Enhedslisten: Regeringen snyder vælgerne

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) annoncerede i sin åbningstale i Folketinget i oktober, at hun ønsker en folkeafstemning om retsforbeholdet i den næste valgperiode. Ifølge statsministeren er det udsigten til, at Danmark kan ryge ud af politisamarbejdet i Europol, der gør en afstemning helt aktuel.

Retsforbeholdet handler bl.a. om politisamarbejde i Europol, fælles regler for asyl, indvandring og civilret, for eksempel EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på:

1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov.
2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene.

EU-Kommissionen har foreslået en ny Europol-forordning, som skal erstatte den gældende rammeafgørelse om Europol fra 2009. Når den nye forordning træder i kraft, flyttes Europol-samarbejdet til et overstatsligt grundlag, hvor Danmark ikke deltager.

Proceduren for indgåelse af en parallelaftale er, at Danmark anmoder Kommissionen om indgåelse af en sådan aftale. Herefter skal Kommissionen tage stilling til, om hvorvidt der bør indledes forhandlinger med Danmark om indgåelse af en parallelaftale. Såfremt Kommissionen beslutter sig for at forhandle med Danmark, skal Kommissionen herefter bede Ministerrådet om at godkende Kommissionens forhandlingsmandat. Herefter starter de egentlige forhandlinger mellem Danmark og Kommissionen om indgåelsen af en "parallelaftale". Endeligt skal denne aftale ratificeres i Folketinget på linje med andre mellemstatslige aftaler.