Bliv abonnent
Annonce
Debat

DI: Trumps toldaftale er urimelig, men alternativet ville være værre

Når nu Trump pinedød vil gøre det dyrere for amerikanske virksomheder og forbrugere at købe importerede produkter, så var det alligevel godt og nødvendigt, at EU fik indgået en aftale, skriver Peter Bay Kirkegaard.
Når nu Trump pinedød vil gøre det dyrere for amerikanske virksomheder og forbrugere at købe importerede produkter, så var det alligevel godt og nødvendigt, at EU fik indgået en aftale, skriver Peter Bay Kirkegaard.Foto: Søren Nielsen / Dansk Industri
27. august 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en både ubalanceret og urimelig toldaftale, som EU og USA indgik 27. juli, og som blev offentliggjort gennem en fælles tekst den 21. august. Aftalen betyder, at langt de fleste europæiske varer fra og med 7. august bliver pålagt 15 procent straftold ved import til USA.

Med tanke på, at vi tidligere har været vant til en gennemsnitlig, amerikansk told på 2,2 procent, så er 15 procent en væsentlig forringelse af vores markedsadgang til USA.

Men når nu Trumps pinedød vil gøre det dyrere for amerikanske virksomheder og forbrugere at købe importerede produkter, så var det alligevel godt og nødvendigt, at EU fik indgået en aftale.

Læs også

Alternativet – det vil sige ingen aftale – havde været langt værre. Vi havde stået overfor mindst 30 procent straftold fra amerikansk side, derpå europæisk gengældelsestold og så formentlig yderligere amerikansk straftold for at gengælde vores gengældelsestold.

Med andre ord en ond spiral af øje-for øje-straftold, som ikke havde tjent danske virksomheders eksportinteresser.

Hullet schweizerost

Man behøver bare at vende blikket mod Schweiz for at se, hvor galt det kan gå. Schweiziske produkter får nu pålagt en amerikansk straftold på 39 procent, fordi den schweiziske regering ikke har forhandlet sig frem til en aftale.

Hvad er handelsaftalen mellem EU og USA udtryk for?

Den 27. juli sad USA’s præsident, Donald Trump, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, side om side i Trumps private golfklub i Skotland. Her præsenterede de en ny rammeaftale mellem to af verdens største handelspartnere.

Men allerede ved præsentationen blev det klart, at mange detaljer stadig er uklare. Det Hvide Hus og EU-Kommissionen offentliggjorde hver deres faktaark – med på flere punkter modstridende oplysninger.

Så hvad er aftalen egentlig et udtryk for?

Har EU underkastet sig USA og Trump? Eller har man i virkeligheden undgået noget langt værre? Og hvad kan EU gøre i de kommende måneder, når detaljerne forhandles på plads, for at begrænse skaderne eller måske vende den umiddelbare ydmygelse til en politisk sejr?

Det er nogle af de spørgsmål, vi i Altinget Erhverv ønsker at belyse i en ny temadebat.

Ønsker du eller din organisation at deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.

Når tæt på 17 procent af den schweiziske vareeksport sendes til USA, er det ikke uden grund, at det schweiziske erhvervsliv er pænt bekymret. Som en sidebemærkning kan det anføres, at Schweiz nok betaler prisen for at have en svag central statsmagt, der modsat EU, ikke er vant til at forhandle på stormagtsmanér.

Der tales nu om at bringe FIFA's præsident Gianni Infantino på banen som en mulig redningsmand i forhandlingerne med Trump, hvilket ikke ligefrem tyder på, at man har styr på situationen.

Samtidig er det værd at holde sig for øje, at EU (og Japan) har fået lidt bedre vilkår end de fleste andre lande.

Mens andre landes varer rammes af både straftold og den hidtidige, normale amerikanske told (det, der også betegnes som MFN-toldsatsen – Most Favoured Nation toldsatsen), bliver vores varer alene pålagt straftold. Eller MFN-tolden, hvis den måtte være højere, hvilket blandt andet gælder for visse fødevarer og tekstiler.

I praksis betyder det eksempelvis, at en sydkoreansk pumpe vil blive fortoldet med 17,5 procent (15 procent straftold samt 2,5 procent MFN-told), mens en europæisk pumpe alene fortoldes med 15 procent.

Tilsvarende bliver en britisk blåskimmelost – eksempelvis en stiltonost – fortoldet med 27 procent (Storbritanniens straftoldsrate på ti procent samt 17 procent MFN-told), mens en europæisk blåskimmelost – eksempelvis en danabluost – alene vil blive fortoldet med MFN-tolden på 17 pct.

Ros til Kommissionen

Herudover har EU – som den eneste aftalepartner – fået lovning på, at straftolden på farmaceutiske produkter ikke kommer til at overstige 15 procent.

USA har nemlig igangsat en såkaldt 232-undersøgelse af, om importen af medicin udgør en national sikkerhedsrisiko for USA. Trump har i den forbindelse truet med at indføre straftold på op til 200 procent på udenlandske farma-produkter – det kan så ikke ramme EU-landene.

En situation uden en aftale havde været ensbetydende med voldsomme økonomiske udfordringer i Europa.

Peter Bay Kirkegaard
Seniorchefkonsulent, Dansk Industri

Desuden har EU fået lovning på, at eksporten af stål- og aluminiumsprodukter – som i dag bliver belagt med 50 procent straftold – kommer til at ske under en kvoteordning baseret på historisk eksport.

Det vil betyde, at store dele af vores eksport af disse produkter vil kunne ske til den lave toldsats, som var gældende inden Trump startede sit toldcirkus.

Så selvom EU's aftale på ingen måde får os til at kippe med flaget, så skal der alligevel lyde ros fra vores side til EU-Kommissionen for at have forhandlet en acceptabel aftale på plads.

Med aftalen står vi lidt bedre på det amerikanske marked end globale virksomheder fra langt de fleste andre lande. Og forhåbentlig kan aftalen også give en vis stabilitet, så virksomhederne kan få ro til at lave bare lidt langtidsplanlægning.

En situation uden en aftale havde været ensbetydende med voldsomme økonomiske udfordringer i Europa. Det ville ikke være en ønskesituation lige nu, hvor vi har nok af andre europæiske udfordringer, der skal løses.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026