Den frederiksbergske professor-søn Henning Koch gik selv akademikervejen og blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1974. Lic.jur. blev han i 1986 på en afhandling om politiets effektivitet og dr.jur. i 1994.
Efter at gjort karriere ved universitetet blev Henning Koch professor hér fra 1997 og frem til 2015.
Blandt en række tillidsposter var den afdøde jura-professor medlem af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg 1998-2008 og af ministeriets Udvalg vedr. Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester 1998-2011.
Han var tillige næstformand for Folkeuniversitetet i København 1999-2013.
Henning Koch, der var ridder af Dannebrog, har skrevet en række bøger om navnlig grundlov, demokrati, ytringsfrihed og europæiske spørgsmål.
Han efterlader sin kone siden 1975 Ea, ligesom han var far og morfar.
Bisættelsen for familie og venner finder sted lørdag 9. december kl. 13 fra Kirke Værløse Kirke.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Messerschmidt forventer støtte til opgør med stemmehandel fra præsidiet






















