømme til grønne investeringer – være det vedvarende energi, genanvendelse af plastik eller noget helt andet, vi endnu ikke kan forestille os. Her skal pengene suppleres med risikovillig offentlig kapital til forskning og udvikling.

Et andet, ofte overset, instrument er offentlige indkøb. I det indre marked beløber de offentlige indkøb sig til 14 procent af BNP. Det offentlige er en vigtig kunde for rigtig mange virksomheder, og drejer de offentlige indkøbere i EU deres fokus imod grønne løsninger, kan det få en massiv pull-effekt i markedet og lede til fælles udvikling af nye klimavenlige løsninger.  

Læs også

Hvis European Green Deal skal have en effekt på klimaet globalt, og vi samtidig skal bevare vores konkurrenceevne, er det helt centralt, at vi undgår, at produktionen flytter til andre lande med lempeligere klimakrav, og varerne fortsat kan sælges i EU uden videre.

Indfør CO2-told på handelsvarer
En sådan situation vil medføre urimelig konkurrence og flytte klimapåvirkningen i stedet for at reducere den. Derfor støtter Dansk Erhverv op om en CO2-told. Vi anbefaler, at den nye told udvikles med afsæt i de handelsdefensive instrumenter, så varer, der påviseligt er "miljødumpet" på det indre marked, kan pålægges en CO2-straftold.

Det bør prioriteres at pålægge tolden på de varer, der har den største miljøpåvirkning. En CO2-told har også den positive bivirkning, at den lægger pres på vores handelspartnere for at blive klimavenlige.

I Dansk Erhverv støtter vi, at EU trækker i den grønne førertrøje, men minder om, at klimaudfordringerne ikke må blive en undskyldning for protektionisme. I stedet for at udvælge vinderindustrier og pålægge en u-raffineret CO2-told på alt import skal vi hjælpe markedet med at internalisere miljøpåvirkningerne igennem bedre gennemsigtighed og korrektion af dumping.

Derefter skal vi lade markedet udvælge og under de bedste rammevilkår udvikle fremtidens grønne vindere. Det glæder vi og vores medlemmer os til at bidrage til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

Lasse Hamilton Heidemann

Underdirektør, Digitaleurope
cand.scient.adm. (Aalborg)

Ulrich Bang

Underdirektør, Dansk Erhverv, markedschef for klima, energi og miljø, Dansk Erhverv, medlem, Rådet for Energieffektiv Omstilling, Klimarådets Dialogforum, rådgivningsgruppemedlem, KU Science
cand.techn.soc. (RUC 2000)

0:000:00