
Når handelsstormen har nået orkanstyrke, kan man blandt alle bekymringerne og frustrationerne mærke en vis lettelse over EU's eksklusive ekspertise på handelsområdet.
Det traktatbaserede system, hvor EU-Kommissionen i dialog med medlemslandene udformer svar på Trumps told, garanterer, at EU's kollektive interesser forsvares.
Ingen medlemsstat kan blokere for det alene. Afgørelser træffes med kvalificeret flertal. Afpresning mod et enkelt EU-land fra et tredjeland har begrænsede muligheder for at ændre EU's politik.
Samhørighed og enhed er EU's bedste forsvar. Både mod Putin og mod Trumps toldsatser.
Magnus Norman
Grundlægger, ImpactEurope
Politikker, der kræver konsensus mellem EU's medlemsstater, såsom forsvar og sikkerhed, er imidlertid ikke altid kendetegnet ved, at beslutningstagningen er lige så effektiv som handelspolitikken.
Tag forsvaret af Ukraine som et eksempel. Her har Ungarns Viktor Orbáns opposition, delvist støttet af Slovakiets Robert Fico, tvunget EU's medlemslande til at handle inden for rammerne af en nygammel form for samarbejde – en "koalition af villige".
Koalitioner står stærkt med det rigtige fodfæste
Samarbejdsformen kan beskrives som en koalition af ligesindede om visse spørgsmål, hvor ballademagerne er udelukket.
Freden i Europa og finansieringen af Ukraines forsvar afhænger således af, at 26 af EU's 27 medlemsstater arbejder i en frivillig forening.
Det er godt, at et bredt flertal af EU-landene kan handle beslutsomt sammen med andre globale aktører for at forsøge at håndtere den nuværende geopolitiske storm.
Koalition af villige kan endda inspirere andre områder, hvor EU har brug for at samarbejde med tredjelande.
På handelsområdet kan Sverige være på forkant med opbygningen af en alliance af lande, der ønsker at reformere det globale handelssystem.
Klima og global sikkerhed er andre eksempler, hvor et flertal af EU-landene kan presse på for at opnå en begyndende global konsensus.
Der er dog indlysende risici, hvis samarbejdsformen får for stærkt fodfæste i EU. Hvem i Sverige ønsker at se en "koalition af villige" for social-, skatte- eller industripolitiske spørgsmål?
Forskellige hastigheder skubber på
Eurosamarbejdet er allerede en form for "koalition af villige", og Sveriges indflydelse er minimal.
Risikoen for et A- og B-hold inden for EU er betydelig.
En dramatisk ny verden kræver, at EU udforsker nye måder at samarbejde og træffe beslutninger på.
Magnus Norman
Grundlægger, ImpactEurope
Hvis man også befrugter samarbejdsformen med ideer om, at EU skal integreres i forskellige hastigheder, som har været en attraktion siden EU blev grundlagt, øges risikoen endnu mere.
Frankrig har længe været tiltrukket af ideen. Og Macron skubber på for spørgsmålet om et politisk fællesskab, hvor samarbejde og integration er delt op i flere hastigheder – fra en indre kerne af medlemslande til en ydre skal af nabolande fra for eksempel Det Østlige Partnerskab.
Tyskland har indtil videre bremset udviklingen mod et EU, hvor nogle lande har forrang frem for andre.
Men signalerne fra koalitionsforhandlingerne er, at Mertz ikke ser ud til at ville følge Merkels tradition for at finde den laveste fællesnævner blandt medlemslandene.
I stedet har han talt om, at EU skal være ambitiøst og finde effektive beslutningsprocesser.
EU må holde sammen mod rovdyr
En dramatisk ny verden kræver, at EU udforsker nye måder at samarbejde og træffe beslutninger på.
På lang sigt skal vi for eksempel finde måder, hvorpå Ukraine gradvist kan kanaliseres ind i EU som medlem af EU, og så kan forskellige niveauer af EU-medlemskab være en glimrende løsning.
Men samtidig stiger risikoen for et fragmenteret EU. Sverige og andre små og mellemstore lande skal fokusere på at holde hele EU samlet.
Gennem fælles beslutninger, der gælder for alle EU-lande, inden for rammerne af EU-traktatens regler, står vi stærkere.
Afstemning med kvalificeret flertal og effektiv beslutningstagning skal altid afvejes mod de enkelte landes mulighed for at bruge deres veto.
Uanset beslutningsformerne er der én kendsgerning: En flok, der holder sammen, gør det sværere for rovdyr at svække EU.
Samhørighed og enhed er EU's bedste forsvar. Både mod Putin og mod Trumps toldsatser.
Omtalte personer
Indsigt
Eggert Petersen99 årI dag
Professor em., orlogskaptajn, dr.phil., fhv. MF og MEP (S)
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Anne Hauge38 årI dag
Særlig rådgiver, næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S)
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale



















