Debat

EU i Danmark: 2019 bliver et vigtigt år for hele EU

DEBAT: Med stor opbakning til EU blandt danskerne må det forestående EU-parlamentsvalg ikke ende i ja/nej-debat om medlemskab. Valgkampen bør i stedet handle om, hvilket EU danskerne ønsker, skriver chef for EU-Kommissionen i Danmark.

Historien viser tydeligt fordelene ved EU, mener Stina Soewarta. Derfor bør den forestående valgkamp om pladserne i EU-Parlamentet tage udgangspunkt i danskernes ønsker til Unionen.
Historien viser tydeligt fordelene ved EU, mener Stina Soewarta. Derfor bør den forestående valgkamp om pladserne i EU-Parlamentet tage udgangspunkt i danskernes ønsker til Unionen.Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

2019 bliver et vigtigt år, ikke alene i Danmark, men i hele EU. Storbritanniens udtræden af Unionen, valg til Europa-Parlamentet, valg af ny Europa-Kommission og ny formand for Det Europæiske Råd – der er nok at tage fat på ud over det folketingsvalg, der også skal afholdes.

Så meget desto mere interessant var det at høre statsministerens nytårstale, der i dette valgår trak tråde fra det danske til det europæiske demokrati og spandt dem sammen til et stærkt bånd mellem Europa og Danmark – og beklagede, at Storbritannien har valgt at kappe linerne. 

100 år siden Første Verdenskrig
Måske er det, fordi vi i 2018 markerede 100-årsdagen for afslutningen på Første Verdenskrig, at man ved netop dette nytår bliver mere eftertænksom. Efter Første Verdenskrig blev der begået mange fejl. Fejl, der ledte frem til Anden Verdenskrig.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Alt i Europa er ikke rosenrødt, men sporene og historien giver stof til eftertanke. Derfor er debatten om, hvilket EU vi vil have langt, langt vigtigere end en gold ja/nej-afstemning.

Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

De fejl begik vi ikke igen i 1945. Der besluttede de lande, som kort forinden havde bekæmpet hinanden, at lægge deres skæbner i hinandens hænder. Det var folk på alle niveauer: fra statsministre til minearbejdere, der valgte at binde sig til hinanden i et forpligtende fællesskab.

Vel vidende at det ikke ville blive let, hvis man valgte vejen, der nu har ført til mere end 70 års fred mellem de europæiske lande. Siden valgte man at optage nye lande som Grækenland, Spanien og Portugal, der på vej ud af diktaturets skygge også valgte at binde sig til andre lande i et forpligtende fællesskab.

EU har altid plads til forbedringer, og valgkampen både her i Danmark og i hele Europe i 2019 er et godt sted at starte.

Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Fællesskab forpligtiger, men skaber frihed
For fællesskab forpligter – også selvom man ikke kan lide alt, hvad det indebærer. Det er i 2019, vi kan fejre 30-året for Berlinmurens fald.

Og hvis vi husker, hvordan vores europæiske medborgere var spærret inde bag et jerntæppe, ja, så er det ikke så svært at forstå, hvorfor den frie bevægelighed for arbejdstagere er en af de fire friheder, som det indre marked har beskyttet lige siden EU's grundlæggelse tilbage i 1950'erne.

Statsministeren bandt fint sin egen personlige fortælling sammen med den store fortælling om fred og frihed, og man kan godt frygte, at nye generationer ikke har den samme intuitive forståelse for historien, hvis de eller deres familie ikke har haft den inde på livet.

Men her er det jo, at eksemplets magt tilsyneladende virker – også når dette eksempel ikke er det, man ønsker sig.

Overvældende EU-opbakning blandt danskere
Ifølge de seneste meningsmålinger fra Kantar Gallup, udført for Berlingske Tidende, er der overvældende opbakning til Danmarks EU-medlemskab. Faktisk er det i aldersgruppen 18-35 år, at vi finder den største gruppe af tilhængere. Målingen er en gentagelse af en måling, foretaget kort før Storbritannien stemte sig ud af EU i 2016.

