En ilddåb, et glas brunt vand og anklager om løftebrud: Fem nedslag fra partiledernes krydsild med Mette Frederiksen

Der blev krydset klinger om alt fra CO2-afgift på landbruget og opioidmisbrug til statsministerens champagne- og makrelvaner, da Folketingets partiledere tirsdag mødtes i duel med Mette Frederiksen. Altingets politiske redaktør giver dig de fem vigtigste lynanalyser.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var tirsdag i duel med Folketingets partiledere. 
Statsminister Mette Frederiksen (S) var tirsdag i duel med Folketingets partiledere. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Esben SchjørringMartin MauricioAlbert Andsager Klingenberg

Politiske dueller om opioidmisbrug, fyringer på Danish Crown og brunt vand i et sylteglas.

Det var nogle af de ting, der fyldte i debatten, da Folketingets partiledere tirsdag endnu engang fik mulighed for at gå til angreb i en direkte krydsild med statsminister Mette Frederiksen (S).

Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, fulgte den halvanden time lange debat fra start til slut og giver dig her de fem vigtigste nedslag.  

Statsministeren kaldte ikke Støjberg en hykler, men ...


Inger Støjberg (DD) havde fundet det helt tunge arsenal frem, da hun mødte ind til konfrontation med statsminister Mette Frederiksen: løftebrud.

For havde regeringen ikke lovet, at en CO2-afgift på landbruget hverken måtte koste arbejdspladser eller fordyre kødsovsen? Og kunne Mette Frederiksen ikke udstede garantier? Og hvis hun ikke kunne, var det så ikke fordi, hun brugte så meget tid på "de bonede gulve i Bruxelles"?

Med sig som beviser for sine anklager, havde Inger Støjberg Michael Svarers rapport om en CO2-beskatning af landbruget, som viser, at nogle vil miste deres arbejde i landbruget. Men æggen på Støjbergs sværd er blevet svækket af, at Danish Crown netop har udstedt fyresedler i slagteriet i Ringsted, som helt lukker – altså endnu inden CO2-afgiften er indført. Dem stak Mette Frederiksen velvilligt Støjberg i masken.

"Jeg forstår ikke, at danske landmænd kører grise ud af landet," sagde Mette Frederiksen, der også noterede sig, at Støjberg ikke vil gøre sin modstand mod en CO2-afgift til et ultimativt krav, hvis der skulle komme et blåt flertal.

Statsministeren ville ikke bruge ordet hykler om Støjberg, men det var vist det hun mente.

Læs også

Mona Juul var for første gang i ilden


For første gang rejste Mona Juul sig fra den plads, hvor afdøde Søren Pape Poulsen plejede at sidde.

Den nyudnævnte K-formand tog tråden op fra sin tiltrædelsestale i weekenden, hvor hun gik i rette med statsministeren og regeringen, når det kom til bekæmpelsen af opiodmisbrug.

Mona Juul borede i, hvorfor der gik så lang tid fra udarbejdelsen af en rapport, der kortlægger en stigende vækst i særligt unges forbrug af opioder, til den blev publiceret. Hang det sammen med, at statsministeren aflagde misbrugscenteret i Greve et pressedækket visit, hvor hun ringede med "alarmklokkerne"?

Det havde statsministeren ikke de bedste svar på. Hun forsvarede sig med, at hun ikke vidste, hvornår justitsminister Peter Hummelgaard (S) blev bekendt med rapporten. Til gengæld slog hun fast, at hun gerne vil hæve straffen og lukke de kiosker, der sælger opioder.

Læs også

Lidegaard medbragte et glas brunt vand – og fik en reprimande


De radikales politiske leder, Martin Lidegaard, havde medbragt et sylteglas med brunt vand fra Vejle Fjord, som han forestod en "begravelse" for tidligere på måneden.

