Jens Jørgen Kjærgaard var blandt pionererne inden for videnskabsjournalistikken.
Efter uddannelse i A-Pressen og ansættelse på bl.a. Ritzaus Bureau kom han tilbage i 1978 til Berlingske, hvor han frem til sin pensionering i 2000 på et letflydende, letforståeligt og lunerigt sprog gjorde læserne klogere på de vanskeligste videnskabelige spørgsmål - fra mikrokosmos til makrokosmos.
Især udforskningen af verdensrummet og ny teknologi havde hans interesse, og i stribevis af artikler skrev han underholdende og engageret om nye landvindinger på naturvidenskabens område.
"JJ" var blandt de første, der skrev om fremtidens klima. Jens Jørgen Kjærgaard færdedes i følge sin daværende arbejdsgiver "stilfærdigt på redaktionen", men modtog stor anerkendelse fra den videnskabelige elite. Bl.a. blev han i 1990 belønnet med H.C. Ørsted Medaljen og Tycho Medaljen.
Han har været formand for Danske Videnskabsjournalister, ligesom han var vicepræsident i EUSJA (European Union of Science Journalists Associations). Han sad desuden i Experimentariums præsidium.
Efter sin pensionering var Jens Jørgen Kjærgaard via Facebook stadig i livlig kontakt med alverdens videnskabsfolk og andre, der var interesserede i at høre nyt fra ham.
Han efterlader hustruen, journalist, mag.scient. Grethe Kjærgaard.
Bisættelsen finder sted i stilhed. I stedet for blomster ønsker familien, at man betænker Læger uden Grænser, mærket Jens Jørgen Kjærgaard Petersen.
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på























