Debat

EU i Danmark: Ny rapport fremhæver flere fordele ved frihandel

DEBAT: Frihandelsaftaler løfter EU’s eksport til omverdenen, sikrer udbredelse af rettigheder for arbejdstagere og bekæmper fattigdom i tredjelande. Derfor bør man være glad for EU’s frihandel, skriver chef for Kommissionens repræsentation i Danmark

EU's kommende frihandelsaftaler med Japan, Singapore og Vietnam venter på at træde i kræft. Siden aftalen med Sydkorea er samhandelen steget markant.
EU's kommende frihandelsaftaler med Japan, Singapore og Vietnam venter på at træde i kræft. Siden aftalen med Sydkorea er samhandelen steget markant.Foto: Koji Sasahara/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Så der er god grund til at være glad for handelsaftaler, og glad for at EU kan forhandle på vegne af 500 millioner forbrugere – det største og rigeste frihandelsområde i verden.

Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Handelsaftaler virker. Det virker ret oplagt at sige det i et land som Danmark, men en ny rapport fra Europa-Kommissionen giver syn for sagn.

Handelsaftaler gør en stor forskel i samhandlen, og de kan samtidig være med til at sikre vækst, bedre levevilkår og sundere fødevarer over hele verden. What’s not to like?

En af de naturlige konsekvenser af EU’s indre marked og toldunion er, at Europa også forhandler fælles handelsaftaler.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Frihandel fører ikke til klorin-kyllinger
For når en vare først er kommet ind i det indre marked, kan den bevæge sig frit. Alle varer skal naturligvis overholde EU's regler, derfor kommer der aldrig klorin-kyllinger fra USA til Europa.

Aftalerne forhandles af Europa-Kommissionen på baggrund af mandater og retningslinjer, der gives af alle medlemslande i Rådet.

Samtidig åbner de nye aftaler op for diskussioner om bæredygtighed, arbejdstagerrettigheder og sunde fødevarer.

Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Når handelsaftalerne er færdigforhandlet, godkendes de af Rådet og Europa-Parlamentet – og (afhængig af aftalens indhold) af alle nationale EU parlamenter.

Folketinget godkendte for eksempel aftalen med Canada 1. juli sidste år.

Eksporten nyder godt af frihandel
Der er handelsaftaler mellem EU og 70 lande i resten af verden, som snart dækker 40 procent af al eksport fra EU. Den nyeste er med Canada, og aftaler med Japan, Singapore og Vietnam venter på at træde i kraft.

Som sagt virker handelsaftaler. Vi kan se, at siden handelsaftalen med Sydkorea er samhandelen steget markant.

Danish Crown meddelte for nyligt, at de ansætter mere end 100 nye medarbejdere for at sikre svinekødseksport til Japan - i en tid, hvor svinekødsproducenter har det meget svært på det europæiske marked.

200 procent told på ost fjernet
Normalt forbinder man handelsaftaler med at afskaffe told – i enkelte tilfælde forbundet med at sætte en kvote for, hvor meget man kan sælge af en vare uden told.

Og det er klart, at told kan have en stor betydning. For eksempel var der over 200 procent told på eksport af visse oste til Canada. – Tolden er nu næsten afskaffet, og gode europæiske oste som Danablu kan nu sælges til konkurrencedygtige priser.

Handelsaftaler løfter arbejderrettigheder
Men moderne handelsaftaler dækker meget mere. De beskytter også traditionelle navne for landbrugsprodukter, så ”Prosecco” kun kan komme fra Italien, eller Danablu fra Danmark, uanset hvor de sælges.

Samtidig åbner de nye aftaler op for diskussioner om bæredygtighed, arbejdstagerrettigheder og sunde fødevarer. Flere af de lande, som vi har indgået aftaler med, har nu accepteret internationale konventioner om arbejdstagerrettigheder i deres egne lande for at sikre, at de kan eksportere til EU.

Handel bekæmper fattigdom
Lige så interessante er handelsaftalerne med nogen af verdens fattigste lande, for de giver de lande mulighed for at eksportere deres varer til EU.

EU er langt det største marked for varer fra de fattigste lande i verden, og der er toldfri adgang for næsten alle varer (undtagen våben) fra disse lande.

Men særlige handelsaftaler har til eksempel hjulpet Ghana til ikke kun at eksportere de rå kakaofrugter til EU, men forarbejde dem til kakaosmør eller pulver.

Det giver arbejde i Ghana, som er med til at sikre unge en fremtid der.

Og det giver på længere sigt en bedre økonomisk udvikling, der også kan sikre et marked for europæiske varer i fremtiden. Så der er god grund til at være glad for handelsaftaler, og glad for at EU kan forhandle på vegne af 500 millioner forbrugere – det største og rigeste frihandelsområde i verden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stina Soewarta

Kabinetschef hos Margrethe Vestager, Europa-Kommissionen
cand.jur. (Københavns Universitet og Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige. 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024