EU-chef i Dansk Metal: Slaget om den danske model bliver afgjort i Luxembourg om få uger

I årevis har Danmark forsøgt at bekæmpe direktivet politisk. Nu skal slaget udkæmpes juridisk.

Dommen 11. november bliver afgørende for alle os danskere, der går på arbejde – og der er tre mulige udfald.

Danmark er ikke uden chancer

Det er først og fremmest vigtigt at understrege, at Danmark har en god sag.

Vi taler om et EU-direktiv, der handler om at regulere mindstelønninger i Europa og at opstille regler for overenskomster. Begge dele går stik imod principperne i den danske model på arbejdsmarkedet.

Vi har med rette tordnet imod mindstelønsdirektivet i årevis. For det bryder med de løfter og garantier, vi har fået.

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef i Dansk Metal

I Danmark er det jo arbejdsmarkedets parter (og ikke politikere), der sammen lægger de store linjer, når det gælder principperne om din løn og din overenskomst. Den magt vil vi ikke overgive til EU.

I Danmark har vi altid været trygge ved Lissabontraktatens artikel 153. Den slår nemlig fast med flammeskrift, at EU slet ikke må blande sig i lønforhold.

Derfor har vi da også med rette tordnet imod mindstelønsdirektivet i årevis. For det bryder med de løfter og garantier, vi har fået.

Senest har EU-domstolens egen generaladvokat, Nicholas Emiliou, i en historisk udtalelse netop også anbefalet at annullere direktivet fuldstændigt. Det sker ekstremt sjældent. Og det understreger, at Danmark ikke er uden chancer.

En skæbnestund for den danske model

Én mulighed er, at Danmark får helt ret. At EU-direktivet om mindsteløn bliver annulleret.

Det vil være en kolossal sejr, og det tør vi næsten ikke tro på. For det er uhyggelig sjældent, at EU-domstolen river en vedtagen retsakt fuldstændig itu. Det bedste eksempel har lige haft sølvbryllup.

Alle med interesse for EU og det danske arbejdsmarked bør sidde klistret til skærmen 11. november.

Johan Moesgaard Andersen
EU-chef i Dansk Metal

For 25 år siden annullerede EU-domstolen nemlig EU's regler om tobaksreklamer på opfordring fra Tyskland. Vinder Danmark fuldstændig, så er det næsten som EM-triumfen i 1992. Så har lille Danmark opnået noget ekstraordinært, som nærmest ingen europæiske lande har prøvet før.

Det vil være en overraskende (men selvfølgelig fortjent) sejr imod alle odds. Men mindre kan også gøre det.

Den anden mulighed er nemlig, at EU-domstolen kun godkender mindstelønsdirektivet delvist.

I givet fald vil EU-domstolen afvise de mest kontroversielle dele af reglerne, men stadig lade store dele stå ved magt.

Danmark vil dermed få nogle EU-regler, som vi givetvis stadig vil finde problematiske. Men samtidig må vi være glade for, at vi udfordrede direktivet ved EU-domstolen.

Ellers havde vi jo accepteret hele EU-direktivet og altså dermed sovet i timen og ladet problematiske EU-regler gå igennem, selvom de var vedtaget i modstrid med EU's traktater.

En delvis annullering kan altså muligvis stadig skabe udfordringer i fremtiden. Naturligvis dog med væsentlig færre udfordringer, end hvis vi slet ikke havde anfægtet direktivet.

Den sidste mulighed er, at EU-domstolen bare blåstempler mindstelønsdirektivet. Det vil være kontroversielt. Ikke mindst i lyset af vurderingen fra domstolens egen generaladvokat, som jo har sablet direktivet ned.

I en sådan situation vil EU-domstolen højst sandsynligt stadig sætte røde linjer op for, hvordan man i fremtiden kan regulere lønforhold i EU. Det vil være et plaster på såret for Danmark. I hvert fald vil det være bedre, end hvis Danmark bare uden videre havde accepteret direktivet.

Her vil det blive spændende at læse, hvordan EU-domstolen så vurderer fremtidens muligheder for at regulere løn- og overenskomstforhold i EU. Og her skal den helt store lup findes frem.

Uanset hvad står vi over for en skæbnestund, når det gælder den danske model. Alle med interesse for EU og det danske arbejdsmarked bør sidde klistret til skærmen 11. november.

Man kan ikke undervurdere betydningen af det slag, som nu skal finde sin afgørelse efter mere end seks års kamp.