Ekspert: Intensiveret industrisamarbejde vil give EU-Parlamentet mere indflydelse på forsvarspolitikken

Vi er stadig milevidt fra, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har nogen nævneværdig indflydelse på EU’s fælles forsvars- og udenrigspolitik. Men med etableringen af den europæiske forsvarsfond og bestræbelserne på at styrke den europæiske forsvarsindustri, så har parlamentet fået en lille flig af indflydelse, vurderer en ekspert forud for valget til Europa-Parlamentet på søndag.
”Sikkerheds- og forsvarspolitikken har været et mellemstatsligt samarbejdsområde, hvor medlemslandene sidder i førersædet og Europa-Parlamentet har haft nul at sige. Det har ændret sig de senere år, fordi forsvarsindustrisamarbejdet er kommet i gang. Siden EU-Kommissionen i 2016 gik i gang med at lave forsvarsfonden er der sket en masse. Ikke mindst efter Ruslands angreb på Ukraine er der virkelig også kommet gang i det,” siger senioranalytiker ved Tænketanken Europa Christine Nissen og fortsætter:
”Jeg er ikke i tvivl om, at der, hvor det kommer til at rykke med hensyn til EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, det er på industriområdet, som ligger hos kommissionen, og hvor parlamentet har medbestemmelse. Det er ikke på den traditionelle forsvars- og sikkerhedspolitik, som hidtil har været drivkraften.”
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?




















