Energieffektivitet er Europas stærkeste svar på fossil magtpolitik

Energi som magtmiddel
To geografiske og politiske poler, der siger noget væsentligt om vores jordklode. Kampen om fossile brændsler driver konflikten.

At mindske klimapåvirkningen handler om vores sikkerhed, både på kort og lang sigt.

I lyset af Trump, og hvordan Rusland finansierer sin brutale krig i Ukraine med oliepenge, er det tydeligere end nogensinde, at EU hurtigst muligt har brug for at udfase fossile brændsler. 

Dagens sikkerhedspolitiske trusler gør det ekstra vigtigt, at medlemsstaterne hurtigt gennemfører allerede trufne beslutninger.

Mats Engström

Den tidligere afhængighed af gas fra Rusland er blevet erstattet med en al for stor import af flydende fossilgas fra USA.

Vedvarende energiproduktion spiller en vigtig rolle som alternativ. Men den tager tid at udbygge, og ofte er en hurtigere vej at spare energi. Alligevel er energieffektivitet alt for lavt prioriteret af en række europæiske regeringer.

I stedet burde de presse på for skærpede krav, når EU næste år skal se sin lovgivning efter i sømmene.

Dagens sikkerhedspolitiske trusler gør det også ekstra vigtigt, at medlemsstaterne hurtigt gennemfører allerede trufne beslutninger, såsom skærpelserne af kravene i energieffektivitetsdirektivet (EED), og lover mere i deres nationale klima- og energiplaner (NECP).

Europa har et godt udgangspunkt
Samtidig er der behov for en grøn erhvervspolitik, der driver innovation og styrker europæiske virksomheder yderligere.

Allerede i dag er mange virksomheder i EU verdensførende inden for byggesektoren med avanceret opvarmning, køling og ventilation, isolering, vinduer og digitale styringssystemer. Det samme gælder varmepumper, fjernvarme, højeffektive pumper og motorer i industrien og meget mere.

Det globale marked for energieffektivitet vokser hurtigt, med over otte procent om året ifølge visse vurderinger. Alligevel taler beslutningstagere alt for lidt om forretningsmulighederne og de sikkerhedspolitiske fordele.

Forhandlingerne om næste langtidsbudget skal skabe forudsætninger for fortsatte investeringer i energieffektivitet.

Mats Engström

Europa har et godt udgangspunkt, men konkurrencen er hård om fremtidens løsninger. Tag brugen af kunstig intelligens og behandlingen af store datamængder med et løbsk energiforbrug.

Hvem kommer til at føre an i politikken for bæredygtige datacentre og algoritmer? EU har været alt for langsom, med Tyskland som en undtagelse. Nu vil EU's energikommissær Dan Jørgensen ændre på det. Landene bør bakke op om hans ambitioner.

Investeringer i modstandsdygtighed
Der er også brug for penge. EU's økonomiske svar på pandemien blev store investeringer i grøn og digital omstilling gennem Next Generation EU.

Renovering af bygninger er et fremtrædende element i medlemsstaternes genopretningsplaner. Det har allerede givet både energibesparelser og arbejdspladser, men pengene slipper op i år.

Forhandlingerne om næste langtidsbudget skal skabe forudsætninger for fortsatte investeringer i energieffektivitet, og Den Europæiske Investeringsbank bør prioritere området endnu mere.

Konkurrenceevne og modstandsdygtighed er nøgleord for nutidens europæiske politiske ledere. Der er stærke grunde til en offensiv for mere energieffektivitet som en del af disse ambitioner. Sverige burde gå forrest som svar både på klimaforandringerne og de akutte sikkerhedspolitiske trusler.

Artiklen er oversat fra Altinget Sverige. Originalartiklen kan findes her