EU indfører straftold på amerikanske varer som modsvar til Trump

EU vil indføre told på amerikanske varer for 26 milliarder euro, som modsvar på, at USA onsdag morgen indførte 25 procent told på importeret stål og aluminium.
Værdien svarer til knap 194 milliarder kroner eller 28 milliarder dollar, som dermed matcher det økonomiske omfang af de amerikanske toldsatser.
Det oplyser Europa-Kommissionen.
"Toldsatser er skatter. De er dårlige for erhvervslivet og endnu værre for brugerne," lyder det i en kommentar fra kommissionsformand Ursula von der Leyen.
EU-Kommissionen har desuden offentliggjort en 99 siders lang liste over amerikanske produkter, som kan blive genstand for tolden fra EU.
Der er blandt andet tale om fjerkræ, frugt, grøntsager, mælk, alkohol, sæbe toiletpapir og tøj.
Træder i kraft af to omgange
Handelshindringerne vil træde i kraft af to omgange.
1. april genopretter EU-systemet modforanstaltningerne fra 2018 og 2020 mod USA, hvor Donald Trump ligeledes indførte 25 procent told på importeret stål og aluminium.
Det svarer til den "økonomiske skade, som er forvoldt mod en otte milliarder euro europæisk eksport af stål og aluminium til USA", skriver kommissionen
Derudover vil EU iværksætte det næste skridt om yderligere told mod USA, som altså kan ramme den amerikanske vareeksport for en værdi på imod 26 milliarder euro, og her kan varerne fra listen på 99 sider komme i spil.
Frem til 1. april er man "åben for forhandlinger," lyder det.
"Vi er klar til at indgå i en meningsfuld dialog. Jeg har bedt handelskommissær Maros Sefcovic om at genoptage samtaler, hvor der kan findes bedre løsninger med USA," lyder det fra Ursula von der Leyen.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem



















