Debat

EL: Vildledende kampagne fra LO, FTF og AC

REPLIK: Folkeafstemningen 3. december handler om mere end 22 retsakter, skriver Finn Sørensen, medlem af Europaudvalget for Enhedslisten. Han anklager fagbevægelsen for at tegne et stærkt forsimplet billede af afstemningen.

Fagbevægelsen tegner et forsimplet billede af afstemningen om retsforbeholdet, skriver medlem af Europaudvalget Finn Sørensen (EL) og påpeger samtidig, at Danmark har langt bedre svar end EU.
Fagbevægelsen tegner et forsimplet billede af afstemningen om retsforbeholdet, skriver medlem af Europaudvalget Finn Sørensen (EL) og påpeger samtidig, at Danmark har langt bedre svar end EU.Foto: Mark Knudsen
Nikita Selvig
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Finn Sørensen
MF Enhedslisten, medlem af Europaudvalget

I Altinget 4. november fremstiller formændene for LO, FTF og AC det, som om vi ”reelt ikke kan håndhæve” danske overenskomster, med mindre vi stemmer ja 3. december. Det er stærkt misvisende, og – tilsigtet eller ej – en vildledning af fagbevægelsens medlemmer.

Det samme gælder de tre formænds helt ensidige fremstilling af, hvad folkeafstemningen egentligt drejer sig om.  

Bagsiden af medaljen
De tre formænd henviser til en håndfuld forordninger, der står på listen over de 22 retsakter, som ja-partierne mener, at vi skal omfattes af. Det drejer sig om Europol, Rom II-forordningen, konkursforordningen og kontosikringsforordningen. Det fremgår ikke, hvordan medlemskab af Europol skulle styrke håndhævelse af danske overenskomster, så det må vist være en smutter!

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Hvad de andre forordninger angår, så er det rigtigt, at de rummer nogle mere enkle procedurer for inddrivelse af gæld og løntilgodehavender over for virksomheder fra andre medlemslande. Her kunne også nævnes forordningerne om betalingspåkrav og småkrav.

Men disse enklere procedurer kan jo lige så vel udnyttes af de udenlandske virksomheder og kreditorer imod danske virksomheder og enkeltpersoner. Det fremgår af regeringens svar til Enhedslisten, at forordningerne også rummer forringelser af retssikkerheden for danske virksomheder og enkeltpersoner. Konkursforordningen bryder for eksempel med et dansk princip om, at den, der begærer konkursen, også kan styre processen. Den såkaldte ”sekundære procedure”, der ligger i forordningen, svækker muligheden for at sikre lønkrav mod en konkursramt dansk virksomhed, der har aktiviteter i udlandet. Kontosikringsforordningen svækker danske skyldneres retssikkerhed, da de risikerer at få spærret deres bankkonto uden at have modtaget en rykkerskrivelse, ligesom mulighederne for at få prøvet sin sag efter at tidsfristen er overskredet, bliver svækket.

De tre formænds fremstilling af, hvad afstemningen handler om, er om muligt endnu mere ensidig, end ja-partiernes. Europol og nogle forordninger om inddrivelse af løntilgodehavender!

Finn Sørensen
MF Enhedslisten, medlem af Europaudvalget

Samme problem har vi med forordningen om betalingspåkrav. Den vil medføre, at en dansk lønmodtager kan blive stillet over for et betalingspåkrav fra en udenlandsk virksomhed for eksempel efter en internethandel uden, at man har haft mulighed for at forholde sig til sagen, inden den blev indledt.

Det ville klæde de tre formænd, hvis de gav deres medlemmer, og vælgerne i øvrigt, et dækkende billede af de pågældende forordninger i stedet for kun at se på fordelene.

Vi har langt bedre svar
Selvom de nævnte forordninger udelukkende indeholdt forbedringer, er det ikke noget argument for at overlade mere magt til EU. Vi kan jo selv indføre langt mere effektive redskaber. Vi kan indføre krav om obligatoriske arbejdsklausuler i udbud af alle offentlige opgaver. Vi kan indføre en generel lov om kædeansvar for hovedentreprenører, bygherrer og bestillere af tjenesteydere. Vi kan vedtage, at kædeansvaret skal gælde løn som aftalt, skat, moms og sociale bidrag. På den måde kan vi sikre, at der altid er en dansk virksomhed/myndighed at gøre ansvarlig.

Så vil vi også løse det, som er hovedproblemet med inddrivelse af gæld og løntilgodehavender i andre lande. Det er jo ikke, at der er nogle indviklede og langsommelige procedurer. Når fagbevægelsen har mere end 30 mio. kroner til gode hos udenlandske virksomheder, især fra Østeuropa, så skyldes det jo først og fremmest, at disse virksomheder enten aldrig har eksisteret i virkeligheden, eller at de er forsvundet fra jordens overflade, så her hjælper enklere procedurer jo ikke ret meget.

De tre formænd henviser også til, at en tiltrædelse af Rom II-forordningen skulle sikre, at sager imod danske fagforeninger om kollektive kampskridt altid skal behandles efter danske regler. Men sådan er det allerede. Det slog Arbejdsretten fast i Ryanairsagen, hvor Ryanair påstod, at konfliktvarslerne var ulovlige, og at de skulle behandles efter irsk ret. Arbejdsretten var ikke i tvivl om, at den påstand skulle afvises.

Arbejdsretten henviser til, at Rom II-forordningen gælder for alle de andre medlemslande, herunder Irland. Derfor skulle sagen under alle omstændigheder afgøres efter dansk ret, også selvom den blev indbragt ved en irsk domstol. Regeringen er af samme opfattelse. Når dansk arbejdsret og den danske regering ikke er i tvivl, hvorfor skal LO så absolut være det?

Vi køber katten i sækken
De tre formænds fremstilling af, hvad afstemningen handler om, er om muligt endnu mere ensidig, end ja-partiernes. Europol og nogle forordninger om inddrivelse af løntilgodehavender! Men det handler jo om langt mere end det og end de 22 retsakter.

På hele det retlige område er der i dag 678 gældende love og andre retsakter vedrørende grænsekontrol, asyl, indvandring, familieret, strafferet, politisamarbejde, civil- og handelsret. 129 af dem er på lovforslagets tilvalgsliste. Herudover er der 171 nye på vej – plus de mange hundrede eller tusinder, som EU’s lovmaskine måtte spytte ud i de kommende år. Et ja betyder, at vi overlader det til et tilfældigt flertal i folketinget at afgøre i hvilket omfang, vi skal underlægges disse mange retsakter uden at kunne slippe ud af dem igen.

Hvad værre er. Ingen kender konsekvenserne. Vi har spurgt regeringen, hvad retstilstanden er i de 27 andre medlemslande, hvad alle disse retsakter angår. Det er nødvendigt at vide det, for det hele bygger jo på, at medlemslandene skal anerkende alle de andres retsafgørelser og -procedurer. Det vil regeringen ikke svare på. Det tager for lang tid, og udbyttet står ikke mål med anstrengelserne! Men så svarer et ja 3. december jo også til at overlade sit dankort med tilhørende kode til hvem som helst, og det er som bekendt en rigtig dårlig ide. Det ville virkelig klæde de tre formænd, hvis de ærligt og redeligt oplyste fagbevægelsens medlemmer om, hvad afstemningen egentligt drejer sig om.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Finn Sørensen

Fhv. MF (EL), medlem, Enhedslistens hovedbestyrelse
student (1965)

0:000:00