Et år til EP-valget og en tredjedel ved ikke hvem de stemmer på

BRUXELLES: Om knap et år skal europæere i EU’s medlemslande til valgurnerne, når der er europaparlamentsvalg.

I Danmark er der dog stor tvivl blandt vælgerne, hvor en tredjedel svarer, at de ikke ved, hvem de vil stemme på.

Det viser en ny måling, som YouGov har lavet for Tænketanken Europa.

”Det ligger på samme niveau, som jeg husker fra de andre valg. Det betyder også, at det svar, de giver her, bliver lidt i øst og vest. De svarer mere på, hvad de vil stemme til et folketingsvalg end til et europaparlamentsvalg,” siger professor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab Kasper Møller Hansen.

Det store antal tvivlere er heller ikke overraskende for Catharina Sørensen, forskningschef for Tænketanken Europa, der har bestilt målingen. Hun ser det dog ikke som et tegn på manglende interesse, men derimod en mulighed for kandidaterne.

”Det er en stor mulighed for de kandidater, der stiller op, at der er så mange vælgere, der ikke har taget en beslutning. Det er et noget højere tal end ved et folketingsvalg, men det er ikke chokerende, og det betyder ikke, at vælgerne ikke ved, hvad de vil med EU," siger hun.

Kandidatlister skal offentliggøres
Efter kategorien 'ved ikke' kommer Socialdemokratiet, som er det største parti med 14 procent. Korrigerer man for de vælgere, der ikke kan tage stilling, får Socialdemokratiet 22,57 procent af stemmerne, Dansk Folkeparti får 16,3 procent, og Venstre får 15,83 procent. 

De tre største partier i Folketinget er dermed sikret mandater i målingen, da et mandat kræver lidt over seks procent af stemmerne. Den præcise grænse for et mandat er dog en kompliceret udregning, som du kan læse mere om her.

Enhedslisten med over ni procent af stemmerne får et mandat, og Folkebevægelsen mod EU rammer lige omkring grænsen, men da en tredjedel af vælgerne ikke figurerer i den korrigerede måling, er der stor statistisk usikkerhed. 

Endnu en årsag til den store tvivl blandt vælgerne er ifølge Kasper Møller Hansen, at partiernes kandidater enten ikke er blevet offentliggjort eller er blevet kørt særlig meget frem i medierne. Og det betyder noget i valget til Europa-Parlamentet, hvor 75 procent af stemmerne er personlige. Til folketingsvalg er det omkring 50 procent.

”Når kandidatfeltet bliver kendt, så bliver der flyttet rigtig meget rundt på de tal her, så de kan ikke bruges til ret meget i forhold til at vise noget om, hvor det ender i forhold til valgresultatet,” forklarer valgforskeren.

Men her er Catharina Sørensen ikke enig:

”Den tegner en meget valid tendens. Der vil være plus-minus to procent, men den tegner et billede af, hvilke partier der lige nu er de største.”

Det europæiske kompas
Ifølge Kasper Møller Hansen er de fleste vælgere ikke indstillet på at tage stilling til et europæisk valg før lige inden valgdagen.

Det skyldes, at der går fem år mellem hvert valg, og i mellemtiden er europapolitik ikke noget, der fylder synderligt.

Men det ændrer sig, når valgkampen for alvor starter næste år, siger han:

”Det er først der, de begynder at skubbe deres nationale præferencer i baggrunden, og så bliver de langsomt orienteret mod det europæiske.”

Valgforskeren forklarer også, at de EU-skeptiske partier til den tid vil begynde at sikre sig bredere opbakning.

”Når så valgkampen begynder, så vil man se, at den her skepsis bliver mere synlig i medierne, og det gør også, at de partier, som er skeptiske overfor EU, vil gå frem, når vi nærmer os europaparlamentsvalget,” siger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

”Det er især, fordi blandt andet Folkebevægelsen mod EU ikke er særlig synlig mellem valgene. De har svært ved at trænge igennem, i og med at de ikke sidder i Folketinget.”

Grundlæggende vil vælgernes holdning til spørgsmålet om, hvem de vil stemme på, nå at ændre sig en hel del inden valget.

”På nuværende tidspunkt stemmer man meget ud fra et folketingsvalg, men når vi nærmer os, så vil vi se, at det europæiske spørgsmål langsomt vil fylde mere og mere. Det betyder også, at vælgerne vil orientere sig på en anden måde. I stedet for at bruge et folketingskompas, så vil de faktisk bruge spørgsmålet om det europæiske som kompas for, hvor de vil sætte kryds.”

Enhedslisten stiller op
For første gang stiller Enhedslisten nu op under eget partibogstav. Partiet har ellers haft tradition for at støtte Folkebevægelsen mod EU, som nu kan se frem til mulige problemer, siger Kasper Møller Hansen:

”Det udfordrer Folkebevægelsen mod EU, og der vil være stemmer, der vil blive flyttet fra dem over til Enhedslisten.”

De to partier er dog gået i valgforbund sammen, hvilket betyder, at overskydende stemmer til det ene parti vil gå til det andet.

”Ud fra Enhedslistens perspektiv er det helt klart det rigtige at stille op til europaparlamentsvalget på grund af den synlighed, som det også giver,” siger valgforskeren, der også ser valgforbundet som noget, den EU-kritiske fløj kan bruge:

”Netop fordi de kan håndtere et eventuelt stemmespild med et valgforbund, så vil det nok betyde, at der ikke bliver stemmespild blandt de skeptiske partier.”

Også Catharina Sørensen mener, at både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU kan klare sig fint:

”Den her måling viser, at Enhedslisten ikke udraderer Folkebevægelsen mod EU."

Opdateret: I den originale artikel fremgik det ikke klart, at der var forskel på regnemetoden bag de to øverste grafer. Det er siden blevet rettet.