Enhedslisten sender Folkebevægelsen på sidelinjen: Det er drønhamrende ærgerligt

UDSKIFTNING: Enhedslisten kommer for første gang i Europa-Parlamentet i den kommende valgperiode. Det sker på bekostning af partiets gamle venner i Folkebevægelsen mod EU, der ryger ud af Parlamentet.

Alene på trappen på Christiansborg. Rina Ronja Kari og Folkebevægelsen mod EU ryger ud af Europa-Parlamentet. 
Alene på trappen på Christiansborg. Rina Ronja Kari og Folkebevægelsen mod EU ryger ud af Europa-Parlamentet. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Arp

Det er formentlig med lidt blandende følelser, at Enhedslisten nu kan sende et mandat til Bruxelles og Strasbourg for at repræsentere partiet i Europa-Parlamentet for første gang i partiets historie.

Enhedslistens fremgang sker nemlig efter alt at dømme på direkte bekostning af Folkebevægelsen mod EU, der mister sit ene sæde i Parlamentet og dermed ikke bliver repræsenteret i EU for første gang i 40 år.

De to partier har været i valgforbund sammen og håbede derfor begge på at komme ind, men det har der altså ikke været stor nok opbakning til:

”Jeg er helt vildt ked af, at Rina (Ronja Kari, spidskandidat, red.) ikke får en plads i Europa-Parlamentet. Vores valgforbund er gået frem, men desværre ikke nok til, at både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU får et mandat, og det er drønhamrende ærgerligt,” sagde Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen, i den efterfølgende debatrunde på DR og TV 2.

Fakta

Der er første gang, at Enhedslisten stiller op til europaparlamentsvalget. Tidligere har partiet støttet og samarbejdet med Folkebevægelsen mod EU.

Ronja Kari: EU-modstanden er ikke død
Enhedslisten har søndag hentet 5,5 procent af stemmerne, mens Folkebevægelsen mod EU er gået tilbage med 4,4 procentpoint og dermed lander på kun 3,7 procent.

EU-modstanden kommer stadig til at leve i Danmark. I slipper ikke for os så nemt. Men det er selvfølgelig meget ærgerligt, at vi er røget ud, og det er selvfølgelig en svækkelse af EU-modstanden, at vi ikke længere er repræsenteret i Parlamentet.

Rina Ronja Kari
Spidskandidat, Folkebevægelsen mod EU

Organisationen har siddet i Europa-Parlamentet, siden det blev oprettet i 1979, og den kommende valgperiode bliver dermed også den første nogensinde, hvor et dansk EU-modstanderparti ikke er repræsenteret i EU.

Resultatet ærgrer særligt Folkebevægelsens spidskandidat, Rina Ronja Kari, der siden 2014 har siddet i Parlamentet. Hun fastholder dog, at EU-modstanden ikke er død af den grund:

”Den er ikke død. EU-modstanden kommer stadig til at leve i Danmark. I slipper ikke for os så nemt. Men det er selvfølgelig meget ærgerligt, at vi er røget ud, og det er selvfølgelig en svækkelse af EU-modstanden, at vi ikke længere er repræsenteret i Parlamentet. Det er jeg på mange måder virkelig ærgerlig over,” sagde hun ligeledes i debatrunde på DR og TV 2.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Folkebevægelsen mod EU har været repræsenteret i Europa-Parlamentet, siden det blev oprettet i 1979. Nu ryger de ud. [Foto: Arthur J. Cammelbeeck]

Folkebevægelsen vil leve videre
Spørgsmålet er nu, om danskernes tilvalg af Enhedslisten og tilsvarende fravalg af Folkebevægelsen mod EU betyder, at sidstnævnte har udspillet sin rolle i dansk politik.

Det tror Rina Ronja Kari ikke. Hun mener, at danskerne fortsat får brug for Folkebevægelsen:

”Mine kollegaer tager nu ned til Europa-Parlamentet og siger ja til at give EU endnu mere magt over vores arbejdsmarked, vores velfærd og vores socialpolitik, og det kommer der til at være en masse borgere, som bliver trætte af. Så EU-modstanden skal nok klare sig,” sagde Rina Ronja Kari og mødte opbakning fra Nikolaj Villumsen:

”Rina har gjort et fantastisk stykke arbejde i Europa-Parlamentet, og Folkebevægelsen har en vigtig rolle at spille i dansk politik i en tid, hvor vi ser en stor forskel på EU-begejstringen hos politikerne på Christiansborg og den danske befolkning.”

Få overblik over resultaterne fra europaparlamentsvalget her. 

Læs også

Dokumentation

Sådan fordelte stemmerne sig
Alle stemmer til europaparlamentsvalget er talt op, og et historisk højt antal danskere har været i stemmeboksen.

Stemmerne har fordelt sig således:

  • Venstre: 23,5 procent (fire mandater)
  • Socialdemokratiet: 21,5 procent (tre mandater)
  • SF: 13,2 procent (to mandater)
  • Dansk Folkeparti: 10,7 procent (ét mandat)
  • Radikale: 10,1 procent (to mandater)
  • Konservative: 6,2 procent (ét mandat)
  • Enhedslisten: 5,5 procent (ét mandat)
  • Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent (nul mandater)
  • Alternativet: 3,4 procent (nul mandater)
  • Liberal Alliance: 2,2 procent (nul mandater)

Læs mere om resultaterne her.

Kilde: KMD


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

Rina Ronja Kari

Marketings- og kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
cand.soc. i virksomhedsledelse (Roskilde Uni. 2012)

0:000:00