Trine Maria Ilsøe
Nanna Muus SteffensenDR finder nye korrespondenter til Washington og Israel

DR ansætter Trine Maria Ilsøe som USA-korrespondent, og flytter Nanna Muus Steffensen til Jerusalem for at understøtte DR's dækning af krigen i Gaza.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Vigtigt at forstå Trumps USA
Trine Maria Ilsøe har været retskorrespondent hos DR i over ti år. Derudover er hun kendt fra DR-magasinet 'Kriminelt', som hun var vært for.
Til sommer tiltræder hun som USA-korrespondent i Washington, hvor hun skal dække udviklingerne Trumps administration og det amerikanske samfund.
"Trump fylder naturligt nok meget i vores dækning, og det kommer han – med rette – til at blive ved med. Men amerikanernes holdning til og følelser for landets kurs og hinanden er vigtige for at forstå Trumps USA, og til at forløse den opgave kan jeg ikke forestille mig nogen bedre korrespondent end Trine Maria," siger Kirsten Marie Svendsen, konstitueret nyhedsdirektør i DR.
Trine Maria Ilsøe bliver kollega med Kim Bildsøe Lassen, der også er DR-korrespondent i Washington.
Hun afløser Jakob Krogh, der de seneste tre år har været USA-korrespondent for USA med base i San Diego. Jakob Krogh vender tilbage til Danmark, hvor han tiltræder en stilling i DR's dokumentarafdeling.
Skarpere fokus på Israel
Udover at følge Trumps administration tæt ønsker DR desuden at styrke deres dækning i Israel, Gaza og på Vestbredden.
Derfor skifter mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen til foråret Istanbul ud med Jerusalem, der bliver hendes nye base.
DR forklarer, at de ønsker at komme tættere på konflikten i Israel og de besatte palæstinensiske områder.
"Her har de seneste to års blodige krig forandret meget, og spørgsmålene står i kø, når det handler om fremtiden i regionen. Den historie skal vi være tæt på og følge, og det kræver en korrespondent i nærområdet," siger Niels Kvale, redaktionschef for udlandsstoffet i DR Nyheder.
Nanna Muus Steffensen har været mellemøstkorrespondent for DR siden 2023.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"
- Korruptionsvagthund opfordrer til åbenhed om aftaler bag valgforbund efter stemmehandel
- Messerschmidt forventer støtte til opgør med stemmehandel fra præsidiet
























