Enhedslisten: Målet om et rent vandmiljø må ikke blive skubbet ud i fremtiden - igen

Mens Europas have kæmper for overlevelse, og forskere gang på gang finder giftige mængder af kemikalier i både de fisk, vi spiser, og det vand, vi drikker, har havets minister besluttet, at dette problem kan vente – potentielt kan det udsættes helt frem til 2051 for at være mere præcis.
Den danske regering presser således på for forringelser i kravene til vores vandmiljø.
Per Clausen og Clara Turms
EU’s regeringer forsøger nemlig at udskyde fristen for at opfylde kravene til en lang række nye forureningsstandarder og åbner tilmed for yderligere undtagelser for fristerne, som ellers har til formål at beskytte Europas vandmiljø.
Lige nu forhandler EU-Parlamentet med EU’s Ministerråd om opdateringen af listen over forurenende stoffer og grænserne for forurening i grundvandet og overfladevand.
Enhedslisten leder forhandlingerne på vegne af venstrefløjsgruppen, og vores mål har været klart: Vi vil have stramme tidsfrister, så målet om et rent og sundt vandmiljø ikke igen skubbes ud i fremtiden.
Vi vil have skærpede regler for de evighedskemikalier, pfas, som spreder sig i naturen og ophobes i både dyr og mennesker. Og vi vil sikre, at industrien selv betaler for den forurening, de skaber – i stedet for at lade regningen lande hos borgere og miljøet.
Den danske regering presser på
Den danske regering leder forhandlingerne i Ministerrådet, og havets minister står derfor i spidsen for de forringelser, som medlemsstaterne insisterer på skal indføres. Den danske regering presser således på for forringelser i kravene til vores vandmiljø.
Fristerne for at beskytte vores vandmiljø udskydes, og der åbnes op for undtagelser, der tillader midlertidige forringelser i vandkvaliteten og også forringelse af vandkvaliteten som følge af flytning af vand og sediment – blot for at kunne gennemføre forurenende byggeprojekter.
Den grønne omstilling bruges som påskud, men selv Ministerrådet kan ikke pege på de grønne projekter, der ikke kan gennemføres under de nuværende regler. I stedet baner undtagelserne vejen for klimaskadelige projekter som Lynetteholmen, hvor enorme mængder af forurenet slam er blevet dumpet i Køge Bugt.
Det er bemærkelsesværdigt, at nogle af de industrier, der aktivt har presset på for undtagelser, tilhører de mest forurenende virksomheder.
Mens både NGO’er og et fælles opråb af over 600 forskere og institutioner advarer om forringelserne. Den danske regering og Socialdemokratiet ofrer åbenlyst planetens fremtid for virksomheders profit.
Tirsdag skal den endelige aftale mellem Europaparlamentet og Ministerrådet forhandles færdig – og dermed falder dommen over EU’s vandmiljø. Måske bliver det havets minister, der kommer til at give havene det endelige nådestød.
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale



















