Dansk Metal: De vrede, franske bønder må vige for den sunde fornuft ved global handel

Nu ser det endelig ud til at lykkes.
Efter mange års tovtrækning er der nu landet en en handelsaftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay på et topmøde her i starten af december.
Desværre har vi den seneste måned set vrede, franske landmænd, som står klar med blokade, fakler og høtyve for at få bremset handelsaftalen. Bønderne frygtede, at de kunne få mere konkurrence fra produktive, sydamerikanske kollegaer.
Derfor var handelsaftalen på vippen indtil det altså lykkedes at få alle parter til at mødes. Aftalen afventer stadig godkendelse i EU blandt medlemsstater og i Europa-Parlamentet.
Det er nemlig ikke kun i Frankrig, men også i flere andre europæiske lande, at der hersker en skepsis overfor handelsaftalen.
Hvad bønderne og de andre kritikere dog ikke har forstået er, at det i disse år er helt afgørende for Europa at finde nye, gode venner ude i verden.
Kigger vi mod øst, er der krig i Ukraine, og kigger vi mod vest, er Donald Trump på vej ind i Det Hvide Hus. Læg dertil, at Kina lige nu suger arbejdspladser, teknologi og industri til sig og ekspanderer globalt for at sætte sig på strategiske samarbejdspartnere ude i verden.
Med geopolitiske og sikkerhedspolitiske briller er det på høje tid, at Europa strækker hånden frem til nye, gode samarbejdspartnere – uanset om det er i Sydamerika, Sydøstasien eller Australien.
Hvis vi fravælger samarbejde og samhandel med vores globale venner, så står andre desværre klar i kulissen.
Regeringen står fast
En handelsaftale kan også være en vigtig brik i helt nødvendige grønne omstilling i Sydamerika. Den kan nemlig forpligte landene i Sydamerika på Parisaftalen og samtidig sende vindmøller og grøn energiteknologi billigere og nemmere til kontinentet.
Så kan vores allierede på den anden side af Atlanterhavet også kan komme i den grønne førertrøje.
At en handelsaftale også kan holde landene i Sydamerika op på at forhindre handel med truede planter og truede dyr er jo bare et stort plus.
Det er muligt, at nogle vrede franske landmænd får lidt mere konkurrence. Men aftalen vil komme EU til gode.
Johan Moesgaard Andersen
EU-chef, Dansk Metal
Oven i det, så er der arbejdspladser på spil.
Det er muligt, at nogle vrede franske landmænd får lidt mere konkurrence. Men en aftale vil binde Europa, Argentina, Brasilien, Uruguay og Paraguay sammen i et handelsfællesskab med 750 millioner mennesker.
Det er gode nyheder for industriens ansatte ude i Produktionsdanmark og -europa. Hvis vi lettere kan eksportere medicin og maskiner, så kan det blive en stor gevinst for både virksomheder og lønmodtagere på hele det europæiske kontinent.
Heldigvis har den danske regering ikke vaklet, når det gælder behovet for samarbejde og samhandel. Den kommende måned bliver fuldstændig afgørende, og det store flertal af EU’s lande vil have bolden i mål inden årets udgang.
Det er derfor ubetinget gode nyheder, at Europas politikere i denne højspændte situation, ikke har ladet de franske bønder bremse det nødvendige fremskridt. Nu skal aftalen derfor sparkes helt i mål.
For der er vel ingen, der kan være uenige i, at vi gør alt, hvad vi kan for at sikre klimaet, europæiske arbejdspladser og vores fælles sikkerhed.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Kampen om EU’s pengekasse splitter mulige danske regeringspartnere
- Tidligere EU-politiker: Alternativets millionaftale viser, hvor lidt vi ved om vores eget demokrati




















