Kronik

EU-ekspert: Stop med at overfortolke EU’s rolle i den nye udenrigspolitiske strategi – det eneste nye er ordvalget

Forståelsen af EU i den danske regeringsstrategi er snarere en sproglig tilpasning til forståelsen af sikkerhedssituationen efter Ukraine end en egentlig ændring af synet på EU, skriver Henrik Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

At "EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk
udenrigspolitik" kan næsten ordret findes i taler og artikler fra alle regeringer de sidste 15-20 år, skriver Henrik Larsen.
At "EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik" kan næsten ordret findes i taler og artikler fra alle regeringer de sidste 15-20 år, skriver Henrik Larsen.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lanceringen af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi er blevet mødt med mange forskellige reaktioner – blandt andet i en række interessante indlæg i Altinget. Mange har læst strategien således, at den indvarsler et nyt og mere positivt syn på EU’s rolle i dansk udenrigspolitik.

Denne læsning finder baggrund i strategiens formulering om, at ”Tiden kalder på et helhjertet dansk engagement i EU. Og på et EU, der ranker ryggen og fylder mere på den udenrigspolitiske scene”. Men kommentarerne er blevet ved denne ret overordnede observation.

Her vil jeg gå lidt mere konkret ind i, hvori denne mulige ændring i strategien består. Det vil jeg gøre ved at sammenligne med de tidligere strategier.

EU fylder mere end i 2022

Der er ingen tvivl om, at EU præsenteres som vigtigere for dansk udenrigspolitik end i den tidligere socialdemokratiske regerings strategi fra januar 2022.

Det hedder således i den nye strategi, at ”EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed”. Der er også langt flere referencer til EU’s sikkerhedspolitiske rolle i bred forstand.

Det er i høj grad den sikkerhedspolitiske situation, der er drivkraften i argumentet for, at et stærkere EU er nødvendigt – ligesom det sidste år ved folkeafstemningen var argumentet for afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold fra ja-partiernes side.

Den forrige strategi fra januar 2022 under den socialdemokratiske regering brugte knapt så direkte formuleringer så som, at ”vi skal kæmpe klogt. Igennem forpligtende fællesskaber som EU, der er afgørende for Danmark”.

Læs også

Men i 2022 strategien hed det også, at man ville ”arbejde for et stærkere EU på den globale scene, der går forrest i værdikampen”. I den nye strategi bruges der termer som ”EU som geopolitisk aktør”, mens der i 2022 strategien lægges vægt på ”EU som klimaunion”.

EU fremstår således som vigtigere for dansk udenrigspolitik i den nye strategi, ikke mindst med henvisning til sikkerhedspolitikken. Men der er altså også ligheder med sproget i den forrige strategi.

Når det er sådan, skyldes det måske, at den socialdemokratiske regering i anden halvdel af sin regeringsperiode (hvor 2022 strategien blev skrevet) anlagde et mere positivt syn på EU’s rolle i dansk udenrigspolitik, efter den indledningsvis var blevet kaldt den mest EU-skeptiske regering efter den kolde krig (jævnfør blandt andet Mette Frederiksens karakteristik af et større EU-budget som ”fuldstændig gak”).

Alligevel nævnte den socialdemokratiske regering i sin strategi ikke en ophævelse af det danske forsvarsforbehold (det kom først efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022).

Undtagelsen der bekræfter reglen

Den første halvdel af den socialdemokratiske Frederiksen-regering kan ses som lidt af en undtagelse efter den kolde krig.

Den første halvdel af den socialdemokratiske Frederiksen-regering kan ses som lidt af en undtagelse efter den kolde krig

Henrik Larsen
Lektor, Institut for Statskundskab, KU

Formuleringen fra den seneste 2023 strategi om, at ”EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed”, kan nemlig næsten ordret findes i de to tidligere udenrigspolitiske strategier fra henholdsvis 2016 og 2018 og i taler og artikler fra alle regeringer om Europa eller dansk udenrigspolitik i de sidste 15-20 år.

På den måde er formuleringerne i den seneste 2023 strategi om EU’s rolle i dansk udenrigspolitik en tilbagevenden til den dominerende forståelse af EU’s rolle i dansk europapolitik, som den har været meget længe, snarere end et nybrud.

Løkke taler europæisk

Men der er andre ændringer i sproget i den nye strategi, som er værd at bide mærke i. Det er nemlig ikke kun interessant, hvad den siger om EU’s betydning for Danmark, men også brugen af termer, der kommer fra en EU-sammenhæng.

Her er det bemærkelsesværdigt, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har formuleret sit udenrigspolitiske projekt (som er inkorporeret i strategien) som ”pragmatisk idealisme”. Det klinger meget som EU’s udenrigspolitiske projekt ”principled pragmatism”, som blev lanceret i EU’s Global Strategy fra 2016.

Definitionen af de to projekter er da næsten også enslydende (fremme af egne værdier under hensyntagen til den virkelige verdens begrænsninger).

Herudover flugter karakteristikken af EU som ”geopolitisk aktør” med von der Leyen-Kommissionens udenrigspolitiske projekt efter 2019 og i stigende brug af denne term hos EU’s Højtstående Repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, Josep Borrell.

Læs også

Endeligt er der brugen af udtrykket (europæisk) ”strategisk autonomi”. Udtrykket blev først brugt i den Globale EU-strategi, men har længe været promoveret af Paris.

Der lægges i strategien vægt på, at øget forsvarssamarbejde i EU skal ske i tæt samspil og komplementaritet med Nato, så det er ikke, fordi strategien lægger sig tæt på Frankrigs forståelse af begrebet.

Men det er alligevel interessant, at termen bruges. Der er ingen eksplicitte henvisninger til lånet af disse tre termer fra EU. Men det viser en dansk begrebslig tilpasning, som er interessant og for mig at se er gået under radaren i debatten.

Ny forståelse i EU

Måske er de nye termer et udtryk for en glidende dansk tilpasning til en ny forståelse i den europæiske debat.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har EU på en række områder haft en langt højere udenrigspolitisk profil end tidligere (samtidig med, at der er enighed om Nato’s væsentlige rolle). EU har indført langt stærkere sanktioner end på noget tidligere tidspunkt og har i stor skala doneret og finansieret våben, hvilket er nyt.

EU har også bidraget til en større omlægning af energiforsyningen væk fra Rusland samt en række andre initiativer. Og det danske forsvarsforbehold er blevet ophævet.

Måske er forståelsen af EU i den danske regeringsstrategi snarere en sproglig tilpasning til forståelsen af sikkerhedssituationen efter Ukraine end en egentlig ændring af synet på EU.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00