I et år har ukrainere haft midlertidig beskyttelse i EU: "Tid til at finde langsigtede løsninger"

Charlotta Asplund Catot
Freelancejournalist, Bruxelles, Altinget Sverige
24. februar var det et år siden, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine, og den største fordrivelse af mennesker i Europa siden Anden Verdenskrig blev udløst.
I dagene efter invasionen krydsede millioner af ukrainere grænsen til EU. Kun en uge efter invasionen traf EU-landene en enstemmig beslutning om at aktivere et næsten glemt og aldrig før brugt direktiv for at give de mennesker, der flygtede fra krigen, midlertidig beskyttelse.
"Vi vil give medlemsstaterne kapacitet til at håndtere krisen på en ordentlig og effektiv måde. Vi vil give mennesker, der er i nød, opholdstilladelse, give dem adgang til arbejdsmarkedet og boliger,” sagde EU’s migrationskommissær Ylva Johansson, da forslaget om at støve direktivet af blev præsenteret.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Tænketank: EU og USA er for det meste uenige om tech-regulering. Men på ét punkt er begge på vej i den rigtige retning
- Skarpt portræt af Xi Jinpings Kina overser regimets skyggesider




















