Danskerne siger nej til EU-udvidelse på Balkan
MÅLING: Det bliver et klart nej til at udvide EU med seks balkanlande, hvis man spørger den danske befolkning. Både rød og blå bloks vælgere er kritiske, men af vidt forskellige årsager, siger ekspert.
Kristoffer Kvalvik
JournalistpraktikantDer er en borgerlig modstand, der kører på nationalisme, og så er der en venstrefløjsmodstand, der kører på undergravning af velfærdsstaten.
Derek Beach
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
Målingen er foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten på net og telefon i perioden 17. maj – 23. maj 2018 blandt 1.211 respondenter. Data er vejet på køn, alder, region, uddannelse og stemme ved seneste folketingsvalg.
BRUXELLES: Seks stater på Balkan bejler til et EU-medlemsskab.
Det drejer sig om Serbien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Albanien og Makedonien, der alle i større eller mindre grad arbejder på et tættere forhold til EU.
Men danskerne er ikke begejstrede for den idé. 60 procent siger, at de er modstandere af en udvidelse med de seks lande.
Udvidelse på Vestbalkan
26. juni skal Det Europæiske Råd mødes for at diskutere, om man vil påbegynde optagelsesforhandlinger med Makedonien og Albanien.
Det er Kommissionen, der har foreslået, at optagelsesforhandlingerne påbegyndes.
Næste uge tager den danske regering endelig stilling til, om man bakker op om Kommissionens anbefaling.
Kandidatlande:
Albanien har været kandidatland siden 2014.
Makedonien har været kandidatland siden 2005.
Montenegro har været kandidatland siden 2010.
Serbien har været kandidatland siden 2012.
Kommissionen har allerede foreslået, at både Montenegro og Serbien bliver medlemmer inden 2025. De to lande er igang med de formelle forhandlinger med EU.
EU
