Enhedslisten på vej til Europa-Parlamentet

VALG: Enhedslisten har seriøse overvejelser om at stille op til Europa-Parlamentsvalget i 2014. Sker det, vil det ske i valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, siger partiets gruppeformand.

Enhedslistens store fremgang har fået partitoppen til at overveje, om partiet skal stille op til Europa-Parlamentet.Foto: Facebook

18. april 2012 kl. 23.56

Morten Øyen Jensen

Nyhedsredaktør

For første gang nogensinde kan Enhedslisten være på stemmesedlen, når danskerne skal vælge medlemmer til Europa-Parlamentet i 2014. Flere i partitoppen vil nemlig gerne udnytte den aktuelle fremgang, så partiet også bliver repræsenteret i EU.

"Situationen er naturligvis blevet en anden, end da vi kæmpede for at holde afstand til spærregrænsen. Så det er noget, vi overvejer," siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

Et mandat til Parlamentet kræver 7-8 procent af stemmerne. Ved folketingsvalget sidste år fik partiet 6,7 procent, og siden har partiet formået et holde fast i fremgangen. Og den opbakning skal nu omsættes til et mandat til Europa-Parlamentet.

"Det er naturligvis helt legitimt for et parti at ville udnytte fremgangen," siger en anden fremtrædende Enhedslisten-kilde.

Vinde kernevælgere
Det er ikke første gang, debatten er kommet op i Enhedslisten. Op til parlamentsvalget i 2004 var det også på dagsordenen. Dengang besluttede Enhedslistens Søren Søndergaard sig dog for at stille op for Folkebevægelsen mod EU.

Fakta

Ved Folketingsvalget i 2007 fik Enhedslisten 2,2 procent af stemmerne. Ved valget i september 2011 fik Enhedslisten 6,7 procent.

Enhedslisten opfylder kravene til at stille op til Europa-Parlamentet og har gjort det siden 1994. Partiet har dog ikke været opstillet før. Derimod har flere af Enhedslistens medlemmer været opstillet for Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU.

Folkebevægelsen fik 1 mandat ved sidste valg, mens Junibevægelsen ikke nåede valg. Junibevægelsen belv opløst i september 2009.

Ved det seneste parlamentsvalg sloges Enhedslisten stadig med at rejse sig fra de 2,2 procent, partiet fik ved folketingsvalget i 2007, og derfor gav det ikke mening at opstille.

Nu er vælgerne strømmet til Enhedslisten, og skal de bevares - og blive til kernevælgere - så er det nødvendigt at være på stemmesedlen ved de valg, der nu er, lyder et af argumenterne. Er partiet ikke på stemmesedlen, må kernevælgere jo finde andre alternativer.

Hvis vi stiller op, så vil vi indgå i valgforbund med Folkebevægelsen.
Per Clausen
Gruppeformand, (EL)

Ingen spidskandidat
Det er endnu ikke afgjort, om partiet vil stille op eller, hvem som bliver spidskandidat. *

Men spidskandidaten bliver ikke Folkebevægelsens Søren Søndergaard, selvom han er medlem af Enhedslisten og tidligere har siddet i Folketinget for partiet.

"Jeg er valgt på en bredere platform for Folkebevægelsen. Det ville være urimeligt, hvis jeg sprang til Enhedslisten ved parlamentsvalget," siger Søren Søndergaard.

Folkebevægelsen og Enhedslisten kan dog meget vel komme til at arbejde tæt sammen.

"Hvis vi stiller op, så vil vi indgå i valgforbund med Folkebevægelsen," siger Per Clausen.

Diskussionen når sandsynligvis ikke at komme med som punkt på partiets landsmøde i slutningen af april, så det kan godt trække ud med en formel beslutning.

* Rettelse: Tidligere skrev vi, at Johanne Schmidt Nielsen ikke kan blive spidskandiat på grund af Enhedslistens rotationsprincip. Det kan hun godt, oplyser Enhedslisten.

Artiklen var skrevet af