DI: Sådan bruger vi EU-budgettet mest intelligent

DEBAT: EU's budget skal bruges der, hvor det kan skabe størst fælles merværdi. Udbygningen af den fælles infrastruktur er ét af de steder, der har stort potentiale, men der er flere, skriver Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef hos DI.

Af Anders Ladefoged
Underdirektør og europapolitisk chef, DI

Debatten om, hvordan EU’s budget skal se ud efter 2020, raser løs – på Altinget og i Bruxelles. Debatterne byder på mange forskellige holdninger til, hvor stor den fælles pengepose skal være, og ikke mindst hvad pengene skal bruges til.

For dansk erhvervsliv er det sidste spørgsmål det vigtigste. EU-budgettet bør nemlig målrettes de poster, der gør mest fælles gavn.

Bruger vi pengene intelligent, målrettet og fremtidsorienteret, så behøver bidragene til pengekassen ikke at blive større.

Briternes udtrædelse fra EU giver netop et oplagt incitament til EU-medlemslandene om at prioritere fornuftigt.

Hvad betyder det helt konkret?
I bund og grund handler det om at tænke på EU som medskaber af fælles offentlige goder, som så mange af EU’s lande, borgere og virksomheder som muligt kan nyde godt af.

Eksempler på offentlige goder er velfungerende havne, jernbane-, vej- og elnet.

Jo lettere det fysisk er for en dansk virksomhed at få sit produkt fragtet fra fabrikken i Kalundborg til kunden i Athen, desto bedre er mulighederne for at øge omsætning og ansætte flere medarbejdere.

På lignende vis bliver danske virksomheders investeringer i eksempelvis havvindmøller mere rentable, hvis de gennem et effektivt elnet kan levere overskydende strøm til andre EU-lande på de stormfulde dage, hvor det danske elmarked er mættet.

En central post på EU’s flerårige budget er målrettet netop sådanne grænseoverskridende infrastrukturprojekter. Den såkaldte Connecting Europe Facility (CEF) koordinerer investeringer af fælles europæisk interesse inden for transport, energi og digitale forbindelser.

Intelligent brug af EU-budgettet
De fælles EU-midler er eksempelvis blevet brugt til at realisere grænseoverskridende projekter som the Baltic Energy Market Interconnection Plan.

Det konkrete eksempel søger at udbygge el- og gasforbindelser i Østersøområdet med en række fælles gevinster for øje, herunder lavere energipriser, øget rentabilitet for vedvarende energi og mindsket afhængighed af energiimport fra Rusland.

Det er målsætninger og løsninger, som simpelthen bedst realiseres gennem grænseoverskridende samarbejde. ”EU Classic”, om man vil.

I praksis gennemføres Connecting Europe Facility projekter på flere forskellige måder.

I nogle tilfælde er der tale om bevillinger – det vil sige direkte offentlige investeringer i bestemte projekter. Men i andre tilfælde bruges pengene fra EU-budgettet i form af finansielle instrumenter, hvorved private investeringer tiltrækkes til projekter, der ellers ikke ville blive gennemført.

Den form for gearing af privat kapital med relativt begrænsede offentlige midler er et konkret eksempel på intelligent brug af EU-budgettet. Og fører ofte til større europæisk merværdi end direkte økonomisk støtte til specifikke sektorer.

Ét blandt mange
Udbygning af den fælles infrastruktur i Europa er ét område med stort potentiale for at forbedre det indre marked og derved øge danske virksomheders og borgeres nytte deraf.

Men der er naturligvis også andre poster på EU-budgettet, som kan bidrage til et mere konkurrencedygtigt og fremtidsorienteret Europa.

Et område af høj prioritet bør i den forbindelse være EU’s uddannelses-, forsknings- og innovationsprogrammer som Erasmus+ og Horizon 2020.

Der er stor merværdi i at udveksle gode idéer på tværs af Europa – og i at facilitere, at transnational forskning udmønter sig i nye konkrete løsninger på både eksisterende og kommende udfordringer.

Horizon 2020 har nydt bred succes og skabt enorm efterspørgsel. I DI ser vi gerne, at EU-budgettet - i endnu højere grad end tidligere - prioriterer disse områder.

Kort sagt: EU’s medlemslande har lavet et EU-budget for at udnytte fælles muligheder og løse fælles udfordringer. Derfor skal pengene også bruges dér, hvor der skabes størst fælles merværdi.

Forrige artikel Rina Ronja Kari: Ikke en krone mere til Unionen Rina Ronja Kari: Ikke en krone mere til Unionen Næste artikel Tænketank: EU-medlemskab er en rigtig god forretning Tænketank: EU-medlemskab er en rigtig god forretning