
Danske Fragtmænds administrerende direktør, Jørn P. Skov, er afgået ved døden efter et kortere sygdomsforløb.
Det meddeler virksomheden søndag i en pressemeddelelse.
Den 58-årige Jørn P. Skov blev ansat i Danske Fragtmænd allerede i 1995 og blev i 2016 udnævnt til øverste chef i transportvirksomheden.
Sidste sommer blev han desuden udpeget til formand for DI Transport.
"Jørn har haft en kæmpe indflydelse på hele transportsektoren. Både i sit virke i Danske Fragtmænd og også som en enormt dygtig, respekteret og vellidt stemme i branchen og i DI Transports bestyrelse. Hans bidrag har været enormt, og han vil blive manglet og savnet", siger fhv. minister Karsten Lauritzen, der er direktør i DI Transport, i anledning af dødsfaldet.
Jørn P. Skov efterlader sig sin hustru og to voksne sønner.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på