Og den viser med professor Kasper Møller Hansens ord: "Den største forskydning af EU-holdninger i historien."

Mange har konkluderet, at det er de britiske problemer med udtræden, der har fået danskerne til at skifte holdning. Jeg tror nu, det i lige så høj grad hænger sammen med, at man gennem hele Brexit-forløbet har fået syn for sagn om, hvad et EU-medlemskab egentlig giver os i hverdagen – stort som småt.

Målet efter Anden Verdenskrig er opfyldt
Europa-Kommissionen har igennem de sidste år grundigt gennemgået al lovgivning for at se, hvor der i givet fald skulle sættes ind i forbindelse med Brexit. Og her er det blevet klart for mig, i hvor høj grad vores lande har opfyldt målsætningen efter Anden Verdenskrig.

Vores økonomier, produktion, handel, kapital og bevægelse er vævet sammen på en helt unik måde til fordel for os alle sammen, for det har leveret højere levestandarder, sundere levevilkår, fred og fordragelighed.

Senest har Toyota udtalt, at en manglende aftale om Brexit kan koste op til 10 millioner pund om dagen i tabt produktion, fordi moderne produktion ikke kun afhænger af levering til tiden, men også levering i den rigtige rækkefølge. Og blot et par minutters længere ventetid med toldbehandling kan give kilometerlange køer.

Samtidig har jeg også fået øjnene op for den beskyttelse, jeg som borger nyder i andre lande, hvis jeg rejser. Blandt andet i forbindelse med erstatning, hvis jeg kommer til skade ved et færdselsuheld, eller via de ens regler, der sikrer mig forbrugerbeskyttelse, hvis jeg køber varer over nettet fra Tyskland eller Frankrig.

Ingen andenrangsborgere
Det mest utrolige er i virkeligheden, at alle vi europæere har de samme rettigheder. Det er ikke sådan, at en italiener behandles bedre i Tyskland end jeg som dansker. Nej, der er vitterligt ingen andenrangsborgere.

Det er netop også med det fokus, at Europa-Kommissionen lige før jul fremlagde de områder, hvor man særligt vil sikre sig mod følgevirkningerne af en hård Brexit, hvis det måtte komme dertil.

Det gælder først og fremmest om at sikre de britiske statsborgere, der bor i andre EU-lande – hvis altså Storbritannien gør det samme for de EU-borgere, der bor i landet. Dernæst at sikre luft- og vejtransport i et rimeligt omfang. Og endelig at sikre, at London kan levere visse former for finansielle tjenesteydelser til EU.

Uden medlemskab ryger flere fordele
Men alt dette er kun det mest nødvendige, og det kan ikke erstatte et fuldt medlemskab eller den aftale, der allerede er forhandlet mellem de 27 medlemslande og Storbritannien.

Den aftale ligger fast, Europa-Parlamentet er gået i gang med at ratificere den, og det er nu op til Storbritannien at få den godkendt i deres parlamentariske system. Så snart det er sket, kan man straks efter 29. marts gå i gang med at forhandle en ny aftale mellem EU og Storbritannien.

Fra det øjeblik er Storbritannien et tredjeland. Det bliver aldrig et tredjeland, som noget andet i verden, men det vil desværre miste de fordele, medlemskabet giver hver enkelt borger i EU.

Heldigvis lader det til, at danskerne ikke ønsker en tilsvarende afstemning som i Storbritannien. Alt i Europa er ikke rosenrødt, men sporene og historien giver stof til eftertanke. Derfor er debatten om, hvilket EU vi vil have også langt, langt vigtigere end en gold ja/nej-afstemning.

EU har altid plads til forbedringer, og valgkampen både her i Danmark og i hele Europe i 2019 er et godt sted at starte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stina Soewarta

Kabinetschef hos Margrethe Vestager, Europa-Kommissionen
cand.jur. (Københavns Universitet og Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige. 1993)

0:000:00