Debat

Dansk-Tysk Handelskammer om Nord Stream 2: USA skal blande sig udenom europæisk energipolitik

DEBAT: Nord Stream 2 har været længe undervejs og er nu igen gået i stå på grund af amerikanske sanktioner mod europæiske virksomheder. Det er fuldkommen uacceptabelt, og den danske regering bør melde klart ud, mener Reiner Perau.

Det vedkommer ikke amerikanerne at blande sig i europæisk energipolitik, skriver Reiner Perau.
Det vedkommer ikke amerikanerne at blande sig i europæisk energipolitik, skriver Reiner Perau.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Reiner Perau
Adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer

Nord Stream 2 skulle have stået færdig i slutningen af 2019. Men projektet blev forsinket og har i år ligget stille. For kort efter truede USA en schweizisk virksomhed med sanktioner, så de droppede deres arbejde med at lægge pipelinen i Østersøen. Nu har Det Norske Veritas meldt ud, at de ikke vil certificere et russisk skib, som snart skal lægge pipelinen i Østersøen.

Europa har truffet sin beslutning, og denne kan ikke ændres i Washington. Alligevel vil amerikansk politik stoppe projektet ved at straffe virksomheder for lovlige aktiviteter i henhold til "lov til beskyttelse af Europas energisikkerhed".

Ved første øjekast handler det om, at Europa ikke må gøre sig afhængig af Rusland. Men i baggrunden lurer øjensynlig andre motiver for amerikanske politikere. De vil straffe Rusland og (for nogle Republikanernes vedkommende) Tyskland og sælge amerikansk LNG (kondenseret naturgas, red.). Hvad end det er i strid med folkeretten eller ej: Det er bare ikke i orden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Geopolitiske konflikter
Men hvad er de oprindelige tanker om projektet, som i bund og grund er 20 år gammelt?

  • Gasproduktionen i EU går ned og giver øget importbehov: EU-produktionen af gas er på vej ned. Prognoserne forudser tre procents tilbagegang i produktionen per år over de næste år. Med et konstant forbrug vokser behovet for import af gas.
  • Flere tilbud giver lavere energipriser i EU: Projektet er et diversifikationsprojekt for Europas forsyning. Jo flere kanaler, jo mere konkurrence og pres på priserne i Europa. Det skønnes, at den nye tilførsel af gas fra Rusland vil reducere energipriserne i Europa med 16 procent, da gas bliver brugt i stort omfang i produktionen af strøm. Europas økonomier sparer dermed milliarder af euro og bliver mere konkurrencedygtige på verdensplan. Med stadigt mere integrerede energimarkeder i Europa kan alle lande - også Danmark - profitere af de lavere priser. 
  • Klimabeskyttelse kræver mere gas i en overgangsperiode: Tyskland har besluttet at udfase både atomkraft og kulkraft til fordel for grøn energi. Men hvis der ikke kan lagres vindenergi i stort omfang, må der produceres strøm på andre måder – i hvert fald i en overgangsperiode. Gas er en åbenlys mulighed, som er langt mere miljøvenlig end kul. Pipelinegas er også bedre for miljøet end alternativet, LNG, som i USA er et resultat af fracking og bliver transporteret med skibe. 

Trods geopolitiske konflikter er Nord Stream 2 dermed et langsigtet økonomisk projekt med private investorer. De bør kunne stole på, at et projekt kan gennemføres, når alle tilladelser er på plads. Rule of law er blandt de vigtigste investeringsvilkår, vi har i Europa.

Den danske regering må fra starten melde klart ud, at sanktioner mod europæiske virksomheders lovlige aktiviteter ligesom amerikansk indblanding i europæisk energipolitik er fuldstændig uacceptabelt.  

Reiner Perau
Adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer

Læs også

Fuldstændig uacceptabelt
Derudover viser al erfaring, at samhandel og fælles projekter mindsker konflikter. Det er den Europæiske Union et godt eksempel på.

Den afgående amerikanske regering har indtil nu været succesfuld med sin politik. Det vil ikke være nemt at ændre kursen for den nye amerikanske regering.

Men de vil i hvert fald lytte til Europa. Og den danske regering må fra starten melde klart ud, at sanktioner mod europæiske virksomheders lovlige aktiviteter ligesom amerikansk indblanding i europæisk energipolitik er fuldstændig uacceptabelt.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00