Debat

Enhedslisten og Madbudene: Den liberalt-populistiske højrefløj slog EU’s platformsdirektiv ihjel

EU's platformsdirektiv skulle have været en tiltrængt succes for EU, der ville gøre op med store firmaers brug af "falske selvstændige". Men direktivet ser nu til at blive udvandet eller falde på gulvet. Det er en skandale, skriver Nikolaj Villumsen, Per Clausen og Rasmus Hjorth.

Det nye Europa-Parlament må tage kampen om platformsarbejdernes rettigheder op igen, og kampen mod udnyttelsen fortsætter, skriver Nikolaj Villumsen, Per Clausen og Rasmus Hjorth. Fotoet er fra en demonstration mod Wolt i Prag fra februar 2023.
Det nye Europa-Parlament må tage kampen om platformsarbejdernes rettigheder op igen, og kampen mod udnyttelsen fortsætter, skriver Nikolaj Villumsen, Per Clausen og Rasmus Hjorth. Fotoet er fra en demonstration mod Wolt i Prag fra februar 2023.Foto: Michal Kamaryt/AP/Ritzau Scanpix
Nikolaj Villumsen
Per Clausen
Rasmus Emil Hjorth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU's platformsdirektiv skulle have været en tiltrængt succes for EU. Forhåbningen var, at man med det direktiv endelig kunne skride ind og sikre bedre forhold for millioner af EU-borgere der, helt eller delvist, ernærer sig som platformsarbejdere.

Det burde have været en succes, men nu ser det ud til alligevel ikke at lykkes. Enten udvandes forslaget til ligegyldighed, eller også falder det helt på gulvet.

Det står desværre klart, efter at EU-Parlamentets forhandlingshold torsdag 10. januar aflagde rapport til Beskæftigelsesudvalget. En rapportering, der kommer ovenpå, at EU-landene alligevel ikke kunne enes internt om den aftale, de ellers havde indgået med os.

Det er vildt at tænke på, og spørgsmålet er ikke mindst hvorfor. Men hvad skete der, hvem slog egentlig platformsdirektivet ihjel – og hvad kan det komme til at betyde? Det er det, vi her vil søge at svare på.

Liberalt-populistisk mordforsøg

Spørger man i Bruxelles, hvem der slog direktivet ihjel, er det korte svar "Frankrig". I realiteten er det svar dog alt for unuanceret og letkøbt. For platformsdirektivets bødler er ikke en enkelt person eller et enkelt land.

Når Macron, Orbán og deres venner ikke vil handle, er det for at beskytte visse firmaers manglende vilje, men på bekostning af bogstavelig talt millioner af hårdtarbejdende indbyggere i EU.

Nikolaj Villumsen, Per Clausen og Rasmus Hjorth

Nej sandheden er i stedet, at det var EU's liberalt-populistiske højrefløj i form af den ene borgerlige regering efter den anden. I alt var det nemlig hele 12 EU-lande der i sidste ende ikke ville være med til den aftale, som Rådet ellers allerede havde givet håndslag på.

Den mest højrøstede modstand kom ganske rigtigt fra Frankrigs liberale Præsident Macron. Men til at hjælpe sig havde han også blandt andet Ungarns kontroversielle Victor Orbán, Italiens postfascistiske Giorgia Meloni og Grækenlands skandaleombruste Mitsokakis.

Ser man på, hvem der styrer de lande, der var imod aftalen, finder man ikke overraskende, at der typisk er tale om nyliberale eller (national)konservative regeringer.

Herunder også Finlands højrefløjsregering. En regering, der som bekendt ikke blot er skiftet til den borgerlige side, men som også hurtigt gav sig i kast med at søge at underminere de finske fagforeningers styrke og den sociale politik i landet. Det er ikke et kønt billede.

En skandale

En af de store formål med platformsdirektivet var at sætte ind mod mange store firmaers brug af "falske selvstændige", altså når man tvinger folk til at lade, som om man er selvstændig, selv om der i praksis er tale om, at man arbejder, som var man ansat.

På den måde sparer firmaerne store summer og kan samtidigt langt lettere fyre folk fra det ene øjeblik til det andet.

Det er ikke bare et stort problem, det er også et voksende problem. Tilbage i 2021 anslog EU-Kommissionen, at der var cirka 28 millioner platformsarbejdere i EU, et tal, man forventer, vil være steget til 43 millioner til næste år – eller knap ti procent af hele EU's samlede befolkning.

