DE: Forskere tager fejl om lobbyisme

REPLIK: Det lader til at være gået forskerne Gert Tinggaard Svendsen og Urs Steiner Brandts opmærksomhed forbi, at der allerede findes regulering af lobbyister i Bruxelles, skriver Kasper Ernest, EU-chef i Dansk Erhverv.

Af Kasper Ernest
EU-chef i Dansk Erhverv

Gert Tinggaard og Urs Steiner Brandt trænger til en tur til Bruxelles. Det er den konklusion jeg drager, efter at have læst deres debatindlæg i Altinget 5. april.

Som med al lovgivning mener vi, at reguleringen af EU-lobbyister skal være baseret på fakta, hvorfor jeg her gør opmærksom på, hvordan systemet praktisk fungerer, og hvor Tinggaard og Brandt kunne have gavn af en studietur. Vi inviterer gerne.

Lobbyisme er ikke korruption
Grundlæggende er det misvisende at foreslå regulering i EU på baggrund af forholdene i USA. Der er stor forskel på det politiske system i EU og USA. En af de vigtigste forskelle er, at lobbyisme baseret på kampagnefinansiering ikke findes i EU.

Tinggaard og Brandt sætter mere eller mindre lighedstegn mellem lobbyisme og korruption, hvilket på ingen måde er retfærdigt. Lobbyister har den indflydelse, deres argumenter retfærdiggør plus legitimiteten fra den gruppe, de repræsenterer. De er værdifulde i lovprocessen og fungerer som realitetstjek. I EU-systemet er ekspertise valutaen. Embedsværket har brug for oplysninger om konsekvenser af forslag og forholdene i medlemsstaterne. Derfor er argumentationen det vigtigste for indflydelsen i Bruxelles, og der har erhvervslobbyister og andre lobbyister lige gode vilkår. Der er flere erhvervslobbyister end f.eks. forbrugerlobbyister i Bruxelles, men det er forkert at drage konklusioner som Tinggaards og Brandts.

Antal møder er ikke lig med indflydelse
At antyde, at NGO’er ikke har indflydelse på eksempelvis handelsaftaler, er forkert. Når Kommissionen skal forstå konsekvenserne af en handelsaftale, er det naturligt, at man bruger mere tid på at afdække konsekvenserne sammen med dem, der faktisk handler internationalt. Sådan får man bedre regler, og der er ingen modsætning i forhold til, at andre interesser høres. At forestille sig en-til-en repræsentation for alle interessenter er meningsløst og formentligt skadeligt i forhold til at få de faktiske forhold belyst ordentligt.

Virksomheder har lobbyister i Bruxelles, fordi EU-lovgivningen typisk rammer virksomhederne direkte. Vedtages der en lov om beskyttelse af forbrugerne, skal den lov kunne implementeres af virksomhederne, ellers er forbrugerne lige vidt og virksomhederne mister konkurrenceevne i forsøget på at overholde den. Det er derfor i alles interesse, at lovgiverne taler med erhvervslivet og med andre interessenter for at få skruet den bedste lovgivning sammen.

Det forholder sig ikke sådan, at alle erhvervslobbyisterne rotter sig sammen. Ofte er der ikke enighed mellem forskellige brancher, led i værdikæden eller lande. Handler det om, hvem der skal bære omkostningerne for transaktioner, er detailhandlen ikke nødvendigvis enige med bankerne. At beskrive alle erhvervsinteresser som én er fejlagtigt, og sandheden er nærmere, at specifikke NGO’er har en fordel i at tale med én stemme. At sætte lighedstegn mellem indflydelsen og antallet af møder (eller lobbyister) er ”Reductio ad absurdum”.

Der findes allerede regulering
Det lader til at være gået forskernes opmærksomhed forbi, at der allerede findes regulering af lobbyister i Bruxelles. Lobbyregisteret, som de fleste er registeret i (vores organisation inklusiv), indeholder mange oplysninger, og kommissærernes kalendere er offentligt tilgængelige.

Vi støtter åbenhed og er derfor registret i lobbyregistret, men det er ekstremt problematisk, hvis disse oplysninger bliver brugt til at konkludere, at flere møder betyder mere indflydelse. Sker det, er der en risiko for, at lovgiverne ikke vil prioritere de møder, der er behov for, men basere deres mødeaktivitet på, hvordan det ser ud i ”opgørelsen”.

