DF: Brexit-aftale kan gøre en ende på EU's dødskamp

DEBAT: Brexit-aftalen vil vise, om EU omsider har tænkt sig at lytte til Europas befolkninger. Hvis stumperne af EU skal reddes, er det på tide med mere suverænitet til medlemslandene, skriver Kenneth Kristensen Berth (DF).

Af Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører

Et nyt folketingsår er netop skudt i gang. Det er nu for alvor tid til at trække i arbejdstøjet. Således også hvad angår dansk EU-politik. Et af de helt store temaer bliver, hvordan fremtidens EU skal tage sig ud oven på Brexit.

Danmark har en klar interesse i at støtte briternes bestræbelser på en så gunstig Brexit-aftale med EU som muligt. Storbritannien er det fjerdestørste danske eksportmarked. Danske virksomheder eksporterede i 2016 varer for omtrent 40 mia. kroner. Derfor har vi brug for en aftale, hvor briterne får adgang til det indre marked uden at være omfattet af den frie bevægelighed.

Skal det ideologiske korstog fortsætte?
Dertil er den kommende Brexit-aftale også et vidnesbyrd om, hvorvidt EU omsider har tænkt sig at lytte til Europas befolkninger, eller om det ideologiske korstog forsættes for uændret kraft. Bevæger man sig i retning af et system med frihandel, men hvor der samtidig lades plads til de enkeltes landes ret til selv at bestemme og kontrollere, hvem der kommer ind i landet. og under hvilke konditioner det foregår, jo tættere er vi på noget, som vil finde opbakning blandt de europæiske befolkninger.

Skal man tage Frankrigs præsident Emmanuel Macrons ord for gode varer, så har EU-tilhængerne desværre ikke tænkt sig at lægge den virkelighedsfjerne ideologi på hylden. I stedet for at tage udgangspunkt i den konkrete virkelighed har Macron derimod store planer om at eskalere EU-integrationen yderligere. Han ønsker blandt andet fuld fart på eurosamarbejdet, på forsvarssamarbejdet, på retsområdet og fælles asylpolitik.

Macrons visioner for et større EU-samarbejde med europæisk militær, et fælles europæisk asylkontor og en fælles finanspolitik er helt ude af trit med de udfordringer, vi står over for. Der er alt for stor forskel på medlemslandene og deres respektive interesser.

Suveræniteten tilbage 
Vi har derimod brug for et EU, der vender tilbage til essensen af et pragmatisk, europæisk samarbejde. Et samarbejde, hvor der levnes plads til den folkelige indflydelse, som nu engang kun findes inden for rammerne af nationalstaten. De enkelte medlemslande skal derfor i højere grad kunne tilslutte sig de dele af EU-samarbejdet, som giver mening for dem, og ligeledes fravælge de dele, som er uønskede.

Hvis man ønsker at redde stumperne af et EU i opbrud, så er det på høje tid, at man giver suverænitet tilbage til medlemslandene. Derfor er det mit håb, at Brexit kan blive en platform til at skabe de forandringer af EU-systemet, der er helt nødvendige.

Forrige artikel Venstre: Vi er sluppet med våde EU-strømper Venstre: Vi er sluppet med våde EU-strømper Næste artikel Menneskeretsinstitut: Dansk EM-sølv i ligestilling kan blive sovepude Menneskeretsinstitut: Dansk EM-sølv i ligestilling kan blive sovepude
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.