Debat

DI: Virksomhederne mangler i EU’s forskningsprogram

DEBAT: Forskellige dele i Horizon Europe-programmet også relevant for virksomheder, som står for meget forskning. Det skal være nemmere at navigere i, hvad der præcis er relevant for hvem, skriver Mette Fjord Sørensen fra DI.

Virksomhederne skal
have hjælp til at navigere og præsenteres for det relevante i Horizon Europe, skriver Mette
Fjord Sørensen.
Virksomhederne skal have hjælp til at navigere og præsenteres for det relevante i Horizon Europe, skriver Mette Fjord Sørensen.Foto: DI/Hans Søndergård
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er al mulig grund til at ønske hinanden et godt nytår!

Ikke mindst nu, hvor det nye rammeprogram er kommet godt i hus.

I Dansk Industri (DI) har vi sammen med vores europæiske kolleger i Businesseurope arbejdet for et endnu større budget, men alt i alt er det meget positivt.

De europæiske lande er blevet enige om at se fremad og møde de store udfordringer, fremtiden byder på, ved at øge budgettet til forsknings- og innovationsprogrammet med en fjerdedel (når vi husker at se bort fra UK’s andel af det seneste program).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

EU-samarbejdet bør roses højlydt for at se ud over de aktuelle udfordringer med store finansieringsproblemer, Brexit med videre og blive enig om en klar opprioritering af forskningsindsatsen ud fra ønsket om at skabe en bedre fremtid.

Det kan vi lære af i Danmark, hvor vi blandt andet gerne vil skabe nye grønne løsninger, men stadig hænger fast i et mål for det offentlige forskningsbudget, som har stået stille i 10 år.

Virksomhederne står for to tredjedele af den forskning, som udføres, men hvorfor er det så kun (knap) en tredjedel af EU’s forsknings- og innovationsprogram, som udføres af virksomhedsdeltagere?

Mette Fjord Sørensen
Underdirektør, DI

Fokusér på samfundsudfordringer
Fra dansk side er der dog to vigtige aspekter, som jeg gerne vil pege på.

Det første er, at vi bør fokusere meget mere på søjle II og de såkaldte partnerskaber, som er væsentlige dele af Horizon Europe.

Desværre har vi fra dansk side være alt for tilbøjelige til at fokusere på søjle I, for det er jo her den såkaldte excellente forskning sættes i scene.

Pointen er, at al den forskning, som sættes i scene i søjle II, handler om de store samfundsudfordringer og generiske teknologier, som skal til for, at danske og europæiske virksomheder i fremtiden kan udvikle nye løsninger og klare sig godt i den stadig mere heftige globale konkurrence.

Ingen ønsker sig middelmådig forskning i denne del.

Denne del burde i sandhed også kaldes excellence, og fra dansk side bør vi samles om (også) at prioritere denne del meget højt. Søjle II er vigtig for os alle.

Virksomhederne skal med
Den anden pointe er, at det er vigtigt at få flere virksomheder med. Det gælder for Danmark såvel som for hele EU.

Virksomhederne står for to tredjedele af den forskning, som udføres, men hvorfor er det så kun (knap) en tredjedel af EU’s forsknings- og innovationsprogram, som udføres af virksomhedsdeltagere?

Der er mange dele af Horizon Europe, som er relevante for mange forskellige virksomheder. Det gælder både Marie Skłodowska-Curie i søjle I og de forskellige, strategiske emner i søjle II.

Og virksomheder melder generelt positivt tilbage om værdien af at deltage og komme med i nye udviklingsnetværk og værdikæder. Men, hvad er det, der gør, at så få virksomheder er aktive i de europæiske programmer?

Vi har spurgt en række virksomheder, som selv udfører F&U-aktiviteter. Og den væsentligste barriere er, hvad jeg vil kalde navigation. Den enkelte virksomhed har brug for at blive gjort opmærksom på netop det, som er relevant for dem.

En byggematerialeproducent skal gøres opmærksom på netop den del af arbejdsprogrammet for klyngen ”Digital, Industry and Space” i søjle II, som handler om materialeteknologi - og en virksomhed, som udvikler ny vandteknologi, skal gøres opmærksom på dele af arbejdsprogrammet for klyngen ”Food, Bioeconomy, …” i søjle II samt om det kommende partnerskab Water4all.

De enkelte virksomheder skal ikke præsenteres for lange, brede historier om Horizon Europe, men om de dele, som er relevante for dem. De skal have hjælp til at navigere og præsenteres for det relevante.

Tag fat i virksomhederne
Vær opmærksom på, at virksomheder ikke er som små universiteter eller GTS-institutter.

De har ikke et EU-kontor med bred viden om de europæiske programmer, og så har de deres egen travle hverdag, hvor de kun har behov for at blive forstyrret med noget brugbart og ikke alt muligt andet.

Fordelen er, at universitetsforskere med videre, som er involveret i EU-projekter og/eller partnerskaber, ofte kender de virksomheder, som resultaterne kan være relevante for.

Jeg kan kun opfordre til at tage fat i disse virksomheder og forsøge at involvere dem. Derudover vil vi fra DI’s side gerne være behjælpelige med at involvere de relevante brancher og virksomheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Fjord Sørensen

Afdelingschef for politik og presse, DM, fhv. stabschef, Radikale Venstre
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2008)

0:000:00