Tænketank: Dropper EU og USA den vigtigste regel i international handel, kan det blive dødsstødet for globalismen

Espen Emil Thygesen
Rådgiver, Tænketanken Agenda
Dette indlæg er oversat fra Altinget Norge. Den oprindelige tekst kan læses her.
Uanset om du køber en iPhone fra USA eller sælger laks til Europa, er det i høj grad de traktater og principper, der ligger til grund for Verdenshandelsorganisationen, WTO, der bestemmer, hvordan den handel kan foregå. Selvom vi ikke taler meget om det, er det svært at overvurdere, hvor vigtigt det er for Norge. Omkring halvdelen af al værdiskabelse i både Norge og verden går til eksport og import.
I denne uge annoncerede EU's handelskommissær, Maroš Šefčovič, at de følger USA's ønske om at fjerne et af WTO's vigtigste principper, mestbegunstigelsesprincippet – at alle medlemslande skal behandles ens. Hvis de får deres vilje, kan det være dødsstødet for globalismen.
Mestbegunstigelsesprincippet, populært kendt som MFN ("Most Favored Nation"), siger, at hvis man giver et medlem af WTO en gunstig betingelse, skal den gives til alle medlemmer af WTO. Med andre ord: frihandel bør gavne alle lande ligeligt, ikke kun nogle få udvalgte. Dette princip er det, der har givet os den frie verdensøkonomi, der giver os mulighed for at købe og sælge varer over hele verden, som vi har i dag.
Gammel bitterhed
Under Trumps berygtede "Befrielsesdag", med annonceringen af massive toldstigninger mod resten af verden i april sidste år, opgav USA reelt dette princip.
Nu ønsker de også, at sådanne handlinger skal baseres på WTO-reglerne. WTO, som har skabt en ramme for at løsne op på handlen, vil nu få nye rammer for yderligere at stramme den op.
At afskaffe MFN ville hurtigt være at smide barnet ud med badevandet.
Espen Emil Thygesen
Rådgiver, Tankesmien Agenda
Overraskende nok ønsker EU nu det samme. Hvor USA peger på problemer med handelsunderskud og manglende evne til at skræddersy handelsliberaliseringen, fremhæver EU, at det internationale handelssystem har opbygget en række ubalancer siden den seneste større omkalibrering af forpligtelser og rettigheder i 1990'erne.
Hvis man læser den diplomatiske tekst igennem, er EU frustreret over, at Kina manipulerer med sin økonomi, samtidig med at de nu er en af verdens største økonomier og har de samme rettigheder og forpligtelser, som da de blev medlem af WTO i starten af nullerne, altså som et udviklingsland.
Så der er mange gamle bitterheder, der nu flyder op til overfladen.
Alternativet er tungere
Men selvom der ligger noget i meget af både EU's og USA's forargelse, må vi ikke miste af syne, hvad MFN var tiltænkt at opnå. Det forsvarer små økonomier som Norges, det gør udenrigshandel mindre bureaukratisk, det gør verdensøkonomien mere effektiv og giver virksomhederne forudsigelighed.
MFN betyder, at alle skal forhandle med alle andre. Alternativet er et tungere og mere bureaukratisk handelssystem, især mod lande, som vi ikke har frihandelsaftaler med. Der vil tærsklen for at indføre vilkårlige foranstaltninger mod lande som Norge falde. At afskaffe MFN ville hurtigt være at smide barnet ud med badevandet.
Man bør ikke ignorere det faktum, at Norge kan have fordele ved svækkelsen af MFN, men de er ikke lette at se. Regeringen er velkommen til at dele sine tanker. De har sandsynligvis mange tanker, da Norge leder disse forhandlinger i WTO.
Frem for alt er en reform af WTO noget, som alle parter bør have stærke meninger om. Har staten brug for mere råderum i den økonomiske politik? Hvordan vil forskellige løsninger påvirke norsk landbrug? Hvordan sikrer vi stabile rammevilkår for norske virksomheder i udlandet? Hvordan vil vi løse handelstvister i fremtiden?
Det er dybt vigtige spørgsmål, der vedrører alle nordmænd, og som fortjener en debat i vores store demokrati.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på






















