EU-valg i andre lande: Sveriges politikere slås om, hvem der kan være mest nærig

SVENSKE STEMMER: For dyrt og for besværligt! Den voksende pris for Sveriges medlemskab og frygten for social indblanding fra EU tegner til at blive hovedemner i den svenske valgkamp, fortæller Teresa Küchler fra Svenska Dagbladet.

Foto: Colourbox
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: I opløbet til vores svenske naboers europaparlamentsvalg er tonen i debatten domineret af en defensiv holdning til EU, fortæller Teresa Küchler fra avisen Svenska Dagbladet.

”Der er faktisk intet svensk parti, der har mod til at sige, at EU-samarbejdet bare er fint og godt for Sverige,” siger Küchler, der også er en af værterne på EU-podcasten ’Brysselbubblan’, som publiceres af Altingets søstermedie i Sverige.   

”Selv ikke Liberalerna, der er Sveriges mest EU-romantiske parti, tør gå all-in på, at EU er godt, og at vi skal have mere af det. Det er der jo faktisk nogle af de danske partier, der gør nu. Men ingen af de svenske,” siger hun.

Teresa Küchler deltager sammen med erfarne redaktører og journalister fra syv andre medlemslande i et EU-valgpanel, som Altingets podcast ’Parlamentet’ har inviteret til at fortælle om debatterne i deres respektive lande i ugerne før valget til Europa-Parlamentet 23.-26. maj.

Alle de svenske partier har sagt, at vi ikke skal betale flere penge til EU. De har alle sammen lovet at være de nærigste i hele Europa.

Teresa Küchler
Bruxelles-medarbejder, Svenska Dagbladet

Hun fortæller, at den svenske opinion og politikerne er blevet stærkt optaget af spørgsmålet om, hvad Sverige skal betale for at være med i Den Europæiske Union efter Brexit.

”Fordi briterne forsvinder, så kommer der et hul i budgetterne, som giver behov for flere penge. EU-kommissionen har på et tidspunkt beregnet, at Sverige skal betale 15 milliarder svenske kroner mere af den grund,” siger Teresa Küchler.

”Vi har ikke samme rabatsystem i EU, som I har i Danmark, så vi skal betale flere penge end jer. Men faktisk har alle de svenske partier sagt, at vi ikke skal betale flere penge til EU. De har alle sammen lovet at være de nærigste i hele Europa. De ved, at de har opinionen med. Svenskerne tænker, at vi betaler masser af penge til EU uden at vide, hvad vi får tilbage.”

Et andet område, hvor EU bliver genstand for kritik i den svenske debat, er ambitionen om at skabe en stærkere social søjle i samarbejdet.

Efter en vanskelig regeringsdannelse er det lykkedes Sveriges socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, at holde fast i regeringsmagten. Men han er presset af en højrefløj, der beskylder statsministeren for at ’sælge ud’ af Skandinaviens sociale model.

I 2017 var Löfven vært for et socialt EU-topmøde i Göteborg, hvor de europæiske ledere tilsluttede sig nogle grundlæggende principper om sociale rettigheder for borgerne i Unionens lande.

”Egentlig var det jo bare en slags principprogram, der blev vedtaget i Göteborg. Bare en masse principper om, at alle gerne skulle have det godt, men ikke noget lovgivning,” siger Teresa Küchler.

”Men alligevel taler man nu i Sverige om, at EU skulle være i gang med at ’stjæle nye politikområder’ fra vores regering og vores land. Partierne på højrefløjen siger, at Stefan Löfven har ’solgt ud’ af den skandinaviske model – og at EU nu er i gang med lovgivning på det sociale område om alt muligt,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00