Institut mod tortur: Sådan bør en ny regering styrke menneskerettighederne

I dette efterår har vi i Danmark oplevet et meget glædeligt fokus på menneskerettigheder. Det er ikke mindst kommet til udtryk under VM i herrefodbold i Qatar, hvor mange fans og politikere har efterspurgt, at DBU og landsholdet udtrykker markant kritik af Qatars umenneskelige behandling af migrantarbejdere og LGBT+-personers manglende rettigheder i det udemokratiske arabiske land.

Det er sådan set befriende, at der er vilje til markant kritik af undtrykkelse og overgreb efter nogle år, hvor et stort flertal i Folketinget blandt andet har været klar til at sende asylansøgere fra Danmark til asylbehandling i det autoritært styrede Rwanda, hvor menneskerettighedskrænkelser er veldokumenterede.

Det bør først og fremmest være vores politikere – og ikke fodboldsspillere – der skal gå forrest i forsvaret for menneskerettigheder

Rasmus Grue Christensen
Direktør, Dignity

Det bør imidlertid først og fremmest være vores politikere – og ikke fodboldsspillere – der skal gå forrest i forsvaret for menneskerettigheder.

Og her er det så belejligt, at der sideløbende med VM-slutrunden jo er forhandlinger om dannelse af en ny regering. Det er lige præcis i disse forhandlinger, at vigtige menneskerettighedsspørgsmål bør drøftes og prioriteres.

En ny regering kan – uanset hvilke partier, der kommer til at sidde i eller støtte den – nu gøre noget markant for troværdigt at sætte menneskerettigheder på dagsordenen og sende tydelige signaler til vores samarbejdspartnere i EU og FN samt de autoritære regimer, der står bag grove menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur, samt diskrimination.

Her er derfor fem konkrete veje frem på menneskerettighedsområdet for en ny dansk regering – til fri afbenyttelse for regeringsforhandlerne.

Drop Rwanda-planer og paradigmeskift

Et første skridt er at droppe de hidtidige socialdemokratiske planer om et asylmodtagecenter i Rwanda.

Det siger næsten sig selv, at vi ikke med ren menneskeretlig samvittighed kan eksportere asylbehandling og eventuel meddelelse af asyl til et land, hvis egne statsborgere flygter fra undertrykkelsen. Og heldigvis har der fra flere af Mette Frederiksens samtalepartnere, herunder Venstre, på det seneste været udtrykt skepsis over for Rwanda-projektet.

I stedet for dansk enegang i Rwanda bør en ny regering finde fælles globale løsninger og blandt andet bidrage markant mere til at støtte det internationale kvoteflygtningesystem, herunder igen modtage minimum 500 udsatte kvoteflygtninge om året. Det vil faktisk kunne gøre en reel og positiv forskel.

Barren for, hvornår en opholdstilladelse kan inddrages, er simpelthen sunket for dybt

Rasmus Grue Christensen
Direktør, Dignity

For det andet er der behov for et opgør med det såkaldte paradigmeskifte på flygtningeområdet. At man i finanslovsaftalen for 2019 med Lars Løkke Rasmussen som statsminister gennemførte et paradigmeskifte, som med eftertryk gjorde alle flygtninges ophold til noget midlertidigt, har haft mærkbare negative konsekvenser.

De seneste års mange tragedier, hvor yngre og ældre syrere mister deres opholdstilladelse og brutalt rives ud af deres danske dagligdag, bør få regeringsforhandlerne til at gentænke paradigmeskiftet.

Barren for, hvornår en opholdstilladelse kan inddrages, er simpelthen sunket for dybt. Syrien er ikke sikkert. Krigen raser, og diktaturet består.

Fremover bør det derfor gælde for alle typer af asyl, at der skal være indtrådt »fundamentale, stabile og varige ændringer i oprindelseslandet«, før myndighederne kan inddrage – eller nægte at forlænge – flygtninges opholdstilladelser.

Dømte i Danmark skal afsone i Danmark

Det bringer mig til den tredje vej frem. For et lille års tid siden blev et snævert flertal på Christiansborg enige om at leje fængselspladser i Kosovo, så strafafsonere, der er dømt til udvisning af Danmark, kan afsone dér.

De endelige rammer om denne plan er ikke på plads, men der vil efter alt at dømme ikke blive tale om dansk efterforskning og retsforfølgning af eventuelle overgreb eller voldsepisoder i fængslet, og det er uklart, hvordan der i praksis vil kunne skabes en tilfredsstillende uafhængig dansk monitorering af forholdene i dette fængsel i Kosovo – et land, der tidligere er blevet kritiseret for manglende efterlevelse af internationale konventioner på området.

Udlændinge, der er dømt ved danske domstole, bør afsone i Danmark, medmindre der findes en menneskeretligt holdbar aftale om, at de kan overføres til deres hjemlande. At lade dem afsone i et tredjeland som Kosovo er ikke nogen god ide.

Derfor bør vi finde andre løsninger på de aktuelle kapacitetsudfordringer i danske fængsler, herunder kortere straffe for udvalgte ikke-personfarlige forbrydelser, alternative strafformer og styrkede resocialiseringsindsatser, så færre begår ny kriminalitet efter endt afsoning.

Gør menneskerettighedskamp til udenrigspolitik

For det fjerde bør Danmark styrke indsatsen for efterforskning af krigsforbrydelser og retsforfølgning af krigsforbrydere.

Vi skal åbent turde kritisere undertrykkende regimer – også selvom det kan karambolere med andre udenrigspolitiske interesser

Rasmus Grue Christensen
Direktør, Dignity

Det kunne ske ved at overføre flere ressourcer til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, så de to vigtige instanser bliver bedre i stand til at indsamle beviser og efterforske og retsforfølge krigsforbrydelser, herunder tortur, hvad enten de er begået i Ukraine, Syrien eller andre steder.

Desuden bør en ny regering bane vejen for, at tortur og krigsforbrydelser kriminaliseres særskilt i den danske straffelov.

Endelig bør en ny regering for det femte prioritere kampen for menneskerettigheder som et afgørende fokus i udviklings- og udenrigspolitikken. Vi bør markant øge støtten til modige menneskerettighedsforkæmpere rundt om i verden. Vi bør engagere os endnu mere i dokumentation af alvorlige menneskerettighedskrænkelser og internationale forbrydelser og retsforfølgning af gerningsmændene, hvor Danmark har en særlig rolle og ekspertise.

Og vi skal åbent turde kritisere undertrykkende regimer – også selvom det kan karambolere med andre udenrigspolitiske interesser.

Regeringsforhandlingerne handler selvsagt om meget andet end menneskerettigheder, men en ny regering vil også skulle finde enighed om en ambitiøs menneskeretspolitik, så vi fastholder det positive fokus på menneskerettigheder og demokrati, som globalt er under pres i disse år.

Også efter at den sidste kamp er spillet ved VM i Qatar, og pressen er rejst hjem.