Det vil være uhensigtsmæssigt i forhold til at få kommende lovgivning belyst tilstrækkeligt, og vi vil få lovgivning fra EU, der er løsrevet fra virkeligheden. Det kan ingen være tjent med. Alle skal komme til orde, der er vi enige med Tinggaard og Brandt - men det giver ikke mening, at det er målet, at alle skal have lige mange møder eller ansatte. Målet er at få den bedste lovgivning.

Forrige artikel Kofod: Panama-papirer presser politikerne Kofod: Panama-papirer presser politikerne Næste artikel NLA: Er Schengen-samarbejdet virkelig ved at dø? NLA: Er Schengen-samarbejdet virkelig ved at dø?
  • Anmeld

    Peter Ole Kvint

    Virker reguleringen af lobbyister i Bruxelles?

    Er der eksempler på at reguleringen af lobbyister i Bruxelles virker?

    Generelt så er det en meget stor opgave forbrugerne at sende lobbyister, meget større end for en virksomhed.

    Vælgerne har sendt politikerne til Bruxelles, som deres repræsentanter. Men politikerne repræsenterer mest deres parti. Ofte er Bruxelles en retrætepost fra national politik.

  • Anmeld

    Silje Gjørup · Lobbyisme i EU

    Fælles spilleregler og mere gennemsigtighed

    Fælles spilleregler og mere gennemsigtighed er to hovedpunkter i artiklen af Tinggaard og Urs Brandt. Jeg synes, at det er vigtigt, at forstå deres formål nødvendigvis ikke er at skærpe bruget af lobbyister, men at forbedre forholdende. De to artikler sætter derved en vigtig debat i gang om lobbyisme i EU. På den ene side har vi forskernes undersøgelser, og på den anden side har vi en indefra forståelse fra en lobbyist i EU. Begge sider er farvede af deres erhverv, men sammen kan de give et godt billede af EU’s procedure og hverdag i forhold til lobbyisme. Artiklerne kan måske også være med til at sætte noget i gang i forhold til retningslinjerne inden for lobbyisme.

    At en lobbyist mener at de gør deres arbejde godt, har måske ikke så meget at skulle have sagt i sig selv, men når man sætter lobbyisten op mod forskerne skaber det et mere troværdigt grundlag.

  • Anmeld

    Sarah Mogensen

    Det kan godt være lobbyismen er misforstået, den skal dog stadig kontrolleres

    Jeg vil give ret i at "lobbyisme" er blevet misforstået. Lobbyisme i sig selv er en god ting. Jeg vil endda sige at det er en vigtig del af et velfungerende demokrati, for virksomheder, ngo'er og interesseorganisationer skal have muligheden for at få adgang til politik. Lobbyisterne kan være nyttige, og til tider også nødvendige.
    Det er godt at lobbyisterne kan give informationer til politikkerne, men det er et problem, hvis kun en af parterne kommer til orde. Det går ikke når politikerne kun hører en side af en sag, fordi den sag har flere penge, til at ansætte flere lobbyister. Det vil sige at politikerne kun bliver påvirket fra den ene side. firmaer, organisationer og ngo´er som har flere penge, har altså en kæmpe fordel. Det kan derfor hurtigt blive en kamp om penge.
     
    Man ser at EU er en af de steder der er mest udsat for lobbyister. Der er dog sket en regulering af lobbyister i Bruxelles de sidste år. Jeg mener godt at denne regulering kan fortsætte. Dette mener jeg fordi producentinteresser favoriseres på bekostning af forbrugerinteresser. Lobbyisme udgør derfor en alvorlig hæmsko for EU, som ønsker at øge konkurrenceevnen og blive den førende økonomi i verden. Jeg mener ikke at man skal afskaffe lobbyisme. Jeg mener bare den burde reduceres og kontrolleres i EU.
     
    Jeg mener i bund og grund egentlig bare, at der skal komme nogle fællesregler for lobbyisterne. Det skal være sådan at alle handler efter samme "spilleregler", så det ikke går ud af kontrol.