Han bemærkede selv, at sylteglasset formentlig faldt for Folketingets forbud mod at medbringe rekvisitter i folketingssalen, hvilket bagefter blev bekræftet fra formandsstolen.

Lidegaard beskrev de døde fjorde som det største politiske svigt, "vores generation" har leveret. Lidegaard forsøgte at presse Mette Frederiksen til at komme med garantier for nye beslutninger – ikke mindst den af Klimarådet foreslåede udtagning af en tredjedel af dansk landbrugsjord.

Et forslag, der falder i godt tråd med, hvordan Lidegaard i det hele taget mener, at landbrugets CO2-udledning skal reguleres.

Igen følte Mette Frederiksen sig nødsaget til at træde vande med henvisning til alt det andet, der sker på det grønne område og særligt den nye aftale om havvind. Det er jo klimatiltag, fjordenes tilstand er et miljøspørgsmål, indvendte Lidegaard.

Det blev ikke til mere end lovning fra statsministeren på, at der nok skulle ske noget i fremtiden. Under det gemmer sig en analyse af, at netop kvælstofudledning kan blive det emne, der kan åbne for en klimaaftale på landbruget, netop fordi staten her kan komme i spil som opkøber af landbrugsjord. 

Læs også

Dragsted lod sig fange i bededagsslagsmålet


Pelle Dragsted (EL) samlede de Danish Crown-fyresedler op, Mette Frederiksen havde smidt i hovedet på Støjberg.

For hvordan er det overhovedet blevet muligt, at landbruget kan sende grise på langfart til slagtebænken? Ja, ifølge Dragsted er det EU-lovgivning, der gør det muligt, og han prøvede, at få Mette Frederiksen til at stille garanti for, at regeringen vil gå til Bruxelles med mål om en tidgrænse på otte timers transport af slagtedyr.

Det var skarpe spørgsmål, og hvis ikke Dragsted havde indledt dem med sørgemusik for store bededag, havde han måske fået mere med sig hjem end en statsministeriel omfavnelse af selve intentionen om bedre dyrevelfærd i slagtevognene.

I stedet brugte Mette Frederiksen tiden på at sole sig i det socialdemokratiske pokalskab med lønløft og Arne-pension samt den høje beskæftigelse. 

Læs også

Messerschmidt udfordrede med champagne og makrel – og udstillede velfærdsdebattens kerne


Der er garanti for social positionering, når Morten Messerschmidt (DF) og Mette Frederiksen støder sammen.

Messerschmidt forestillede sig, at Mette Frederiksen havde "poppet" en flaske champagne eller "en dåse makrel", efter at den britiske regering havde fået lovgrundlaget på plads om asylbehandling i Rwanda. Men statsministeren afslørede, at hun "slet ikke kan lide" champagne og nok ville "gå med makrellen", hvis det var de to valgmuligheder, festmenuen havde at byde på.

Vi har nok ikke samme "dyre smag, hvad angår fødevarer," bemærkede Mette Frederiksen syrligt.

På Rwanda-modellen henholdt Mette Frederiksen sig til arbejdet i EU-regi. Men mere interessant var det efterfølgende sammenstød på ældrepolitikken, hvor regeringen lægger op til at fjerne en mængde rettigheder og retskrav i serviceloven på ældreområdet som led i sin frisættelses-dagsorden.

Her var Morten Messerschmidts anke, at det meget let kunne lede til generelle nedskæringer i de kommuner, hvor økonomien er stram. Kunne statsministeren garantere noget i den sammenhæng, ville han vide. Det ikke bare kunne hun ikke, men hun ville ikke. Ifølge statsministeren indbefatter decentraliseringen et principielt opgør med centralt definerede rettigheder, der efterfølgende kaster dokumentationskrav af sig.

Det er den konfrontation, der lige nu udgør kernen i den danske velfærdsdebat. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget
cand.mag. i filosofi (Københavns Uni. 2008)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Inger Støjberg

MF, partiformand (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00