Læs også

Selvom flere af disse reelt er selvstændige, er der også adskillige millioner, der tvinges ind i en status som falske selvstændige.

Det er en skandale, at det det sker i vore dages Europa.

Det, de højreorienterede EU-lande sagde nej til, var ikke mindst en række kerneelementer i forslaget, kerneelementer som vi også har set store dele af EU-Parlamentets højrefløj kæmpe imod. Kerneelementerne handlede blandt andet om:

  • En omvendt bevisbyrde, således, at det er de store platformsvirksomheder, der vil skulle bevise, at deres folk ikke i realiteten er ansatte, men rent faktisk er selvstændige.
  • Inspektioner af arbejdspladser, således, at hvis det viser sig, at én arbejder for en platform i virkeligheden bør være ansat, så undersøger man med det samme, om ikke det skal gælde for alle andre i samme situation. På den måde skal eksempelvis hvert enkelt cykelbud ikke gå til en domstol for at få ændret status.
  • Gennemsigtighed om de algoritmer, som store platforme bruger til bestemme, fordele og bedømme arbejdet for ansatte og falske selvstændige.

Der er med andre ord tale om krav, der hverken er verdensomvæltende eller overdrevne, men derimod helt rimelige.

Dårligere forhold for millioner

Hvis direktivet falder til jorden, er det dårligt nyt, ikke mindst for de millioner, der dermed fortsat nægtes ret til løn under barsel eller sygdom, som snydes for pensionsopsparinger og ferie, og som oven i det også må dy med ualmindeligt usikre ansættelsesforhold.

Danmark i EU skal arbejde for en regel, der sikrer, at så mange platformsarbejdere som muligt kan få status, som det, de reelt er, nemlig lønmodtagere.

Nikolaj Villumsen, Per Clausen og Rasmus Hjorth

De højreorienterede regeringers sabotage kan meget vel komme til at betyde, at dette fortsætter i årevis. Det på trods af, at det slet ikke er nødvendigt for firmaerne med denne usmagelige udnyttelse af folk.

Man kan eksempelvis se på de milliardstore profitter, flere af dem høster, og man kan også overveje det faktum, at der også findes eksempelvis madudbringningsplatforme, der ikke snyder på vægten. De bruger ansatte i stedet for falske selvstændige, tilbyder normale vilkår og accepterer faglig organisering. Alt det gør de, og de tjener stadigt penge.

Det understreger, at de manglende lige vilkår, der tilbydes millioner af platformsarbejdere, ikke skyldes, at det ikke kan lade sig gøre, men derimod manglende vilje.

Når Macron, Orbán og deres venner ikke vil handle, er det altså i sidste ende for at beskytte visse firmaers manglende vilje, men på bekostning af bogstavelig talt millioner af hårdtarbejdende indbyggere i EU.

Dansk handling

Efter drabet på den indgåede aftale fortsætter forhandlingerne officielt lidt endnu, men chancen for at opnå et meningsfyldt resultat er blevet drastisk reduceret.

Dels er tiltroen til Ministerrådet blevet hårdt ramt, dels er det svært at se, hvad der skulle kunne gives af indrømmelser til de borgerlige uden at udhule direktivet komplet.

Læs også

Derfor står vi også i den situation, at det nye Europa-Parlament må tage kampen om platformsarbejdernes rettigheder op igen, og kampen mod udnyttelsen fortsætter.

Men, der må også mere til. Derfor har Enhedslisten fremsat et forslag i Folketinget om, at Danmark i EU skal arbejde for en regel, der sikrer, at så mange platformsarbejdere som muligt kan få status, som det, de reelt er, nemlig lønmodtagere.

Samtidigt foreslår vi, at regeringen sammen med de faglige organisationer også skal indføre sådan en regel i Danmark – mens man venter på, at der kan opnås enighed på EU-niveau. For platformsarbejderne bør ikke vente længere på bedre regler ansættelsesforhold.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

Per Clausen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (EL), byrådsmedlem i Aalborg, medlem af KLs bestyrelse, bestyrelsesmedlem i AkademikerPension
cand.phil. i samfundsfag (Aalborg Uni. 1988)

Rasmus Emil Hjorth

Formand, Madbudenes Organisation, cykelbud

0:000:00