Analyse af 
Erik Holstein

EP-valgkampen mangler fælles temaer

ANALYSE: Den aktuelle EP-valgkamp er i sjælden grad politisk fragmenteret. Formmæssigt har mange fravalgt annoncer i landsdækkende dagblade til fordel for nettet.
Mens Socialdemokraterne forsøger at mobilisere vælgerne med emner som klima og finanskrise, vil andre hellere diskutere, hvor grænsen for EU's magt egentlig går.
Mens Socialdemokraterne forsøger at mobilisere vælgerne med emner som klima og finanskrise, vil andre hellere diskutere, hvor grænsen for EU's magt egentlig går.
Erik Holstein

Skal valget d. 7. juni kun omhandle emner, som Europa-Parlamentet rent faktisk lovgiver om? Eller skal det snarere handle om, hvorvidt EU tiltager sig for meget magt på medlemslandenes bekostning - eller om et fremtidigt tyrkisk medlemsskab af EU er en god idé?

Det er de partier og bevægelser, der stiller op til EP-valget lodret uenige om - og det har resulteret i en valgkamp, der frem for alt er en kamp om at sætte dagsordenen.

Altinget.dk har spurgt de partier og bevægelser, der stiller op d. 7. juni, hvilke politiske temaer, de især prioriterer - og om, hvilke metoder de hver især bruger for at få deres budskaber ud. Som det fremgår, er der politisk set tale om en særdeles broget affære:

Dokumentation

NETTET OG MOBILEN VINDER FREM I EP-VALGKAMP
En række af de politiske partier har kraftig nedprioriteret eller helt fravalgt annoncer i de landsdækkende medier. Dermed har den aktuelle valgkamp skiftet form i forhold til de tidligere EP-valgkampe.

Socialdemokraterne - der kandiderer til at blive det største parti ved EP-valget - bruger blandt andet kampagnebudgettet på plakater på togstationer og busstoppesteder, hvor man blandt kan se Poul Nyrup anbefale den nye og mindre kendte spidskandidat, Dan Jørgensen.

Derudover uddeles foldere og roser, og partiet har en hel del annoncering på nettet. Endelig bringes annoncer i flere lokalaviser, men slet ikke i landsdækkende dagblade.

Partier som Radikale og Liberal Alliance har ligeledes helt fravalgt annoncering i landsdækkende dagblade, mens SF har lagt omkring 80 procent af annoncebudgettet på nettet.  

I alle tilfælde angives prisen på annoncering i de landsdækkende dagblade som årsag til fravalget, ligesom flere peger på, at de "får mere for pengene på nettet".

JuniBevægelsen hører til dem, der stadig annoncerer i landsdækkende dagblade, hvor der især optræder mindre annoncer med spidskandidat Hanne Dahl.

Konservative benytter ligeledes annoncering i dagbladene, men i mindre omfang end tidligere. Også her er en pæn del af annoncerne flyttet over på nettet    

Et parti som Dansk Folkeparti har opprioriteret dækningen på nettet og arrangeret visning af partiets kampagneside på et mobilsite. Sidstnævnte bruger DF som en slags generalprøve på mobilsites som virkemiddel i en folketingsvalgkamp.

Flere af partierne har ladet sig inspirere af Obames kampagen på nettet. Det gælder f.eks. SF, hvor man via partiets hjemmeside kan blogge med EP-kandidaterne, blive venner med dem på Facebook og - mere seriøst - prioritere mellem vigtigheden af en række politiske emner samt donere penge til kampagnen.

BEGRÆNSET ROLLE TIL PR-BUREAUERNE
Når det gælder den politiske udformning af kampagnerne, er det typisk partiernes presseafdelinger, sekretariater og partikontorer, der - sammen med spidskandidaterne - er i front.

Derimod spiller PR-bureauerne en meget begrænset rolle, når det gælder EP-kampagnernes politiske indhold.

Socialdemokraterne bruger kun et såkaldt mediebookingsbureau, mens Dansk Folkeparti har et mindre bureau (Apelfarm - ejet af Søren Espersens kone) til booking og grafisk udformning af annoncer. I begge tilfælde står partierne selv for udformningen af politiske slogans til valgkampen.

Venstre anvender reklamebureauet "Hjaltelin, Stahl og co.", mens SF ligesom ved sidste folketingsvalg bruger bureuet "Wasabi". I begge tilfælde bruges bureauerne primært til vurdering af annoncer og optagelse af valgkampsvideoer. Her står SF for et af de mere utraditionelle indslag, hvor komikeren Mia Lyhne laver pinlige interviews med Margrete Auken og Emilie Turunen. 


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00